Udestuer

Fakta | 

Er der forskel på en udestue og en vinterhave, og regnes de som tilbygninger? Må du bruge udestuen til beboelse, og hvordan skal den se ud?

Udestue, vinterhave, havestue eller veranda - begreberne bruges ofte lidt tilfældigt.
Udestue, vinterhave, havestue eller veranda - begreberne bruges ofte lidt tilfældigt.

Hvad er en udestue?

Udestue, vinterhave, havestue eller veranda - begreberne bruges ofte lidt tilfældigt, men dækker over en uopvarmet og som regel mindre tilbygning til huset, hvor væggene fortrinsvis består af glas. Hvor formålet med en udestue eller havestue er at forlænge muligheden for at sidde "ude" med en måned eller to i hver ende af forårs- og sommersæsonen, var en vinterhave oprindeligt en slags drivhus i tilknytning til huset.

En udestue består i sin enkleste form af en afskærmning af glas med et enkelt, næsten fladt tag af f.eks. plast eller glas. Den kan bygges oven på en eksisterende terrasse og altså uden et egentligt fundament. Der er tendens til, at udestuerne i materialer og konstruktioner begynder at minde mere om egentlige tilbygninger, blot med brug af mere glas i ydervæggen. Således kan udestuen både have energivinduer, fundament og tagdækning, der svarer til husets.

Læs mere i BOLIUS Inspiration: Harmonisk havestue

Læs mere i BOLIUS Fakta: Smukke tilbygninger

Hvilke regler gælder for udestuer?

Begrebet udestue bruges temmelig flydende, også af producenter og fagfolk, men i Bygningsreglementet er skillelinjen mellem en udestue og en egentlig tilbygning mere præcis. Her er det nemlig afgørende, om udestuen er opvarmet eller ej. Er den opvarmet, er der tale om en tilbygning, og så skal den opfylde en række krav til beboelse, bl.a. vedrørende rumhøjde, flugtveje, tæthed og isolering.

Netop isoleringskravene kan volde vanskeligheder. Når der er tale om en tilbygning, kan du enten opfylde kravene ud fra tilbygningens samlede energiramme eller ud fra kravene til isoleringsværdier for den enkelte bygningsdel. Det store glasareal i en udestue kan her give problemer, da selv de nyeste og bedst isolerende vinduer kan have svært ved at leve op til isoleringskravene. Kravene blev skærpet betydeligt i 2006, og kravene til vinduers varmetab er strammet yderligere i 2008. Du kan få vejledning i din kommunes tekniske forvaltning angående krav og beregninger.

Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræves der byggetilladelse, det er ikke nok med en anmeldelse.
Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræves der byggetilladelse, det er ikke nok med en anmeldelse.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Køb og valg af nye vinduer og yderdøre.

Udestuer kræver byggetilladelse

Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræves der byggetilladelse, det er ikke nok med en anmeldelse. Ansøgningen skal være skriftlig og skal bl.a. indeholde tegninger og beskrivelse af udestuens placering, opbygning og materialer. Du må ikke gå i gang med byggearbejdet, før du har fået en byggetilladelse. Hvis dine ønsker rækker ud over gældende krav og regler, skal du samtidig med ansøgningen søge om dispensation. Når arbejdet er færdigt, skal du færdigmelde det til kommunen.

En opvarmet udestue vil ligesom en tilbygning tælle med i etagearealet, og du skal derfor tidligt i planlægningen sikre dig, at du ikke kommer i konflikt med grundens bebyggelsesprocent, der normalt er 25 i parcelhusområder. En uopvarmet udestue tæller ikke med i det samlede etageareal. Selvom du allerede har udnyttet grundens bebyggelsesprocent, må du derfor gerne bygge en uopvarmet udestue, men altså ikke en opvarmet (medmindre du opnår dispensation).

Ligeledes skal du sikre dig, at du overholder kravet om 2,5 m til skel. Det gælder både for opvarmede og uopvarmede udestuer.

Læs mere om de generelle love og regler i BOLIUS Fakta: Generelt om havens småbygninger.

Læs mere om placering på grunden, højder og afstand til skel i BOLIUS Fakta: Carporte og garager.

du bruge en udestue til beboelse?

Du må opholde dig i din udestue på samme måde, som du må i haven og i udhuse og andre bygninger på grunden. Egentlig beboelse kræver dog, at udestuen opfylder kravene til beboelsesrum, herunder at den skal være opvarmet. Dermed er det så en tilbygning og ikke en udestue ifølge bygningsreglementet (se ovenfor).

Hvis du planlægger at inddrage en eksisterende udestue til beboelse, skal ombygningen kunne opfylde ovenstående krav, og du skal desuden være opmærksom på, at udestuen nu tæller med i det samlede etageareal og dermed er omfattet af bebyggelsesprocenten. Hvis du vil ændre din udestues status, kræver det en ansøgning til kommunen.

Hvad skal dit forsikringsselskab vide, når du opfører en udestue?

Når du opfører en ny udestue eller ændrer en eksisterende udestues status til beboelse, skal du give dit forsikringsselskab besked, således at policen på din husforsikring til enhver tid er opdateret. Det har betydning for udbetaling af erstatning, hvis der opstår brand eller anden skade.

Hvordan skal udestuen se ud?

Udestuen skal placeres mest fordelagtigt i forhold til have, udsigt og sollys, og du skal tage hensyn til husets arkitektoniske forhold samt afgøre, hvilket rum i huset der skal have udgang til udestuen. Udestuens størrelse og placering er afgørende for, om den vil indgå i en harmonisk helhed med resten af huset eller virke som en fremmedartet "knast" på det.

Forbindelsen ind til huset er vigtig, men ikke afgørende for udestuens placering. I en ikke-opvarmet udestue bevares ydermuren, evt. med en terrassedør af glas, så man kan have glæde af lyset. Når det drejer sig om en opvarmet udestue, kan man vælge at have forbindelse via en dør, så det er afgrænsede rum, eller der kan åbnes helt mellem udestuen og huset.

1960'ernes og 1970'ernes udestuer havde ofte et lidt skuragtigt og midlertidigt præg, men tendensen er, at der bruges bedre og mere varige materiale og konstruktioner, uanset om udestuen er opvarmet eller ej. Opvarmede udestuer med karakter af egentlige tilbygninger kan med held lægge sig tæt op ad husets oprindelige materialer og udtryk, men udestuen kan også være helt sin egen. En let og neutral glaskonstruktion kan passe til både gamle og nyere huse. Nøgleordet er at have respekt for det eksisterende hus og derudfra udforme udestuen.

Vinduerne vil altid være dominerende i en udestue, og deres udformning bestemmer i høj grad stilen. Ønsker du store moderne glasflader, evt. med rammer af aluminium, eller et mere traditionelt småsprosset præg? Er både vægge og tag af glas, opnås et drivhus-look, og her lukkes den maksimale lysmængde ind, men det kan være meget varmt om sommeren. Et lukket tag skærmer mere for solen. Er der tale om en opvarmet udestue, skal der som sagt tages hensyn til bygningsreglementets nye energikrav, og det kan være nødvendigt at begrænse vinduesarealet for at opfylde isoleringskravene.

Ligesom carporte og garager fås udestuer mere eller mindre færdige fra forskellige leverandører, men det vil ofte være nemmere at finde den helt rigtige løsning ved selv at tegne den, evt. i samarbejde med en arkitekt eller en leverandør.

Publiceret: mandag 5. oktober 2009, ajourført: fredag 26. august 2011

Kolofon / Send feedback

Af 
arkitekt mdd Jan Pasternak
redaktionschef Kristine Virén

Kilder

Kommentarer

Til rette vedkommende
Jeg har påtænkt at udbygge min kælder som ikke er godkendt til beboelse. Hvilke isoleringskrav skal jeg overholde.
Jeg har tænkt konstruktionen i H blokke med beton og 10 cm. isolering mellem jord og væg. er dette lovligt.

Jeg påtænker samtidig at bygge en uopvarmet udestue med fast tag oven på denne kælderudbygning.

Ser I nogle problemer eller udfordringer med myndigheder i denne løsning.
Allan Lubke Rasmussen | 01 Sep 2011
ja det må du ,hilsen fra Lars
lars | 14 Feb 2011
jeg har en udestue som er bygget i 2000 med thermoruder og plastikruder og døre.i 2006 fik jeg fast tag med tagpap må jeg indstallere fast varme.
ole buus knudse | 17 Sep 2010
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen