Tredje uges vindere af DM i terrasse

Nyhed |  Publiceret: onsdag 26. juli 2006

De sidste to delvindere af DM i terrasse er fundet og fællestrækket for denne uges to terrasser er enkelthed. Begge terrasser er meget forskellige, den ene er udført i træ, den anden med perlesten, men begge er meget enkle, smukke og funktionelle.   Den endelige vinder af hovedpræmien på 10.000 skattepligtige kroner, offentliggøres fredag den 4. august

De to terrasser er i denne uge er meget forskellige, men dog alligevel ens hvad angår deres enkle fremtoning. Selvom de måske kunne se ud som om de "bare er lavet hen over weekenden", ligger der dog meget arbejde bag begge terrasser. Den ene terrasse er lavet af lærketræ og i nøjagtig plan med det sommerhus den ligger omkring. Den anden terrasse er en åben og stor firkant med perlestens grus, placeret helt rigtigt, lige ved den lidt ældre murermestervilla.

Enkeltheden og den gode tilpasning til både husene og haverne/grundene var nogle af årsagerne til, at de to terrasser blev de næste vindere af BOLIUS Nyhedsbrevs konkurrence: DM i terrasse. De to vindere får hver en Drachmann bænk fra Trip Trap til en værdi af 5.595 kroner.

Terrassen i Virum er flot tilpasset den gamle murermestervilla fra starten af 20'erne

Ejerne af murermestervillaen i Virum, har selv taget beslutningen omkring udseende af terrassen, og har også selv lavet størstedelen af arbejdet. Det var vigtigt for dem, at terrassen passede til husets gamle stil og at terrassen var enkel og let at "møblere" og lave om. Begge ting syntes at være lykkes, det var dog et relativt hårdt arbejde sidste sommer, da en gammel bambus skulle fjernes inden der kunne udgraves til gruslaget, hvor der underneden er udlagt en dug for at undgå ukrudt og lignende.

Yderligere har Lissi og hendes mand fået speciel fremstillet nogle jernrammer ved en lokal smed, som bagved den lave pileflet holder på presset fra de mange sten. Men alt i alt, har det været hele besværet værd siger Lissi Nielsen, og nyder terrassen meget i disse dages hedebølge.

Tredje uges vindere af DM i terrasse

Træterrassen, som er i lige flugt med stuegulvet, var et krav fra starten

Terrassen omkring sommerhuset i Kulhuse blev foreslået af tømreren, som var i gang med en stor indvendig ombygning af sommerhuset fra 60'erne. Tømreren havde ambitiøse planer for terrassens størrelse, og fik efter længere overvejelser fra sommerhusejerne Tina og Michael, overbevidst dem om at den skulle være stor, meget stor.

Furen i huset havde fra starten af krævet, at terrassen lå fuldstændig i plan med husets gulvoverflader, og det endte det naturligvis med at blive, selv om det krævede en del merarbejde. Tina og Michael er særlig glade for det udekøkken de har fået i forlængelse af køkkenet inde i sommerhuset.

En ny etableret køkkendør i facaden sikrer fri adgang til det nye udekøkken, som her til sommer rigtig skal i brug.

Tredje uges vindere af DM i terrasse - 1

Fristen for DM i terrasse udløb den 21. juli 2006

Fredag d. 4. august udpeges den endelige vinder af DM i terrasse 2006 i BOLIUS Nyhedsbrev og på www.bolius.dk

Kolofon / Send feedback

Af Lasse Lyck

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen