I samarbejde med advokat Simon Heising, Centura Advokater, www.centura.dk

INDHOLD

• Hvorfor er der behov for standardiserede aftalesæt?
• Hvad er AB 92 og ABT 93?
• Hvad er forskellen mellem AB 92 og ABT 93?
• Hvad regulerer AB 92 og ABT 93?
• Er det en fordel for dig at bruge AB 92 og ABT 93 som en del af aftalegrundlaget?
• Hvad gør du, hvis du vil anvende AB 92 eller ABT 93 som aftalegrundlag?

 

Hvorfor er der behov for standardiserede aftalesæt?

Skal du have opført et nyt hus, eller skal du have udført større om- eller tilbygninger, kommer du i nærkontakt med nogle regelsæt, hvis navne ret beset er sort snak for de fleste mennesker uden for byggebranchen.

Men selv de mennesker, der via deres arbejde har et ganske indgående kendskab til såvel Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder af 1992 (AB 92) samt Almindelige betingelser for totalentrepriser (ABT 93), tænker formentlig sjældent over, hvorfor og hvordan disse regelsæt er opstået.

Regelsættene er særdeles nyttige værktøjer, idet den særlige juridiske disciplin "entrepriseret" i hovedsagen er et ikke-lovreguleret retsområde. De regler, der gælder, når du f.eks. skal have bygget et hus, er nemlig som udgangspunkt alene reguleret af de aftaler, du som bygherre indgår med entreprenøren. Er jeres aftaler ikke tilstrækkeligt grundige, gælder i stedet særlige entrepriseretlige grundsætninger, der er skabt gennem domsafsigelser.

Det særlige med entrepriseretten er, at den "vare", der handles med (huset eller tilbygningen), ofte har en betydelig værdi for de involverede parter, samt at varen ofte "fremstilles" af flere forskellige entreprenører.

Skal du have bygget et almindeligt hus, vil det typisk involvere en rådgiver til projekteringen, en entreprenør til at støbe et fundament, en murer til at mure husets vægge, tømrere, elektrikere, vvs-folk, malere, snedkere osv.

Undervejs er alle håndværkere ydermere afhængige af, at andre håndværkere og bestemte konstruktioner er færdige, før de kan udføre deres eget arbejde, og det medfører en betydelig risiko for, at noget går galt undervejs.

Dette har historisk set givet anledning til et utal af retssager om ikke alene, hvilken vare der skulle leveres, men også hvornår og hvordan. Det er navnlig tilfældet, når parterne har forsømt at indgå særskilte aftaler, der helt præcist regulerer, hvem der har ansvaret for hvad - og hvem der skal bøde, hvis aftalerne ikke overholdes.

Hvad er AB 92 og ABT 93?

AB 92 og ABT 93 er begge frivillige standardaftalesæt, der er vedtaget efter forhandlinger mellem en række offentlige myndigheder og organisationer. AB 92 og ABT 93 er altså ikke lovregler vedtaget af Folketinget, men derimod standardaftaledokumenter, som regulerer retsforholdet mellem de parter, der vælger at bruge et af dem som grundlag for en aftale om eksempelvis et byggeprojekt.

Formålet med aftalesættene er, at de skal være med til at dække aftaleforholdet mellem en bygherre og en entreprenør - en slags juridisk og aftalemæssig "tjekliste" så at sige.

Et særkende ved såvel AB 92 som ABT 93 er, at eftersom aftaledokumenterne er udarbejdet af repræsentanter for både entreprenører og bygherrer, kan aftalesættene ikke fortolkes til skade for en af aftaleparterne.

Karakteristisk for begge aftaledokumenter er imidlertid, at det er standardaftaledokumenter, som ikke kan stå alene. For selvom både AB 92 og ABT 93 regulerer en lang række af de forhold, som historisk set har givet anledning til konflikter mellem de involverede parter, er aftaledokumenterne alene tænkt som en del af den samlede entrepriseaftale.

Hvad er forskellen mellem AB 92 og ABT 93?

For at forstå forskellene på AB 92 og ABT 93 er det nødvendigt at se nærmere på byggeriets forskellige organisationsformer.

Som regel udarbejder bygherren og dennes tekniske rådgivere det projekt, som danner grundlag for hver enkelt entreprenørs eller håndværksmesters tilbud og arbejde.

Karakteristisk for totalentreprisemodellen, som ABT 93 gælder for, er imidlertid, at totalentreprenøren har påtaget sig dels at udføre den væsentligste del af projekteringen (tegninger og beskrivelser), dels at foretage den faktiske udførelse af arbejdet på byggepladsen. Totalentreprenøren har således hele ansvaret i forhold til dig som bygherre for, at huset står færdigt til tiden.

En bygherre, som anvender ABT 93, indgår en entreprisekontrakt med en enkelt totalentreprenør der både projekterer og bygger. AB 92 forudsætter derimod, at bygherren selv står for projekteringen af byggeriet, typisk med hjælp fra en arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør.

Hvad regulerer AB 92 og ABT 93?

På det overordnede plan kan man sige, at såvel AB 92 som ABT 93 søger at regulere, at entreprisen bliver færdig i overensstemmelse med det, som parterne oprindeligt aftalte.

Bevæger vi os mere ned i detaljen, gælder det for såvel AB 92 som ABT 93, at regelsættene bl.a. regulerer:

• Parternes sikkerhedsstillelse forud for entreprisens opstart.

• Tilrettelæggelse af arbejdsplaner for entreprisens udførelse.

• Eventuelle ændringer i arbejdets udførelse.

• Hvornår og hvordan der skal betales for arbejdets udførelse.

• Hvordan parterne skal forholde sig i forhold til eventuelle forsinkelser.

• Fremgangsmåden ved arbejdets aflevering.

• Hvordan parterne skal forholde sig i forhold til eventuelle mangler ved byggeriet.

Er det en fordel for dig at bruge AB 92 og ABT 93 som en del af aftalegrundlaget?

Ja. Som indledningsvist beskrevet, er entrepriseaftaler vedrørende byggerier karakteriseret ved, at den "vare", som skal tilvirkes ofte involverer flere entreprenører. Derfor er der en forøget risiko for uforudsete problemer - hvilket kompliceres yderligere af, at entrepriseaftaler typisk løber over en længere periode.

Da her desuden ofte er store pengebeløb på højkant for alle involverede, bliver behovet for regulering af arbejdets udførelse så meget desto vigtigere.

Da både AB 92 og ABT 93 i høj grad regulerer de problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med entreprisens udførelse, er begge regelsæt fordelagtige at anvende. Alene derfor er AB 92 og ABT 93 da også de hyppigst anvendte standardbetingelser ved entreprisearbejder i dag.

Hvad gør du, hvis du vil anvende AB 92 eller ABT 93 som aftalegrundlag?

Nogle entreprenører anvender hellere andre aftalesæt end AB 92 eller ABT 93 som grundlag for indgåelsen af en entrepriseaftale. Firmaer, der er medlem af Nyhusforeningen, benytter eksempelvis deres egne standardbetingelser, SL 97, som aftalegrundlag. SL 97 ligner ABT 93 på en række felter, men der er også forskelle. Dem kan du læse mere om i BOLIUS Fakta: Nyhusforeningens regelsæt (SL97) og " Byggetryghedsforsikring"

Under alle omstændigheder forudsætter såvel AB 92 som ABT 93 (eller for den sags skyld SL 97), at entreprisens parter aftaler, hvilket regelsæt der skal bruges.

Det sker, ved at du og entreprenøren i entreprisekontrakten aftaler, at AB 92 eller ABT 93 skal bruges som grundlag. Selve entreprisekontrakten bliver derved den centrale kontrakt, der regulerer den samlede entreprise.

Da entreprisekontraktens regulering er så central for en succesfuld entreprises gennemførelse, og da det ofte forudsætter et særdeles indgående kendskab til entrepriseret at udfærdige en entreprisekontrakt, bør du altid søge advokatbistand, hvis du skal indgå en entreprisekontrakt.