Få et færdigt anneks på kun 3 dage
Hvis du hurtigt vil have et anneks, kan du vælge et præfabrikeret anneks. Indretningsarkitekt Louise Boel viser dig nogle af de bedste på markedet.
Jeg har altid drømt om at få mit eget lille hus i tilknytning til vores hus. Et hus som jeg helt selv bestemmer over - et anneks.
Men selv om jeg er gift med en arkitekt med visse tømrer-egenskaber, bliver det aldrig rigtigt til mere end snak! For mig ville det være meget nemmere, hvis jeg kunne bestille hele molevitten over nettet - til levering og montering tre dage efter.
Derfor har jeg undersøgt markedet for gode, anderledes og fyldestgørende præfabrikerede løsninger, og dem vil jeg nu dele med jer!
Eremitens koja - en lille hytte til én
Designer Mats Theselius har designet 'Eremitens Koja', der er en lille hytte til én person. Den er beregnet til at kunne trække sig tilbage - væk fra storbyen og ind i ensomhed, stilhed og ro.
Hytten indeholder kun det allermest nødvendige. Oprindelig var hytten ca. fire kvadratmeter, men den er nu vokset til og har en dør, et vindue og et komfur, der både fungerer som opvarmning, madlavning og vandvarmer.
Materialet er genbrugstræ fra gamle, svenske lader - den kan dog også rekvireres i andet træ. Med i købet følger filosofien bag hytten - en lille bog fra designerens hånd med tanker om det at trække sig tilbage, ud af fællesskabet, ind i ensomheden, ideer til brug af hytten osv.

Eremitens Koja står rundt om i hele verden.

komfur, vandvarmer & brændeovn i ét soveplads, spiseplads, læseplads, udkig…

Principperne for Eremitens Koja i tegning helt, helt stille …
Læs mere om priser, levering m.v. på Arvesunds hjemmeside
Modern Cabana
En designer og en entreprenør gik i 2004 i Californien sammen om at udvikle et præfabrikeret anneks, der både var økonomisk overkommeligt, nemt at installere og i et tidløst og smukt design. Resultatet blev 'Modern Cabana' - et enkelt, smukt og meget moderne anneks, der passer ind i mange sammenhænge og kan bruges til mange funktioner.
Endvidere kan 'Modern Cabana' sammenbygges og således blive større efterhånden. Man kan f.eks. forestille sig et kolonihavehus eller fritidshus, der vokser på denne måde, efterhånden som en families størrelse/ønsker/økonomi ændres.


Modern Cabana udføres i flere forskellige størrelser og leveres forberedt til el og med en standard glasskydedør, et vippevindue og to høje, smalle vinduer. Endvidere kan annekset isoleres efter vejrforhold, varmesystemer kan etableres, og der er forskellige valgfrie elementer, der kan vælges til og fra såsom franske døre, flere vinduer osv.
På Moderns Cabanas hjemmeside kan du hente mere information
Kithaus
Endnu et modul-baseret, præfabrikeret anneks - med flere forskellige størrelser. Kithaus udmærker sig ved den høje kvalitet og æstetik - et meget smukt anneks med trælameller som solafskærmning. Alle vægge kommer som isolerede og selve konstruktionen er aluminium, der er let og nemt at transportere til selv meget uvejsomme egne.

Annekserne kan - i lighed med de fleste omtalte præfabrikerede annekser i denne artikel - udbygges efterhånden som behovet vokser. Kithaus forhandles bl.a. hos 'Design within reach', der ligeledes sælger samlede møbelpakker til forskellige funktionsannekser (poolhus, kontor, gæstehus osv.).

Se flere modeller på Kithaus hjemmeside
Modern Shed
Modern Shed, der hører til i Seattle, har grebet det hele lidt anderledes an. De har fokuseret på funktionen og delt deres modeller op i:
-
Et havehus - til redskaber, græsslåmaskine, cykler o.l. - mindste model.
-
Et basis anneks - velegnet til værktøj, opbevaring og lign. i en rå aptering.
-
Et kontor/atelier - som basis - men med helt færdige indvendige vægge, isolering, gulv og glasvinduer - dog ikke el.
-
Et gæstehus/sommerhus/lille hytte - en større model, der kan bygges ud og til mange gange - med mulighed for skillevægge, forskellige gulvtyper o.l.
-
Et børneanneks - her taler billederne næsten for sig selv!
Siderne er lavet af et fiber-cementprodukt (HardiPanel), og taget er galvaniseret metal.

Et lille gæstehus - eller bare afslapning ud til terrassen…

Annekser til kontor eller teenagere…

et kontor-anneks indvendigt

Havehuset…

Børneannekset!!
Læs mere om mulighederne med et Modern Shed på hjemmesiden
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer