Kloakker skal være 30 procent større
Kloakkerne skal øges med 30 procent for at kunne klarer de voldsomme regnskyl, der i takt med den globale opvarmning er kommet flere af de seneste år. Det vil koste kommunerne milliarder.
Spildevandskomiteen, den normgivende organisation for afløbs- og spildevandsteknik i Danmark, kommer snart med en rapport, der indeholder den første nationale anbefaling for dimensionering af kloakker og afvandingssystemer, skriver Berlingske Tidende.
- På baggrund af simuleringer og modelberegninger fra Danmarks Meteorologiske Institut af den fremtidige udvikling af ekstremregn, går vi nu ud med en national anbefaling, der siger, at kommunerne fremover bør dimensionere deres afvandingssystemer, herunder kloakker, 30 procent større end det hidtil gældende, siger lektor i klimatilpasning ved DTU, Karsten Arnbjerg, hovedforfatter på rapporten til Berlingske Tidende.
Pris: Flere hundrede milliarder kr.
Formanden for Spildevandskomiteen, civilingeniør Niels Aagaard Jensen, påpeger dog, at det ikke er noget krav, at kommunerne følger komiteens anbefaling.
- Men for det første er der en sund tradition for, at man gør det. For det andet vil det med den viden, vi har om fremtidens nedbørsmønster, være uforsvarligt ikke at tage højde for ændringerne, siger han til Berlingske Tidende.
Karsten Arnberg mener dog, at Spildevandskomiteens anbefaling vil få kommunerne til at speede processen op især i de mest sårbare områder som bebyggede, lavtliggende områder nær havet samt dalsænkninger.
Skulle alle landets kloakker udskiftes og gøres 30 procent større på en gang, ville det koste kommunerne flere hundrede milliarder kr.
Kilde: Berlingske Tidende, onsdag 13. august
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer