Selv om kommunerne har muligheden for at udarbejde risikokort, så boligejere og boligkøbere kan se, om der er risiko for oversvømmelse i et bestemt område, holder de igen.

Københavns og Hørsholm Kommune har som de eneste offentliggjort risikokort over vandproblemer i beboede områder. Andre kommuner har også lavet risikokort, men de holder kortene hemmelige for borgerne.

EU-lande har offentliggjort risikokort

Andre europæiske lande har udarbejdet lokale risikokort som led i en klimatilpasningsplan, fordi EU’s Oversvømmelsesdirektiv siger, at man skal, og fordi det er nyttig viden for alle i samfundet.

Så kan man planlægge, prioritere, budgettere, uanset om man er kommune eller borger. Man ved, hvor de sårbare beboelsesområder, installationer, institutioner og vejstrækninger er. Og man ved også, hvor store skader der kan ske, hvor stor risikoen er, og hvad omkostningerne vil være.

LÆS OGSÅ: Flere og vildere skybrud fremover

Kommuner behøver ikke lave risikokort

Danmark tiltrådte oversvømmelsesdirektivet i 2009, men regeringen har valgt at tolke en passus meget vidtgående på lige netop regn- og spildevandsområdet. Derfor skal kommunerne ikke, men kan udarbejde risikokort som led i en såkaldt klimatilpasningsplan.

- Som det er nu, er det frivilligt for kommunerne at udarbejde en klimatilpasningsplan, og derfor sker der alt for lidt. Derfor bliver vi overraskede, hver gang det regner kraftigt, siger Jørn Jespersen, direktør i brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi.

- Regeringen burde pålægge kommunerne at udarbejde en klimatilpasningsplan og dermed også tage sin del af ansvaret. Hellere i dag end i morgen. Det bliver jo sværere og sværere at forklare befolkningen, hvorfor der ikke sker noget, alt imens boligerne oversvømmes igen og igen.

LÆS OGSÅ: Sådan er du forsikret, når huset rammes af skybrud

Københavns Kommune klar med klimatilpasning

De færreste danske kommuner har en egentlig klimatilpasningsplan. I maj 2011 havde kun 5 kommuner en klimatilpasningsplan, 8 var i implementeringsfasen, 15 var i undersøgelsesfasen, og resten havde ikke en plan.

København er den kommune, der er nået længst med klimatilpasning. Politikerne har vedtaget en klimatilpasningsplan, men fordi den ikke er gennemført, gik det galt ved skybruddet 2. juli 2011.

Vand er kommuners største problem

Kommunerne er ellers opmærksomme på vandproblemerne. 8 ud af 10 kommuner angiver i en undersøgelse på klimatilpasning.dk, at vand er deres største problem.

Men i samme åndedrag siger de, at de ikke har den fornødne viden til at træffe de nødvendige beslutninger. Hovedparten af dem mangler viden om konsekvenser af klimaændringer for lokalområder samt viden om konkrete handlemuligheder. De efterlyser også værktøjer til at kunne foretage samfundsøkonomiske analyser og risikoanalyser, og de mangler værktøjer til prioritering af indsatsen og til kortlægning af oversvømmelsestruede områder.

LÆS OGSÅ: Tjek husets sokler

Risikokort holdes tilbage

Problemerne med at aflede de store regnmængder er størst i byerne, hvor næsten hele arealet har en eller anden form for belægning. Men alle kommuner kan blive ramt af ekstremvejr, og derfor er det smart at have klimatilpasningsplan og risikokort.

- Jeg ved, at flere kommuner ligger inde med de såkaldte risikokort, altså kort der fx viser, hvor udsat et bestemt område er for oversvømmelse. Men mange kommuner tøver med at offentliggøre dem, fordi indholdet er for følsomt, siger Jørn Jespersen.

Boliger kan blive usælgelige

Risikokortene kan nemlig vise, at en bolig ligger så uheldigt, at den reelt bliver usælgelig.

- Men det hjælper ikke at lukke øjnene for problemerne. Der er jo huse, der ligger udsat, og som bliver oversvømmet gang på gang. Men i stedet medfører statens klimastrategi, at man har hemmeligholdt og privatiseret ansvaret for den enkelte. Derfor er det umuligt at planlægge, og derfor rammer problemet i flæng, uden at man har fået at vide, hvilken risiko man løber, fordi man ikke kan vurdere risikoen. Det er at lade boligejeren i stikken, mener Jørn Jespersen.

Han tilføjer, at staten kan blive nødt til at ekspropriere udsatte boliger, fordi det samfundsmæssigt er billigere end at udbetale erstatning igen og igen.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du regn og fugtskader i skorstenen

Staten har ansvaret for risikokort

Forsker i klimatilpasning og lektor på DTU, Karsten Arnbjerg-Nielsen, mener også, at boligejerne står alene med et problem, de ikke kan løse. Han understreger, at det er staten, man skal klandre for de manglende risikokort og ikke kommunerne.

- Den måde, som staten har valgt at implementere oversvømmelsesdirektivet på, viser indirekte, at problemerne med regnvand ikke er vigtige, og derfor kan man heller ikke forvente, at kommunerne synes det. Det er så oplagt en opgave for staten at sige, at opgaven er vigtig, og at hjælpe kommunerne med at kunne løse opgaven, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Risikokort kan ramme husejere

Han forstår godt, hvorfor kommuner kan være betænkelige ved at offentliggøre risikokortene.

- Kortene påvirker grundpriserne med det samme, og det vil ramme nogle husejere meget hårdt og dermed måske påvirke boligmarkedet. Men jeg er varm tilhænger af, at der udarbejdes risikokort, og at de offentliggøres.

- Situationen minder om sagerne med jordforurening i 1980’erne og rygning i 1950’erne. Man blev opmærksom på en risiko og sørgede for, at den blev almindeligt kendt, så risikoen kunne begynde at blive håndteret. Sådan bør det også være med oversvømmelser og risikokort. Tabet kommer, så lad os få problemerne frem i lyset, opfordrer Karsten Arnbjerg-Nielsen.

LÆS OGSÅ: Klimaændringers betydning for huse i lavtliggende og kystnære områder

Boligejere vil have viden om oversvømmelse

Også boligejerne efterspørger viden om risiko for oversvømmelse. En analyse fra ejendomsmæglerkæden home viser, at 93 procent af danskerne ønsker et offentligt tilgængeligt kort, hvor de kan hente information om, hvilke boliger og områder der er udsatte ved særlige vejrforhold.

Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen vurderer, at regnmængderne stiger med 30 procent i løbet af de næste år, så det gælder om at finde løsninger snarest. Men der er ingen landsdækkende patentløsning på vandproblemerne.

Det gælder i stedet om at finde den lokale kombination af løsninger, som man kan komme længst med. Kombinationen kan fx være at øge kapaciteten i kloakkerne, forsinkelsesbassiner til overfladevand, adskillelse af regnvand og spildevand i kloaksystemet, nedsivning af regnvand, så det ikke ender i kloakkerne, grønne tage på boligerne, faskiner osv.