Pudsede lofter

Fakta | 

Et pudset loft passer godt til et ældre hus, men det er mere besværligt at etablere og dyrere end f.eks. et gipspladeloft.

Pudsede lofter findes efterhånden mest i ældre huse og lejligheder.
Pudsede lofter findes efterhånden mest i ældre huse og lejligheder.

Hvad er et pudset loft?

Et pudset loft er pudset op med mørtel på samme måde, som man kan pudse facaden på et hus. Pudsede lofter findes efterhånden mest i ældre huse og lejligheder. De pudsede lofter bliver sjældnere og sjældnere, fordi det er ret besværligt og tidskrævende at etablere det.

I dag får de fleste nye huse lofter af gipsplader, og det er også meget almindeligt at bruge gipsplader, når lofterne i ældre huse skal renoveres. Et gipsloft er både billigere og nemmere at etablere end et pudset loft.

Hvorfor vælge et pudset loft?

Du skal især vælge et pudset loft på grund af udseendet. Det pudsede loft er det helt rigtige valg, hvis du har et ældre hus og gerne vil bevare den gamle stil.

Et gipspladeloft passer ikke nær så godt til de oprindelige materialer i ældre huse. For selvom et gipsloft ligner et pudset loft meget, kan du godt se forskel. Det pudsede loft har en mere ru og nubret overflade end et gipsloft.

Hvad koster et pudset loft?

Det er ikke billigt at få etableret et pudset loft. Du skal nok regne med ca. 1.000 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter (maj 2008). Det tager cirka tre gange så lang tid at etablere et pudset loft, som det tager at sætte et gipsloft op.

Hvilke fordele og ulemper har et pudset loft?

Fordele

  • Passer bedst til ældre huse, som er holdt i den oprindelige stil.
  • Er let at rengøre, da det kan vaskes over med en opvredet klud.

Ulemper

  • Et pudset loft er mere besværligt og tidskrævende at etablere end et gipsloft.
  • Et pudset loft er væsentligt dyrere end et gipsloft.
  • Ældre pudsede lofter får ofte revner.

Hvordan etablerer du et pudset loft?

Et gammeldags pudset loft, som findes i mange ældre huse, blev lavet på følgende måde:

  • Først sømmede man et bræddeloft op på de bærende bjælker med 1-2 cm's mellemrum mellem brædderne. Brædderne blev kaldt kalmarbrædder, fordi de typisk kom fra et område omkring den svenske by Kalmar.
  • På undersiden af brædderne sømmede man et lag af siv eller strå. Sivene skulle holde på pudsen, så det ikke faldt af igen.
  • Derpå blev loftet pudset. Det foregik ved, at man kastede mørtlen op på loftet og derefter glattede ud med et særligt bræt med et håndtag (et pudsebræt), indtil overfladen var ensartet jævn og glat.
  • Når pudslaget var tørt, blev loftet kalket hvidt eller malet.

Normalt opsatte man et højt stillads, så håndværkeren kunne stå lige under loftet og pudse med sit pudsebrædt.

Etablering af et nyt pudset loft
Det er lidt lettere at etablere et pudset loft i dag. Du behøver ikke bruge siv som underlag for pudsen, da du i stedet kan bruge et produkt, som hedder terrakottavæv.

Terrakottavæv får pudsen til at hæfte på loftet. Det er fremstillet af hårdt brændt keramik, som sidder på et net af ståltråd. Terrakottavævet skæres til og sømmes fast på loftsbrædderne med en hæftepistol. Herefter kan du pudse loftet.

Det er vigtigt, at det bjælkelag, som terrakottavævet sømmes op i, sidder ordentligt fast. Hvis brædderne ligger blot en anelse løst, kan de forskyde sig, så der kommer revner i det pudsede loft.

Det er ikke særlig nemt at pudse et loft. Det er både svært at kaste pudsen op på loftet, så den bliver siddende, og at glatte den ud, så loftets overflade bliver pæn, jævn og ensartet.

Det kræver både håndelag og erfaring, så det er mest sikkert at overlade arbejdet til en professionel murer. Men da pudsede lofter ikke er så almindelige mere, kan det være svært at finde en murer, der kan lave et ordentligt pudset loft.

Hvordan vedligeholder du et pudset loft?

Et pudset loft er ret nemt at vedligeholde. Du starter med at spartle loftet, så overfladen bliver jævn og uden revner. Herefter kan loftet slibes og males.

Revner er det mest almindelige problem i pudsede lofter. Revnerne kan som regel repareres rimeligt nemt ved at spartle revnerne med spartelmasse. Resultatet bliver bedst, hvis du spartler flere gange lige efter hinanden, så der kommer mest muligt spartelmasse ned i revnen.

Hvis revnerne kommer igen, er årsagen formentlig, at bræddeunderlaget ligger løst. I så fald kan det være nødvendigt at gøre brædderne og/eller det bærende bjælkelag bedre fast.

Vedligeholdelse af et loft kræver, at du kommer op i højde med det. Men da det hverken er særlig rart eller sundt at arbejde på en stige i længere tid ad gangen, er det bedre at sætte et rullestillads op. Det vil lette arbejdet med loftet betydeligt.

Publiceret: onsdag 13. august 2008, ajourført: fredag 12. august 2011

Kolofon / Send feedback

Af 
bygningskonstruktør, fagredaktør Casper Kjerumgaard
journalist Gusta Clasen
redaktionschef Kristine Virén

Kilder

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen