12 gode råd til nyt tapet
Tapet kan drille, når det skal sættes op, og der kan komme bobler og folder, hvis det ikke gøres ordentligt. Få gode råd om, hvad du skal gøre.

- Mange vælger at pifte indretningen op med tapet. Læs de gode råd, hvis du selv skal i gang. Foto: Stuart McIntyre
- Tænk over farver og mønstre
Hvis du vælger tapet med stærke farver og mønstre, så overvej at bruge det til et felt eller blot en væg, da det så ikke virker så overvælgende i rummet. - Wallstickers er den nemme løsning
Wallstickers og andre typer klistermærker til væggene er forholdsvis nemme at sætte op og tage ned, og kan genanvendes. - 2 typer - 2 fremgangsmåder
Der er 2 typer tapet - "woven" og "non-woven" (vævet og ikke-vævet). woven er det traditionelle lidt tykkere tapet, hvor der skal pensles klister på både væg og tapet, når det sættes op. Non-woven tapet er stærkt men tyndere og mere papiragtigt, og der skal kun klister på væggen, når det sættes op. Derfor er non-woven tapet nemmere at sætte op. - Vær omhyggelig med forarbejdet
Sørg for, at væggene er helt jævne og glatte, inden du sætter tapet op. Er det ikke det, skal evt. gammel tapet dampes af, og væggen spartles og slibes flere gange. - Vask væggen
Væggen skal være ren og tør. Vask den med grundrens og vent med at tapetsere til væggen er helt tør. - Læs brugsvejledningen
Hvis der er en særlig vejledning på tapetrullerne, så følg den. - Undgå overlap
Tapetbanerne skal støde op mod hinanden. Er der et overlap giver det en lille forhøjning, som kaster en ikke så pæn skygge på væggen. - Skjul hvide striber
Tapet trækker sig lidt sammen, når det tørrer. Har du valgt et mørkt tapet, kan det derfor give, hvide striber mellem banerne. Farv kanterne af tapetet og væggen forsigtig med en mørk sprittusch - vær forsigtig med ikke at farve på forsiden af tapetet, da det vil kunne ses. - Beregn lidt ekstra i både top og bund
Klip tapetbannerne ca. 10 cm længere, end du har brug for. Så kan du skære af både for oven og forneden med en skarp hobbykniv og få en pæn afslutning ved både loft og gulvpanel - Tag højde for mønster
Hvis tapetet har mønster, skal du typisk købe lidt ekstra tapet, da der går mere tapet til spilde, når du skal have mønsteret på banerne til at passe sammen. - Pas på skæve baner
Sørg for, at den første bane er sat helt lodret op. Brug evt. et lod eller en saks i en snor til at rette ind efter, og gør det, mens tapetet endnu ikke er tørt, så du kan rette op på eventuelle skævheder. - Start fra midten
Tapetet presses fast fra midten og ud mod kanterne. Alle bobler og folder skal rettes ud, mens tapetet stadig er vådt.
Kilder
Tapet Café
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer
Har aldrig hørt om "Woven" (det staves med W) tapet. "Non woven" kommer at bagsiden bliver lavet i et ikke vævet materiale.
Alternativet er med papir bagside, og det kræver IKKE at der skal klæber på både væg og tapet, som der står i artiklen. Det skal Kun på bagsiden af tapetet.
Fordelen ved "non woven" er at man selv kan vælge om man det skal på bagsiden eller væggen.
Herudover kan bruge vævklæber istedet for tapet klister, det er dog nemmere at "rykke" tapetet med tapet klister, når samlinger skal stødes sammen.
F.eks. ser man tit tapetet sidde med mange små folder.
De kommer når man sætter banerne op før de har trukket færdig.
Når tapetet limes ind på bagsiden udvider det sig, og er det ikke færdigt med det, vil denne udvidelse fortsætte på væggen, og der femkommer de smp filder.
Er tapetet derimod færdig med at trække (Udvide sig) vil det til gengæld blive glat når det tørrer.
Skal banerne trække mere end et par minutter (Hvilket ofte står på banderolen) kan det være en fordel at lægge banerne i en plastik sæk, så det ikke tørrer på kanterne
I artiklen står at man kan strege samlingerne op med en sprit-tusch, men pas på med det. Brug evt en farveblyant i stedet.
Man kan evt også male bundfarven fra tapetet på væggen inden opsætningen.
Hvis der sættes en meget tynd og/eller lys tapet op, og har du valgt en meget dyr tapet, er det en fordel altid at sætte et lag grundpapir op. Det gælder både ved de alm. tapeter og de nye non-woven tapeter, da du får en væg der er mere glat og ensartet både i struktur og farve, og dermed et smukkere resultat