Hvor meget kan du spare ved at droppe autovasken og vaske din bil i regnvand?

Tips & Råd |  Publiceret: tirsdag 29. juni 2010

Svar: Du kan spare 1.824 kr. på et år ved at vaske din bil selv.

Du kan spare over 1.800 kroner, hvis du vasker din bil i hånden.

Når du selv griber svamp og spand og bruger vandet fra din regnvandstønde, kan du vaske skidtet af din bil for ca. 4 kr. Den rette dosis autoshampoo til en 10 liters spand med sæbeblanding koster mellem 3,5 og 4 kr. ifølge bilplejeproducenten Sonax. Regnvand har også den fordel, at det ikke efterlader kalkstriber på din bil.

Bruger du vand fra vandhanen, er det en smule dyrere. Energimidt vurderer, at du bruger 200 liter vand på en bilvask, og med en vandpris på 4,6 øre per liter bliver din udgift cirka 9 kr. I alt koster vand og sæbe altså omkring 13 kr.

Kører du derimod bilen gennem børsterne i en vaskehal, koster det typisk 80 kr. for en vask i midterklassen, f.eks. en sølvvask på Statoil. Mange tankstationer har dog rabatordninger, på Statoil får du f.eks. 15 procents rabat med et kundekort. Omvendt bruger du også benzin på at køre frem og tilbage.

Ifølge FDM bør du vaske din bil 2 gange om måneden i gennemsnit. 24 vaske på en tankstation løber op i ca. 1.920 kr., mens 24 vaske i hånden med regnvand kan klares for 96 kr. Derfor kan du spare 1.824 kr. på et år ved at vaske din bil selv.

Du skåner dog miljøet ved at benytte autovasken engang imellem. Her bliver spildevandet nemlig renset og løber ikke direkte i kloakken.

Kommentarer

Det behøver ikke være skidt for miljøet når du vasker din bil, motorcykel eller campingvogn derhjemme.

Der fåes i dag en mænge midler for rengøring af ovennævnte som er biologisk nedbrydelige, PH neutrale og miljøvenlige, de koster måske lidt mere, men er samtidig også meget bedre end de kemiske og billigere midler.

Bemærk også at ved håndvask med svamp eller microfiberhanske undgår du de berømte vaskeridser som enhver vaskemaskine giver, du får altså en pænere bil ud af håndvasken.
Frits Offenbach | 29 Mar 2011
Bravo for niels'es kommentar dateret 29.juni. dejligt der er nogen der kan tænke sig om, når andre er lidt for smarte.

marianne 1.august 2010
sally marianne christiansen | 01 Aug 2010
Afhængigt af hvorledes kloaksystemerne er indrettet i ens kommune, kan det være noget forbandet miljøsvineri at vaske bil i hånden hjemme i indkørslen eller på vejen!
I mange kommuner håndteres spildevand og regnvand i separate systemer, og det er ikke sikkert at regnvandssystemet, hvor vandet fra bilvasken normalt vil havne, er beregnet til denne type forurenet spildevand. Dette bør man få opklaret, før man begynder at hælde sæbe, bremsestøv og olierester ud på vejen. I tankstationens bilvask bliver olierester mv. filtreret fra, før vandet udledes i kloakken. I øvrigt genanvender mange bilvaskeanlæg en stor del af vandet efter filtrering.
Niels D. | 29 Jun 2010



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen