Hvilke mure kan pudses?

De fleste mure af mursten/tegl kan pudses, men pudsen binder bedst på de røde hånd- eller blødstrøgne sten. I nogle tilfælde kan det være et problem at få pudsen til at hæfte på gule, nye sten, der er maskinstrøgne. Kontakt en fagmand (en murer), hvis du er i tvivl, om det kan give problemer at pudse dine mursten.

Du kan også pudse beton- og gasbetonmure, hvis de ikke er overfladebehandlet. Denne artikel handler primært om tegl/mursten, men det er nævnt i teksten, hvis anbefalingerne ikke gælder for mure af beton og gasbeton.

Hvorfor pudse en indvendig mur?

Det er oftest af arkitektoniske og æstetiske årsager, at man vælger at pudse en indvendig mur op. Mange parcelhuse fra 1970erne og 1980erne har indvendige mure med blankt murværk, dvs. synlige mursten, og det er der mange, der ønsker at ændre, f.eks. for at lysne rummet.

Der er ikke mange byggetekniske begrundelser for at pudse en indvendig mur op. Mange indvendige mure er kun op imod 40 år gamle og fejler derfor ikke noget. Mursten indendørs er meget beskyttede og ikke udsat for store påvirkninger fra det omgivende miljø. Der kan dog ses murværk, hvor enten stenene eller fugerne er beskadiget. Derudover kan muren være ujævnt muret op. 

Fordele:

• Pudsen danner en god bund for en efterfølgende overfladebehandling med maling eller kalk.
• Rummet lysnes og/eller blive mere ensartet og får dermed et mere roligt udtryk.

Ulemper:

• En pudset mur kræver mere vedligeholdelse end en blank mur uden puds.
• Puds er meget porøs og derfor mere sart over for stød og slag end murværk.

Kræver en pudset mur mere vedligeholdelse?

Det kræver mere vedligeholdelse at have en pudset mur end en blank mur. En mur vil altid give sig lidt, og det kan give revner i pudsen.

En pudset mur vil derudover lettere optage snavs, f.eks. sod og nikotin, og snavset vil være mere synligt end på en blank mur. En pudset mur skal derfor overfladebehandles/males nogenlunde lige så ofte som de øvrige indvendige vægge.

Hvilke overvejelser bør du gøre dig?

At gå fra blankt murværk til pudset mur er en større beslutning, der kræver nøje overvejelser i forhold til fremtidig vedligeholdelse etc., men derudover bør du også gøre dig æstetiske overvejelser. Du må se på dit hus og dets blanke murværk og overveje, hvad det vil gøre ved husets fremtoning og udtryk, hvis du pudser det.

Hvad skal du gøre, før du går i gang med at pudse?

1. Udbedre eventuelle skader på sten eller fuger i muren.
2. Fuge sætningsrevner ud, når du har sikret dig, at de ikke er alvorlige og kan udvikle sig. Spørg en murer, hvis du er i tvivl.
3. Rens muren for fedt og snavs med sæbevand og/eller grundrens, der er fremstillet til formålet.

Hvilken type puds kan du bruge?

Med puds kan du opnå forskellige overflader og udtryk, afhængigt af hvor meget puds du påfører og hvordan.

• Et helt dækkende pudslag opnås ved at pudse muren med to-tre lag.
• Tyndpuds gør det muligt at se murstenene gennem pudsen. Det er en lettere løsning end et dækkende pudslag.
• Indfarvet tyndpuds giver muren farve, uden at du skal efterbehandle med maling.

Indfarvet puds

Hvis du ønsker, at den færdige overflade har en farve, men vil undgå at efterbehandle pudsen med maling eller kalk, kan du vælge at pudse med en indfarvet tyndpuds, som fås i forskellige standardfarver.

Du kan også indfarve grovpudsen og helt droppe finpudsen, men det giver en grovere og ikke helt så ensartet overflade.

Tyndpuds

Ønsker du, at murstenene skal kunne ses gennem pudsen, kan du bruge en tyndpuds, som du enten kan vandskure, sækkeskure, filtse eller berappe. Det er en lettere løsning end et helt nyt pudslag.

Vandskuring udføres, ved at et tyndt lag mørtel påføres muren, som derefter skures jævn med en våd mursten inden tørring.

Sækkeskuring foretages på næsten samme måde som vandskuring, men her er det en jutesæk (en slags lærredssæk), der gnides over muren, inden mørtlen tørrer helt. Efterfølgende børstes muren ren for løse sandkorn med en kalkkost. Sækkeskuring giver en mere dækkende struktur, men man kan stadig se murstenene igennem det tynde pudslag.

Filtsning foretages, ved at et mørtellag påføres muren i et så tyndt lag som muligt, og overskydende mørtel fjernes med et stålbræt eller en murske. Derefter bearbejdes overfladen med et særligt filtsebræt i roterende bevægelser og får derved en karakteristisk overflade med svage aftegninger af cirkulære strøg.

Berapning opbygges meget lig de øvrige tyndpudsede overflader, men ved berapning bearbejdes det tynde mørtellag efterfølgende med en hvidtekost og vand. Løse sandkorn kan fjernes, ved at overfladen endnu en gang børstes, når mørtlen er blevet tør. Spor efter hvidtekostens strøg vil typisk være synlige i den færdige overflade.

Med disse teknikker kan du variere udseendet, alt efter hvor meget og hvor længe du skurer hen over murstenene.

Hvilken slags maling og overfladebehandling kan du bruge?

Når pudsen er helt tør, dvs. cirka en måned efter pudsningen, er muren klar til en overfladebehandling.

Du bør vælge maling eller overfladebehandling ud fra følgende kriterier:

• Overfladen skal passe til rummets anvendelse. Der er mest slid og snavs i bryggers, børneværelser og køkken.
• Overfladen bør passe til husets karakter og arkitektur. Anvend f.eks. gamle teknikker til et gammelt bevaringsværdigt hus.
• Overfladen skal være diffusionsåben, så væggen kan ?ånde?.
• Overfladen bør være miljø- og indeklimavenlig, så den afgiver færrest mulige dampe eller forvitrer minimalt.

Du bør vælge malingstype, der passer til rummet og/eller funktioner.

Vælg maling med en lidt højere glansgrad til rum, der er mere udsat for slid og snavs, f.eks. køkken og børneværelser. Med en højere glansgrad er malingens overflade stærkere, og du kan bedre gøre muren ren.

Der er ingen problemer i at have pudsede vægge i badeværelset. Du skal blot vælge en maling, der er beregnet til fugtig zone eller vådzone.

Du kan også bruge silikatmaling, som er et færdigblandet naturprodukt.

En anden mulighed er at vælge kalk. Kalk har en meget smuk overflade, der ofte blot bliver smukkere, jo flere gang du påfører et lag. Kalk smitter ikke af, modsat hvad mange tror, hvis den er blandet korrekt og påført i et passende antal tynde lag. Du kan også bruge pigmentmaling, der er en meget gammel teknik, hvor der blandes farvepigment i kalken. Der findes en række klassiske farver, og flere nye farver er kommet til. Metoden kan især anbefales til gamle huse, men den særlige overflade og farve, du kan opnå med denne teknik, kan også være værd at udforske til visse nybyggerier.

Når du maler pudsede mure, skal malingen være diffusionsåben, så noget af rumfugten eller fugt i konstruktionen kan slippe ud. Det er langt de fleste malinger, men flere plasticmalinger er ikke. Spørg farvehandleren, hvis du er i tvivl.

Læs om andre muligheder, f.eks. limfarve og temperafarve, og vejledning derom på Bygningskultur Danmarks hjemmeside

Kan du fortryde senere?

Du bør overveje det nøje, inden du går i gang med at pudse en indvendig mur, da det stort set er umuligt at fortryde bagefter. Du kan ganske vist fjerne pudsen, men rensningen skader sten og fuger.

Vælger du alligevel at fjerne pudsen, skal den først bankes ned. Derefter kan du bruge fortyndet saltsyre til at rense murværket. Metoden er mest brugbar til mindre mure. Du skal være meget varsom med at anvende saltsyre; flere producenter fraråder det direkte. Andre tilråder en meget tynd opløsning i forholdet 1:20, men bemærker, at saltsyre kun skal benyttes, hvis man ikke kan rense muren helt af manuelt. Ud over at stenene kan tage skade, kan dampe fra saltsyren forblive i huset.

Hvis du ønsker at fjerne puds på en muret overflade, skal du først undersøge, hvornår muren er pudset op. Hvis pudsen stort set er fra husets byggeår, kan det være, at murværket aldrig har været beregnet til at stå blankt. Stenene er måske uens, kvaliteten ikke så god, og selve opmuringen er blevet foretaget lidt hurtigt og er derfor mere uensartet.

Hvilken type arbejde kan du gøre selv?

Pudsning kræver kendskab til det rette blandingsforhold af mørtlen, og selve arbejdet skal udføres korrekt, dels byggeteknisk, dels arkitektonisk. Det kræver erfaring og kendskab at få den pudsede facade til at se jævn og flot ud.

Hvis du ikke har så meget erfaring selv, vil en håndværker med lang god erfaring være det bedste valg for at opnå et godt resultat, der holder i mange år.

Vedligeholdelse

Du kan i princippet selv vedligeholde muren, efter at den er blevet pudset.

Større reparationer bør du nok få en fagmand til at udføre. Han vil også kunne afgøre, om der er årsager til skaderne, der skal gøres noget ved, så de kan undgås i fremtiden.

Mindre skader kan du med den rette vejledning godt selv udbedre.