Boligejerne tilkaldte arkitekt Thomas Hjort, da deres fine 30’er-villa trængte til en kærlig hånd. Det var nemlig vigtigt, at det skete med respekt for husets oprindelige detaljer. En bevarelse af husets gamle teaktræsvinduer er bland andet prioriteret. Foto: Christina Kayser Onsgaard
Alt for mange husejere kommer til at ødelægge deres gamle hus af ren og skær uvidenhed. Tit sker det i bedste mening, fx for at pynte på en slidt og snavset facade.
- Man vil så gerne gøre noget godt for huset, men kommer af uvidenhed til at forringe detaljer og den arkitektoniske kvalitet, som huset er født med, siger Pernille Hjorth, der er sekretariatsleder hos Danske BoligArkitekter, hvis formål er at agere bindeled mellem danskerne og arkitekterne, og derfor ser en masse ombyggede, gamle huse, som arkitekterne skal redde.
Hun nævner udskiftning af de originale vinduer med nye, energirigtige vinduer som et klassisk eksempel på den misforståede godhed.
- Ét af problemerne er, at det kan være svært at få moderne og højteknologiske byggematerialer til at se naturlige ud i et ældre byggeri.
Med fokus på håndværkertraditioner og gode materialer har arkitekt Allan Lorenzen totalrenoveret en gammel villa fra 30’erne og skabt nye uderum i samme stil.
Nye materialer kan give fysiske skader på huset
Tine Nielsen, der er arkitekt og tidligere fagekspert i Videnscentret Bolius, peger også på brug af forkerte byggematerialer, der hverken arkitektoniske eller byggeteknisk spiller sammen med huset, som en hyppig fejl, når boligejerne vil sætte deres hus i stand.
- Jeg har været ude hos mange, der efterfølgende har ærgret sig utrolig meget. For ofte er det først, når skaden er sket, at boligejerne opdager og kan se, at deres velmente udskiftninger og reparationer ikke fungerer, siger hun.
Tine Nielsen nævner blandt andet gamle solide murstenshuse, der bliver pudset, som en uheldig modetendens.
- Får et gedigent murstenshus pudset sin facade med lyst puds, kan det miste sine proportioner, og balancen med for eksempel vinduerne vil forrykkes, forklarer hun.
Men de misforståede indgreb har flere konsekvenser end de umiddelbart æstetiske.
- Det går ud over husets samlede udtryk og stemning, der i sidste ende kan påvirke boligens salgsværdi, siger Tine Nielsen og fortsætter:
- Det kan også give fysiske skader på huset, fordi de nye og gamle materialer ikke altid kan arbejde sammen.
En ny cementmørtel i stedet for kalkmørtel, som man brugte før i tiden, kan for eksempel være for stærk, så facaden ikke længere har fleksibilitet til at optage bevægelser som skift i årstider og temperaturer. Facaden kan derfor revne uhensigtsmæssige steder.
En indvendig efterisolering kan også ændre på forholdene. For eksempel holde så meget på varmen, at det for ældre murede huse kan resultere i frostsprængninger i husets udvendige facade.
Med hjælp fra arkitekt Tom Mose Petersen er det lykkes at bevare historierne og skævhederne i det gamle bindingsværkshus fra 1700-tallet, trods nye tiltag som en indvendig isolering og nye kviste i taget, der hiver mere dagslys ind.
Vent et år, før du bygger om eller til
Ejer du et gammelt hus, bør du derfor tøve med den slags projekter og i stedet for en gangs skyld læne dig tilbage med god samvittighed.
For i virkeligheden skal du gøre mindst muligt og vente minimum et år, før du begynder at lave ændringer, mener Tine Nielsen.
- Det er vigtigt, at man forstår huset, dets materialer og arkitektur, inden man moderniserer det, hvis man vil undgå stilforvirrende udskiftninger, og det tager tid, siger Tine Nielsen.
Sæt dig ind i husets arkitekturhistorie
Hun anbefaler, at man kigger på andre lignende huse, læser om hustypen og sætter sig ind i, hvilke tanker og strømninger, der gjorde sig gældende, da huset blev bygget.
Var det fx en periode, hvor det var moderne at prale med arkitekturen, eller gik man efter et helt underspillet udtryk?
- Når man har styr den arkitektoniske forståelse, kan man modernisere og renovere de fleste huse, så resultatet fremstår nutidigt og harmonisk, siger Tine Nielsen.
Ifølge Videncentret Bolius’ fagekspert behøver det dog ikke nødvendigvis gøres med kopier af de gamle byggematerialer. En fortsættelse af bygningens tanker i et moderne formsprog og materialevalg kan også fungere rigtig fint.
Få hjælp af en arkitekt til dit bevaringsværdige hus
Selvom du kan læse dig til meget, kan det dog være svært for de fleste boligejere at have det store visuelle og byggetekniske overblik.
- Man bør søge råd og udfordring af fagpersoner som arkitekter, der kan se for sig, hvad ændringerne vil betyde for helheden, siger Tine Nielsen og bliver bakket op af Pernille Hjorth.
- Der følger et ansvar med, når man overtager et ældre hus. For man overtager også et lille stykke kulturhistorie. Men det er jo de færreste boligejere, der er stil- og restaureringseksperter, siger hun og fortsætter:
- En arkitekt kan hjælpe dig med at få overblik over, hvilke detaljer og materialer, du bør bevare, samt hvordan du bedst moderniserer uden at ødelægge husets arkitektoniske stil,
7 dødssynder i gamle huse
Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring i Raadvad nævner i bogen "Huse med sjæl” syv dødssynder i gamle huse.
Du må ikke:
- Udskifte de originale materialer, fx vinduer, døre og gulve, med mindre de er meget ødelagte.
- Udskifte forvitrede tegltage, stråtage, bindingsværk, facadepynt og lign. med andre typer af materialer eller udførelser end de oprindelige.
- Fjerne arkitektoniske detaljer på facaden eller i husets rum, fx vinduesindfatninger, gesimser og loftsstuk.
- Ødelægge murstensfacaden ved at pudse med ny cementpuds (tyndpuds), så det dækker mønstre i murværket, eller ved at afrense muren med kemiske midler eller sandblæsning.
- Overromantisere huset med falske vinduessprosser, buede rudeglas, gamle vognhjul og lign.
- Lave et almindeligt, stilfærdigt hus om til et palæ med søjler og sortglaseret tegltag.
- Ødelægge husets arkitektoniske helhed i detaljerne, selve huset og i forhold til nabohuse og omgivelser.
