Ulemper:

• Det er dyrere at varme rummet op, da det er flere kubikmeter, der skal varmes op, og varmen stiger til vejrs.
• Akustikken i rummet vil ændre sig. Du vil muligvis opleve, at lyden i rummet bliver mere rungende.
• Det kan være dyrt at ændre loftet og føre det til kip, især i de huse, hvor spærkonstruktionen gør det vanskeligt.

Hvilke tagkonstruktioner egner sig til loft til kip?

Hvis loftet skal ændres fra et fladt loft til at gå til kip, skal der foretages ret store ændringer og forstærkninger i tagets spærkonstruktion. Derudover skal isolering og den indvendige loftbeklædning ændres. Det er vigtigt, at hele tagkonstruktionen udføres korrekt. Det vil sige, at isolering og dampspærre placeres rigtigt, og at taget fortsat er tilstrækkeligt ventileret.

Når du skal vurdere, om dit hus er egnet til at få loft til kip, er det primært spærkonstruktionen, du skal se på. Langt de fleste huse, der er bygget med fladt, vandret loft, er bygget med enten hanebåndsspær eller gitterspær.

Hanebåndsspær

Mange ældre huse er bygget med hanebåndsspær. De har en stejlere taghældning på f.eks. ca. 40 grader.

Her er loftetagen høj nok til at kunne udnyttes til beboelse, og det er ofte denne loftetage, der kan få ekstra rum og luft, ved at loftet bliver ført til kip.

I mange huse med hanebåndsspær er det ikke nødvendigt at ændre spærkonstruktionen. Det forudsætter dog, at selve hanebåndet er så højt placeret, at du kan stå under det.

Ofte lader man det tværgående hanebånd forblive synligt, da det kan se flot ud i rummet.

Hvordan bygges loftet om, så det bliver ført til kip?

Spærene i et hus bærer den øvrige tagkonstruktion og selve taget, og det er derfor vigtigt at sikre, at konstruktionen ikke styrter sammen under arbejdet med spærene. Det gøres på forskellige måde, alt efter om taget har gitterspær og hanebåndsspær (de to typiske spærkonstruktioner).

Gitterspær

Når en loftkonstruktionen med gitterspær skal føres til kip, skal spærene understøttes, mens der arbejdes på tagkonstruktionen. Det er et større og ret kompliceret arbejde, der både kræver beregninger af tagkonstruktionen og en fagmands erfaring og ekspertise i det praktiske arbejde.

Hanebånd

I de fleste tilfælde kan tagkonstruktioner med hanebånd bevares uændret, og så er det et forholdsvis overkommeligt arbejde. Det største stykke arbejde er at rive det eksisterende loft ned og sætte ny isolering og loftbeklædning op.

Hanebåndene kan dog være placeret så langt nede, at du ikke kan gå under. I de tilfælde vil det kræve, at hanebåndene flyttes højere op. Her bør du være forsigtig og hente rådgivning for at sikre konstruktionen både under og efter ombygning.

Tagkonstruktion

Når loftet føres til kip, skal der sættes ny isolering, dampspærre og indvendig beklædning op. Du bør sørge for, at der kommer tilstrækkelig isolering for at opfylde de gældende energikrav.

Vær opmærksom på, at det kan fylde betragteligt mere end den tidligere mængde isolering, og at det vil tage noget plads fra rummet.

Derudover er det vigtigt, at det yderste af tagkonstruktionen (ved spær, lægter og tagbeklædning) er ventileret, da der ellers kan opstå råd og svamp i tagkonstruktionen.

Det er en god idé at rådføre sig med en byggesagkyndig eller en tømrer, hvis man selv skal stå for arbejdet og ikke har tilstrækkelig erfaring.

Et omfattende arbejde

At føre taget til kip er et omfattende arbejde, der sviner og inddrager hele rummet. Det gamle loft skal tages ned, og der er meget arbejde omkring det eksisterende tag og tagkonstruktion.

Efterfølgende skal det nye loft beklædes med gips, som skal spartles, filtes og males. Det er derfor aldeles umuligt at opholde sig i rummet, mens arbejdet står på.

Kræves der tilladelse at bygge dit loft om, så det går til kip?

For enfamiliehuse kræver det ikke tilladelse at føre taget til kip. Det er en ombygning, du kan foretage uden tilladelse fra kommunen.

Læs mere i:

"Her halter huset. Typiske skader - og hvad du gør ved dem" | Ulrik A. Hovmand | Huset Hovmand 2006.