Loft til kip

Fakta | 

Fjerne du det vandrette loft og i stedet fører det til kip, kommer rummene til at virke større. Men det er et omfattende og kompliceret arbejde, der kræver en fagmand.

Med loft til kip kan rummet virke større.
Med loft til kip kan rummet virke større.

Hvad vil det sige at have "loft til kip"?

At have "loft til kip" betyder, at loftet ikke, som vi kender det fra mange huse, er vandret, men i stedet for går opad og følger tagets hældning.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at have loft til kip?

At føre loftet til kip har både fordele og ulemper.

Fordele:

  • Rummet vil virke større. Du får ikke flere kvadratmeter i din stue, men du får flere kubikmeter, og det gør, at vi vil opfatte rummet som større.
  • Du får store høje vægflader i rummet, som kan udnyttes og udsmykkes anderledes.
  • Lamper kan hænge langt ned fra loftet, eller der kan placeres højtsiddende ovenlysvinduer, der kan kaste et godt lys ned i rummet.
En anden fordel med loft til kip er store høje vægflader i rummet.
En anden fordel med loft til kip er store høje vægflader i rummet.

Ulemper:

  • Det er dyrere at varme rummet op, da det er flere kubikmeter, der skal varmes op, og varmen stiger til vejrs.
  • Akustikken i rummet vil ændre sig. Du vil muligvis opleve, at lyden i rummet bliver mere rungende.
  • Det kan være dyrt at ændre loftet og føre det til kip, især i de huse, hvor spærkonstruktionen gør det vanskeligt.

Hvilke tagkonstruktioner egner sig til loft til kip?

Hvis loftet skal ændres fra et fladt loft til at gå til kip, skal der foretages ret store ændringer og forstærkninger i tagets spærkonstruktion. Derudover skal isolering og den indvendige loftbeklædning ændres. Det er vigtigt, at hele tagkonstruktionen udføres korrekt. Det vil sige, at isolering og dampspærre placeres rigtigt, og at taget fortsat er tilstrækkeligt ventileret.

Når du skal vurdere, om dit hus er egnet til at få loft til kip, er det primært spærkonstruktionen, du skal se på. Langt de fleste huse, der er bygget med fladt, vandret loft, er bygget med enten hanebåndsspær eller gitterspær.

Tagkonstruktion med gitterspær.|Tagkonstruktion med hanebåndsspær.
Tagkonstruktion med gitterspær.
Tagkonstruktion med hanebåndsspær.

Det er forholdsvis nemt for dig at finde ud af, hvilken spærkonstruktion dit hus har. Gå op på loftet, og der vil du højst sandsynligt kunne genkende en af ovenstående spærkonstruktioner.

Gitterspær

Et meget stort antal parcel- og typehuse fra 1950'erne og 1960'erne er bygget med gitterspær.

Husene er kendetegnet ved en lavere taghældning på ca. 25 grader.

Her er loftet for lavt til at kunne anvendes til opholdsrum, men der er mulighed for at føre loftet til kip, så der kommer mere luft i rummet.

Gitterspær er sjældent særlig interessante at bevare synlige.

Derfor vil man ofte ved denne konstruktion gå ind og ændre spærkonstruktionen, når loftet føres til kip.

Gitterspær.
Gitterspær.



Hanebåndsspær.

Hanebåndsspær

Mange ældre huse er bygget med hanebåndsspær. De har en stejlere taghældning på f.eks. ca. 40 grader.

Her er loftetagen høj nok til at kunne udnyttes til beboelse, og det er ofte denne loftetage, der kan få ekstra rum og luft, ved at loftet bliver ført til kip.

I mange huse med hanebåndsspær er det ikke nødvendigt at ændre spærkonstruktionen. Det forudsætter dog, at selve hanebåndet er så højt placeret, at du kan stå under det.

Ofte lader man det tværgående hanebånd forblive synligt, da det kan se flot ud i rummet.

Hvordan bygges loftet om, så det bliver ført til kip?

Spærene i et hus bærer den øvrige tagkonstruktion og selve taget, og det er derfor vigtigt at sikre, at konstruktionen ikke styrter sammen under arbejdet med spærene. Det gøres på forskellige måde, alt efter om taget har gitterspær og hanebåndsspær (de to typiske spærkonstruktioner).

Gitterspær

Når en loftkonstruktionen med gitterspær skal føres til kip, skal spærene understøttes, mens der arbejdes på tagkonstruktionen. Det er et større og ret kompliceret arbejde, der både kræver beregninger af tagkonstruktionen og en fagmands erfaring og ekspertise i det praktiske arbejde.

Hanebånd

I de fleste tilfælde kan tagkonstruktioner med hanebånd bevares uændret, og så er det et forholdsvis overkommeligt arbejde. Det største stykke arbejde er at rive det eksisterende loft ned og sætte ny isolering og loftbeklædning op.

Hanebåndene kan dog være placeret så langt nede, at du ikke kan gå under. I de tilfælde vil det kræve, at hanebåndene flyttes højere op. Her bør du være forsigtig og hente rådgivning for at sikre konstruktionen både under og efter ombygning.

Tagkonstruktion

Når loftet føres til kip, skal der sættes ny isolering, dampspærre og indvendig beklædning op. Du bør sørge for, at der kommer tilstrækkelig isolering for at opfylde de gældende energikrav.

Vær opmærksom på, at det kan fylde betragteligt mere end den tidligere mængde isolering, og at det vil tage noget plads fra rummet.

Derudover er det vigtigt, at det yderste af tagkonstruktionen (ved spær, lægter og tagbeklædning) er ventileret, da der ellers kan opstå råd og svamp i tagkonstruktionen.

Det er en god idé at rådføre sig med en byggesagkyndig eller en tømrer, hvis man selv skal stå for arbejdet og ikke har tilstrækkelig erfaring.

Et omfattende arbejde

At føre taget til kip er et omfattende arbejde, der sviner og inddrager hele rummet. Det gamle loft skal tages ned, og der er meget arbejde omkring det eksisterende tag og tagkonstruktion.

Efterfølgende skal det nye loft beklædes med gips, som skal spartles, filtes og males. Det er derfor aldeles umuligt at opholde sig i rummet, mens arbejdet står på.

Kræves der tilladelse at bygge dit loft om, så det går til kip?

For enfamiliehuse kræver det ikke tilladelse at føre taget til kip. Det er en ombygning, du kan foretage uden tilladelse fra kommunen.

Læs mere i:

"Her halter huset. Typiske skader - og hvad du gør ved dem" | Ulrik A. Hovmand | Huset Hovmand 2006.

Publiceret: torsdag 2. august 2007

Kolofon / Send feedback

Af 
journalist Dea Lindegaard
redaktionschef Kristine Virén

Kilder

Kommentarer

Rigtig god artikel

Jeg fandt nogle brugte byggematerialer på www.industribasen.dk som kunne bruges til at ændre vores tagkonstruktion, det er helt vildt så meget mere plads man føler man har fået og ikke mindst lys, vi har fået sat velux ovenlys vinduer op, det er virkelig flot, en lidt dyr investering, me virkelig lækkert når først det er lavet.
Har andre haft succes med at få de store velux ovenlysvinduer sat op?
Christian | 22 Jul 2011
Jeg synes det er super smart at lave loft til kip :) Især hvis man allerede skal have lagt <a href="http://www.nyt-tag.dk">nyt tag</a>.
christopher | 28 Dec 2010



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen