Hvorfor genbruge regnvand?

Ved at opsamle og genbruge regnvandet fra husets tag kan du slå tre fluer med et smæk:

• Du kan bidrage til, at vi også i fremtiden har rent drikkevand af god kvalitet.
• Du kan aflaste kloakkerne og nedsætte risikoen for oversvømmelse.
• Du kan spare på dine udgifter til vand.

Vi er ret forkælede her i Danmark med en drikkevandsforsyning, der næsten udelukkende er baseret på grundvand. Det varer måske ikke ved, da vi bruger meget vand. Meget af det fine rene drikkevand, vi tapper ud af hanen i køkkenet, bryggerset, badeværelset eller den udendørs vandhane, bruges til ting, hvor det måske ikke er nødvendigt med drikkevand, f.eks. til vanding af haven, toiletskylning, tøjvask og bilvask.

Når du opsamler regnvand, kan du også nedsætte risikoen for oversvømmelse af din egen eller naboens kælder. I 2007 oplevede vi flere gange skybrud, der var så voldsomme og langvarige, at mange kloakker rundtomkring i landet ikke kunne nå at lede vandet bort hurtigt nok. Det gav oversvømmelser af både kældre og hele boligkvarterer. På grund af klimaforandringerne kan vi formodentlig se frem til flere af den slags voldsomme regnskyl i fremtiden. Ved at opsamle regnvand på din grund kan du være med til at aflaste kloakkerne, så risikoen for oversvømmelser bliver mindre.

LÆS OGSÅ: 6 genbrugstips til din hverdag

Hvor meget kan du spare på dit vandforbrug?

Du kan hjælpe din egen privatøkonomi ved at opsamle og genbruge regnvand. I en almindelig familie er det ca. 40 procent af vandforbruget, der bruges til toiletskylning og tøjvask. Hvis du bruger gratis regnvand her, kan du altså spare 40 procent på din vandregning eller måske mere.

Hvad kan opsamlet regnvand bruges til?

Der er ingen grund til at bruge rent og fint drikkevand fra vandhanen til:

• Toiletskylning
• Tøjvask
• Bilvask
• Havevanding og vanding af potteplanter.

Toiletskylning
Regnvand er udmærket til at skylle ud i toilettet med. Det har den fordel, at du slipper for aflejringer af kalk i toilettet, fordi regnvand ikke indeholder så meget kalk som vandhanevand. Da skidt gerne sætter sig fast i kalkaflejringer, bliver det også lettere at holde toiletkummen ren, og du kan bruge mindre rengøringsmiddel og kalkfjerner.

Tøjvask
Regnvand kan sagtens bruges i vaskemaskinen. Her er det også en fordel, at der er mindre kalk i vandet. Det betyder nemlig, at du kan spare meget på vaskemidlet. Mindre kalk i vandet betyder desuden, at vaskemaskinen holder længere, da kalk slider på den.

Bilvask
Regnvand kan uden problemer bruges til at vaske bil i. Også her har det den fordel, at du kan bruge mindre sæbe. Du slipper også for kalkstriber på bilen.

Havevanding og vanding af potteplanter
Regnvand er meget velegnet til at vande blomster, buske og krukker i haven og potteplanter indendørs. Mange planter kan bedre lide regnvand end vandhanevand, fordi det indeholder mindre kalk. Især orkideer er vilde med regnvand. Når du vander med regnvand, slipper du også for kalkrande på potteplanternes blade og på urtepotterne.

I køkkenhaven skal du være lidt mere forsigtig, hvis du vander med regnvand - i hvert fald hvis du bruger en vandkande med brusehoved. Vandet kan nemlig indeholde bakterier, som f.eks. stammer fra fugleklatter på taget.

Du kan roligt bruge regnvand til grøntsager, som skal koges, før du spiser dem. Og du kan også sagtens bruge regnvand til tomat- og agurkeplanterne i drivhuset, hvis planterne suger vandet op nedefra, uden at regnvandet kommer i direkte kontakt med grøntsagerne. Men du bør ikke vande jordbær, salat og andre bladgrøntsager, der spises rå, med regnvand ved overbrusning.

Dette bør du ikke bruge regnvand til

• Drikkevand. Du må ikke bruge regnvand til drikkevand, da det kan være forurenet, f.eks. med skidt, fugleklatter og lign. fra taget.
• Badning og soppebassiner. Af samme grund som ovenfor bør du heller ikke bruge regnvand til badning, især ikke af småbørn, som kan komme til at sluge det. Du bør heller ikke bruge regnvand i børnenes soppebassin.
• Vanding af jordbær, salat og andre bladgrøntsager. Du bør ikke vande grøntsager mv., som spises rå, med regnvand. I hvert fald ikke sådan, at vandet rammer de dele af grøntsagen/frugten, som spises.

LÆS OGSÅ: Her kan du købe genbrugsmaterialer

Er der regnvand, som ikke kan genbruges?

Du kan normalt kun genbruge regnvand, som falder på taget. Vand fra veje og parkeringsarealer kan ikke genbruges, da det kan være forurenet af bilernes udstødning, olietab og rester fra bildæk, asfalt og lign.

Zinktag eller kobbertag
Hvis dit hus har tag af zink eller kobber, bør du ikke bruge vandet til køkkenhaven, da koncentrationen af zink og kobber i vandet ofte vil være højere end de tilladte grænseværdier.

Gammelt asbestholdigt eternittag
Hvis dit hus har et gammelt eternittag fra før 1988, kan der være asbest i tagpladerne. Du bør ikke bruge det opsamlede regnvand fra den slags tage til tøjvask og vanding af køkkenhaven, hvis tagpladerne er ved at være udtjente, dvs. er begyndt at forvitre.

LÆS OGSÅ: Asbest i boliger.

Nyt tagpaptag
Hvis du lige har lagt et nyt tagpaptag, bør du heller ikke bruge opsamlet vand derfra i køkkenhaven. Det første år afgiver taget nemlig forurenende stoffer til vandet.

Tagrender og nedløbsrør af zink og kobber
Hvis regnvandet løber gennem tagrender og nedløbsrør af zink eller kobber, kan vandet indeholde små mængder af disse sundhedsskadelige stoffer. Men mængderne er så små, at der ikke menes at være nogen risiko forbundet med at bruge vandet i køkkenhaver og drivhuse.

Blyinddækninger på taget
Blyinddækninger omkring tagvinduer, skorstene og lign. på ældre tage kan afgive små mængder bly til regnvandet. Bly er et sundhedsskadeligt tungmetal, men også her er mængderne så små, at regnvandet kan bruges i køkkenhaven. I 2002 blev det forbudt at lave blyinddækninger på nye huse.

I 1999 udarbejdede By- og Boligministeriet, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen 2 undersøgelser der påviste at der ikke er nogen nævneværdig sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af opsamlet regnvand til hverken toiletskyld eller tøjvask.

Hvordan kan du opsamle regnvand til genbrug?

Du kan opsamle regnvand på flere måder:

• I en regnvandstønde
• I en palletank
• I et regnvandsanlæg med nedgravet tank.

Regnvandstønde
Den mest almindelige er nok en regnvandstønde, som stilles i nærheden af nedløbsrøret og tilsluttes, så regnen fra taget løber fra nedløbsrøret og over i tønden. Tønden har et overløb, så vandet ikke løber over og ud på jorden, når tønden er fuld.

I stedet løber det overskydende vand tilbage i nedløbsrøret og videre ud i kloakken. Tønden har en aftapningshane, som du kan bruge, når du skal fylde en vandkande eller en spand.

En regnvandstønde kan kun rumme en brøkdel af det vand, som falder på taget. Til gengæld kan du let selv montere den og dermed få gratis vand til bl.a. havevanding og bilvask.

Palletank
Du kan købe en større beholder, der kan stå oven på jorden. Typisk kan de rumme omkring 1 kubikmeter vand. De kaldes for palletanke.

Regnvandsanlæg
Hvis du gerne vil genbruge regnvand i større omfang, kan du investere i et regnvandsanlæg med en stor tank, som graves ned i jorden. På den måde kan du få regnvand nok til toiletskylning og tøjvask.De anlæg, der typisk sælges til dette formål, rummer enten 2 eller 4 kubikmeter vand.

Hvor stor regnvandsbeholder har du brug for?

Hvis beholderen skal kunne rumme alt det vand, der falder på dit tag, skal den være meget stor. På et parcelhustag med et areal på 150 kvadratmeter falder der årligt ca. 66 kubikmeter vand. Så meget vand er det slet ikke realistisk at bruge på et år.

I stedet bør du vælge en vandtank, hvis størrelse passer til dit behov for vand.

Producenterne anbefaler, at du vælger en størrelse, som passer til familiens forbrug af vand til tøjvask og toiletskylning på tre uger. Så vil du sjældent løbe helt tør for vand. En tank på 2 eller 4 kubikmeter vil normalt være passende, afhængigt af familiens størrelse.

Hvad skal der ellers til, hvis du vil bruge regnvand i toilet og vaskemaskine?

Hvis du vil bruge regnvand til toiletskylning og tøjvask, har du ud over selve regnvandstanken brug for følgende:

• Et filter
• Et ekstra sæt vandrør
• En pumpe
• Faskine eller tilslutning til kloak.

Filter
På røret, der forbinder nedløbsrøret med regnvandstanken, skal der være et filter. Filteret renser urenheder og næringsstoffer fra regnvandet, inden det ender i tanken. Dermed holder du vandet rent.

Vandrør
For at få regnvandet fra tanken og ind til toilettet og vaskemaskinen skal du have installeret et ekstra sæt vandrør. Regnvand må ikke blandes med drikkevand.

Vandhanen, hvor røret ender, skal være mærket "Regnvand, ikke drikkevand", så man ikke kommer til at drikke af vandet.

Pumpe
For at få vandet ind i huset skal der være en pumpe, som pumper vandet fra regnvandstanken ind i huset. Pumpen placeres enten i tanken eller i den styrekasse (unit), der monteres inde i huset. Pumpen starter automatisk, hvis du skyller ud i toilettet, eller vaskemaskinen begynder at tage vand ind. Desuden findes der i denne styrekasse en funktion, der sørger for, at vandet automatisk tappes fra den almindelige vandledning, hvis regnvandstanken er tom.

Efterfyldning med drikkevand og temperaturstyring
Hvis det er tørt i længere perioder , skal det være muligt at fylde tanken efter med drikkevand, derved minimeres risikoen for at regnvandet bliver suget ind i vandforsyningsnettet. Derudover skal vandet i anlægget holdet under 18 C, så bakterievæksten minimeres.

Faskine eller tilslutning til kloak
Cirka tre-fem gange om året vil der falde mere regn, end en vandtank på 2 eller 4 kubikmeter kan rumme. Derfor skal tanken have et overløb, som sørger for, at det overskydende regnvand ledes til kloakken eller til en faskine, hvor vandet kan opsamles midlertidigt og derfra sive ned i jorden.

LÆS OGSÅ: Lav din egen regnvandsfaskine

I 2000 blev der indført krav til installationer for genanvendelse af regnvand, beskrevet i anvisningen ”Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger”, Rørcenter-anvisning 003, juli 2000. Det betyder at anlæg og installationer, skal overholde almindelige, normer og standarder for installationer til vand. Det vil sige du skal overholde kravene til vandindstallationer beskrevet i bygningsreglementet, dog er det ikke nødvendigt at søge om tilladelse ved kommunen, når du ændrer på installationerne.

Du bør også give dit vandforsyningsselskab besked, hvis du har planer om at installere et genanvendelsesanlæg, i visse tilfælde stiller de krav til installationerne og VVS-installatøren.

Husk også på at det kun er autoriserede VVS-installatør, der må lave arbejdet, når det drejer sig om vandinstallationer i bygninger ligesom det re en autoriseret kloakmester, der skal udføre afløbsarbejdet i jorden.

Kræver regnvandsanlæg og regnvandstønder vedligeholdelse?

Regnvandstanke og regnvandstønder kræver ikke den store vedligeholdelse, men der er dog enkelte ting, du bør gøre, for at holde vandet rent og undgå lugtgener.

Regnvandstank
Hvis regnvandet opsamles i en underjordisk vandtank, skal der være et filter, som sørger for at rense vandet, inden det ender i tanken. Filteret skal renses to-fire gange om året.

Nede i tanken er der ikke noget lys, og temperaturen er under 18 grader, så her kan vandet holde sig helt rent uden yderlige foranstaltninger. Der kan dog aflejre sig en smule slam på bunden. Normalt kan du dog nøjes med at suge det op med en pumpe hvert 5.-10. år.

Regnvandstønde
Vandet i en regnvandstønde er udsat for at blive forurenet med skidt, og hvis vandet også får lys, kan der desuden vokse alger i det. Det kan give problemer med dårlig lugt. Når vandet i tønden står stille, vil skidt og døde alger nemlig bundfælde sig på bunden, hvor de vil gå i forrådnelse, så vandet kommer til at lugte råddent. Derfor bør du en gang imellem tømme regnvandstønden og rense den.

Det er også en god idé at lægge låg på tønden. Derved undgår du alger, og du undgår også, at myg lægger æg i vandet, så du får en myggeplage på halsen.