Kort nyt: Kloak-tv ved tilstandsrapport
Kloak-tv ved tilstandsrapport. Ekstra regning til andelshavere. ærre anmeldelser om illegal arbejdskraft.
Kloak-tv ved tilstandsrapport
I tilstandsrapporter bør der være et afsnit om kloakstikledningens tilstand, som kan baseres på tv-inspektion og en vurdering fra en autoriseret kloakmester. Det mener Dansk Byggeri.
- Det er vigtigt at få gjort husejerne opmærksomme på de ofte nedslidte stikledninger i jorden. Det bliver for mange en ubehagelig oplevelse - efter at have anlagt ny indkørsel, bygget nyt køkkener og badeværelse - når afløbet fra huset er stoppet, og man skal i gang med at forny husets kloaksystem. Der gemmer sig nemlig mange grimme overraskelser ved de kloakstikledninger, som fører spildevand fra husholdningerne væk fra boligen og til det offentlige kloaknet, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.
Dansk Afløbs- og Spildevandsforening vurderede i 2000, at de private kloakker udgør halvdelen af det samlede kloaknet. Foreningen mener, at kun halvdelen af de private kloakker er i en god stand.
Kilde: Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri mandag 23. april
Ekstra regning til andelshavere
En ekstra skatteregning kan være på vej til landets andelshavere efter et folketingsvalg. Både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre vil have en skattekommission til at vurdere skattereglerne for andelsboliger, skriver Børsen.
Udregninger fra OECD viser, at andelsboliger er den mest støttede boligform i Danmark
Kilde: Børsen tirsdag 24. april
Færre anmeldelser om illegal arbejdskraft
Færre virksomheder får en bøde for at have ansat udlændinge, der ingen arbejdstilladelse har. Samtidig blev færre virksomheder anmeldt til politiet i 2006 end året før, viser tal fra Rigspolitiets udlændingeafdeling.
- Det går tydeligvis den rigtige vej, for i samme periode er der jo kommet flere udlændinge herop, siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Henning Gade, til ErhvervsBladet.
Sekretariatschef i BAT-kartellet, Gunde Odgaard, mener dog stadig, at mange østeuropæere fortsat arbejder ulovligt i Danmark.
Kilde: ErhvervsBladet tirsdag 24. april
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer