Hvad er stuk lavet af?

Stuk kan være lavet af:

• Træ
• Gips
• Plast

Stuk af træ
Den første slags stuk blev lavet af træ. Det var fint udskåret træskærerarbejde i forskellige træsorter. Det var en meget dyr udsmykning, da det tog træskærerne lang tid at lave blot få meter stuk. Derfor var stuk i starten forbeholdt de få. En stuk af træ er meget holdbar. Du kan ikke købe stuk af træ i dag, men du kan måske få en bygningssnedker til at fræse en frise til dig.

Stuk af gips
Stuk af træ blev afløst af den billigere gipsstuk, som den kendes i dag, og blev meget populær som udsmykning. Gipsstuk er støbt i forme og bliver sat op af faglærte stukkatører. Gipsstuk har meget lang holdbarhed og kan males igen og igen.
 
Loftoptryk af gips bliver lavet ved at sætte en gipsform fast på loftet, og når gipsen er tør, fjernes formen og efterlader et mønster på loftet. Denne metode er den dyreste måde at få lavet stuk på i dag, og den skal udføres af en stukkatør. Arbejdet med gips, forme m.m. er hårdt og tungt arbejde, der bør overlades til professionelle.

Der findes ikke standardudgaver af gipsstuk, der er et utal af variationer. Stuk varierer, alt efter hvilken stukkatør der har lavet den. Der importeres også færdig stuk fra f.eks. Italien og Spanien.

Stuk af plast
I begyndelsen af 1960'erne begyndte man at lave stuk af plast: polystyren (PS), også kaldet flamingo, og polyuretan (PU), som er det samme som det PUR-skum (fugeskum), der bruges ved opsætning af vinduer og døre.

Flamingo er det billigste materiale til stuk, og på grund af dens lethed er det forholdsvis nemt for gør det selv-manden at sætte den op. Men den er også den mindst holdbare og tåler ikke slag og stød. Desuden kan den ikke tåle terpentinbaserede malinger, hvilket dog ikke behøver at være det store problem, da man i dag som regel maler med vandbaseret maling.

Stuk af polyuretan er også billig. Den vejer ikke ret meget og er forholdsvis nem at sætte op. Polyuretan er mere holdbart end flamingo og er slagfast.

Hvornår begyndte man at bruge stuk?

I Europa opstod den italienske stukkaturkunst omkring 1540. I Danmark var Sønderborg Slot det første sted, der blev sat stuk op. Det var først i det 17. århundrede, at man for alvor begyndte at bruge stuk i Danmark. Både Rosenborg Slot og Frederiksborg Slot er begge rigt udsmykket med stuk.

I begyndelsen var stuk forbeholdt de kongelige og adelen, men blev efterhånden mere og mere udbredt i almindelige boliger. Stukken blev sat op af uddannede stukkatører.

Der er stadig stukkatører, der laver og opsætter gipsstuk, men der er ikke mange i Danmark. Den største del af deres arbejde er reparation og restaurering af offentlige bygninger, f.eks. kirker og slotte, eller af private ejendomme.

Hvor bruges stuk?

I dag bliver der næsten kun sat ny stuk op i forbindelse med renovering og istandsættelse af ældre lejligheder, huse og facader. I nybyggeri ses kun meget sjældent stuk.

Stuk findes i murermestervillaer (1915-1930), og den blev efterhånden mere og mere ensartet, så de sene murermestervillaer ofte har stuk eller friser, der er ret enkle i deres udformning, dvs. færre mønstre og krummelurer.

Den type friser kan også ses i ældre funkisvillaer og bungalower fra 1950'erne og 60'erne. Herefter forsvinder stuk næsten, da 1970'ernes parcelhuse bliver den mest populære hustype. I parcelhuse fra den tid er der ikke stuk. De kalkede lofter blev erstattet af mørke profilbræddelofter, der som regel var afsluttet med en skyggeliste mod væggen.

I de senere år er stuk begyndt at vende tilbage i boligen i takt med tendensen til igen at fremhæve detaljer.

Kan gammel stuk af gips repareres og renses?

Små skader i stuk af gips, f.eks. revner eller åbne samlinger, kan repareres med gips. Hvis stukken er meget beskadiget eller malet over så mange gange, at det er svært at se detaljer og mønstre, kan du enten få en stukkatør til at reparere den eller pille den ned og sætte ny stuk op.

Ser stukken stadig fin ud, men trænger til en opfriskning, eller vil du male med en anden farve i rummet, kan det være en god idé at rense stukken, før du maler den igen. Du skal være forberedt på, at det kan være et stort arbejde, og beskidt.

I gamle villaer og lejligheder har lofterne været (eller er) kalket eller malet med limfarve. Måske har de siden hen fået et lag plastmaling ovenpå.

Du kan rense stuk malet over med plastmaling ved at bruge tapetklister. Bland en tyk grød af tapetklister, og smør et tykt lag på stukken. Dæk den til med folie i 24 timer, så den kan trænge ind i malingen og løsne den. Fjern tapetklisteret med en blød børste, så du ikke laver mærker i stukken. Du kan bruge en gammel tandbørste, som du klipper i den rigtige facon til netop din stuk. Ispinde er også rigtig gode at skrabe med, da de også kan skæres til i den rette facon. Brug ikke skarpe redskaber, der kan beskadige stukken.

Hvis stukken er kalket, skal du vaske kalken af med lunkent vand. Brug en svamp og en blød børste. Her kan tandbørster og ispinde også være gode redskaber.

Hvilken slags stuk skal du vælge?

Om stuk skal være af gips eller plast, er i høj grad et spørgsmål om holdning og smag. For de fleste, selv fagmænd, er det dog svært at se forskel, når først stukken sidder på plads og er malet.

Mange sværger til stuk af gips. Den regnes for mere ægte og oprindelig, og materialet er mere holdbart end plast. Du kan købe færdig stuk af gips og selv sætte den op, hvis du har et godt håndelag, og stukken ikke er meget stor. Ellers kan du få en maler, murer eller evt. en tømrer til at sætte den op for dig. Nogle firmaer, der sælger stuk af gips, kan også tage sig af opsætningen.

Stuk af plast vejer mindre end gips og er lettere selv at sætte op. Den findes ikke i så mange forskellige udgaver og design som gipsstuk. I dag sælges der ikke så meget stuk af plast som for 5-10 år siden.

Du kan købe stuk, der er hul, så du kan skjule ledninger til højtalere, lamper osv. bag den.

Fordele og ulemper ved stuk af gips og plast

Fordele
Gips

• Kan fås i næsten alle tænkelige mønstre og udformninger.
• Det er et tungt materiale, der bidrager til god akustik i rummet.
• Gammel stuk kan repareres, renses og males mange gange.
• Kan kalkes og males med vand- og oliebaseret maling.
• Går ikke nemt i stykker, tåler stød og slag.
• Brænder ikke.

Plast (polyuretan og flamingo)

• Billigere end stuk af gips.
• Let materiale og derfor nemt at sætte op.
• Polyuretan er slagfast.
• Flotte markerede, skarpe kanter.

Ulemper
Gips

• Dyrere end stuk af plast.
• Er sværere selv at sætte op, og store stuk bør sættes op af en fagmand.

Plast (polyuretan og flamingo)

• Let materiale, der ikke bidrager til god akustik i rummet.
• Flamingo tåler ikke stød og slag.
• Findes ikke i så store og detaljerede udgaver som stuk af gips.
• Under brand danner flamingo sundhedsskadelig gas, og polyuretan udvikler meget giftig gas.

Hvad koster stuk?

Priserne på de forskellige typer stuk varierer meget. Der er også forskel på prisen, alt efter om du køber stukken for selv at sætte den op, eller du får den sat op og bare skal male den. De nævnte priseksempler gælder friser af stuk med et nogenlunde almindeligt mønster. Priserne skal tages med forbehold.

Pris pr. meter i indkøb (inkl. moms, februar 2009)

• Gips: ca. 350 kr.
• Polyuretan: ca. 50 kr. pr. meter
• Flamingo (polystyren): ca. 20 kr.

Pris pr. meter opsat og klar til maling (inkl. moms, februar 2009)

• Gips: ca. 555 kr.
• Polyuretan: ca. 250 kr.
• Flamingo (polystyren): ca. 220 kr.