Tilbygning gjorde murermestervillaen børnevenlig

Ældre huse kan være for små for den moderne småbørnsfamilie. En tilbygning kan imidlertid åbne op i selv klassiske villaer - uden at gå på kompromis med den gode stil.

Murermestervillaen, der fik en tilbygning mod haven

Horsens kan lokke andre end superstjerner til byen. Med ideel placering mellem Århus og det nye regionshovedkvarter i Vejle, er det oplagt at flytte til byen med stjernedrys, hvis man skal pendle ad motorvej E45 i Østjylland.

Og tilflyttere får mere end tilkørsler til motorvejen og store koncerter. Byen har nemlig smidt ryet som den grå fængselsby, og lever nu højt på gode fritidsmuligheder for børnefamilierne.

Et af de mest populære kvarterer er det gamle sygehuskvarter. Her kan man finde en murermestervilla til samme pris som en ejerlejlighed i Århus, og det kan lokke unge par til kvarteret, der ligger mellem - og i gåafstand af - byens strøg og Forum Horsens.

Masser af lys i den nye tilbygning

Plads til familien

De populære murermestervillaer kan imidlertid føles en smule trange selv for byboer, der er vant til lejligheder i etageejendomme. Moderne familier har moderne krav - også til ejendomme fra Mads Skjerns storhedstid.

Jesper Langkjær gik på boligjagt i det populære område for fem år siden, og selvom han kom fra en lejlighed i Århus, skulle der noget særligt til, før han handlede. Det særlige fandt han på Bøghsgade, hvor en villa fra 1929 havde fået en tilbygning. Den originale bygning med disponibel kælder med bad, en stueetage med køkken og stue og første sal med værelser under skråvæggene havde fået en tilbygning med en lækker lys stue.

Stuerne er blevet store og med mange åbninger

Åbning med store vinduer gav nye muligheder

Selve tilbygningen er af ældre dato, men ved at åbne den op med store vinduer og anlægge en stor terrasse i forlængelse af den, er den blevet det centrale rum i familiens villa.

Fra den nye stue er der kig ud til terrassen

- ­Med terrassen er vi blevet superglade for den om sommeren, fortæller Jesper Langkjær.

Han har dog stor glæde af rummet hele året. Med både familiens fjernsyn og en hyggelig brændeovn i den nye stue, bliver megen af familiens fælles tid brugt her.

- Den er vores primære opholdsrum både sommer og vinter, og uden den havde huset været uinteressant, da vi flyttede hertil, siger Jesper Langkjær.

Villaen er på 120 kvadratmeter, og den nye stue er på små 20. Tilbygningen er altså ikke en altdominerende del af huset, men i sammenhæng med de oprindelige stuer, er der nu en åben bane fra køkken til terrassedør.

Moderne stueplan

Husets oprindelige stuer har nemlig også ændret sig siden 1929. Det lille køkken er åbnet helt op til den oprindelige spisestue og opholdsstue. Nu foregår madlavningen næsten i samme rum som spisestuen. Her er der god plads til både familien og gæster, og indretningen gør, at de voksne kan blive siddende om bordet, når børnene løber ned i tilbygningen for at lege eller se fjernsyn.

Det var lige præcis de åbne stuer, der solgte huset til den lille familie, da Jesper Langkjær flyttede ind.

- Det er det første minut, der skal sælge huset, og det var det, vi faldt for, husker han.

Familien har i dag indrettet stueplanet med de moderne åbninger, men stadig med respekt for den oprindelige plan. Der er således både stuk i loftet og åbent køkkenalrum i murermestervillaen i 2006.

Høj kælder giver muligheder

Når man ser bort fra tilbygningen, er villaen gennemgående indrettet som i 1929. I forhold til tilsvarende huse fra samme periode, er der en ganske høj kælder under huset.

Den høje kælder gør stueetagen ugeneret for forbipasserende, og så giver den masser af muligheder i den 52 kvadratmeter store kælder. Her er der i dag både et gæsteværelse med kontor, vaskerum udgang til haven, et rum til viktualier og husets eneste badeværelse.

Det er et ganske stort et af slagsen med et moderne hjørnespabad. Det moderne badekar kan så opveje ulempen ved kun at have badeværelse og toilet i kælderen.

Lige så nemt at gå på toilet i kælder som på første sal

- Mange bemærker, at der kun er toilet i kælderen. De så gerne, at der også var et på første sal, men jeg ser det som noget psykologisk, siger Jesper Langkjær.

- Vi bruger alligevel 80 eller 90 procent af vores vågne tid på stueetagen. Når man så skal skifte etage, gør det altså ikke så meget, at man skal ned i stedet for op.

Han medgiver dog, at det kan være strengt for nogle at skulle helt ned i kælderen på toilet om natten, og at han derfor er glad for det tørre værelse i kælderen.

Store forhold på første sal

Der er faktisk lagt vand ind på første sal også. Der er imidlertid ikke nogen faldstamme, så man kan få en håndvask, men ikke toilet deroppe. Det er givetvis et levn fra en tid, hvor pigen i huset havde egen vask på værelset.

Den smukke trappe fører op til første sal

Første sal kommer man op på via en hall og en trappe, der vidner om, at det i 1929 var Horsens bedre borgerskab, der boede i Sygehuskvarteret.

Den lyse opstigning munder ud i en afsats, hvor Jesper Langkjær har en lille arbejdsplads midt mellem et pænt soveværelse og et stort værelse til familiens drenge. Det er stadig lige stort nok, så længe man har den åbne stue nedenunder at rulle sig ud i.

Kontor og børneværelse på første sal

Huset ligger på en 536 kvadratmeter stor grund, hvor hele haven ligger væk fra vejen. Her er både plads til en lille legeplads, et haveskur og terrassen, der fuldender forbindelsen fra køkken over spisestue og opholdsstue til tilbygning og have.