Få den bedste om- og tilbygning med ny bog

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 7. september 2010

Den nye bog, ”Parcelhusets om- og tilbygninger – en vejledning” hjælper boligejerne til at træffe de rigtige beslutninger, når de skal bygge om eller til.

Arkitekt maa Jens Erik Gram står bag den nye bog "Parcelhusets om- og tilbygninger - en vejledning", der kan hjælpe dig med at få den bedst mulige ombygning eller tilbygning.
Arkitekt maa Jens Erik Gram står bag den nye bog "Parcelhusets om- og tilbygninger - en vejledning", der kan hjælpe dig med at få den bedst mulige ombygning eller tilbygning.

Der er mange ting at tænke på, hvis du skal bygge om eller til. Inden du går i gang, skal du sætte dig ind i alt fra byggelovgivning til isoleringsværdier, indretning og ganglinjer, hvis du vil sikre det bedst mulige resultat, og her er den nye bog ”Parcelhusets om- og tilbygninger – en vejledning” et godt redskab.

- I dag er det kompliceret at bygge – det er ikke nok at sige til håndværkeren, at han bare skal gå i gang. Grundlæggende stiller myndighederne stadig større krav, og selvom der er mange vejledninger på nettet om at bygge om og til et parcelhus, har der manglet en bog, der samler det hele, siger arkitekt maa Jens Erik Gram.

Han har skrevet den nye bog, der kan hjælpe boligejerne med at blive klædt godt på til en konstruktiv dialog med håndværkere og rådgivere.

Få svar på spørgsmål, inden du bygger om eller til

Bogen er en inspirationsbog med skitser af, hvordan om- og tilbygninger kan se ud. Men den går også et spadestik dybere og giver gode råd om arkitektur, funktionalitet, byggeteknik og byggeri – f.eks. hvordan man kobler det eksisterende parcelhus og en tilbygning bedst sammen, hvilke materialer der passer sammen, hvilke ting du skal være opmærksom på, når du indretter et soveværelse, og hvilken entrepriseform du skal vælge.

Bogen giver også et godt indblik i, hvordan du får et energirigtigt hus, hvor lang holdbarheden er for de forskellige materialer, og hvordan du vedligeholder det ”nye” parcelhus.

Stil de rigtige spørgsmål, inden du går i gang med ombygning

- ”Parcelhusets om- og tilbygninger” vil være en øjenåbner for mange i forhold til, hvor mange ting man bør forholde sig til i forbindelse med et byggeprojekt. Og det er vigtigt, for i modsætning til et bilkøb, køber man her en vare, man ikke kan se.

- Bogen giver boligejeren noget forhåndsviden, så man stiller de rigtige spørgsmål og får mere begreb om kvalitet, så man ender med det bedste resultat, siger Jan Felland, videncenterchef i Bolius, der udgiver bogen.

Parcelhusets om- og tilbygninger – en vejledning

  • Af arkitekt maa Jens Erik Gram
  • 200 sider
  • Vejl. pris: kr. 279,- inkl. moms
  • Forlag: Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • ISBN: 978-87-91586-08-0
  • Udkommer tirsdag 7. september.
  • Kan købes hos alle boghandlere og i shoppen på Bolius.dk.

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen