Skybrud: Minister vil presse kommunerne til handling

Nyhed |  Publiceret: fredag 4. november 2011

Med sit nye finanslovudspil vil regeringen tage kampen op mod fremtidens skybrud. Der er sat 10 millioner kroner af – læs, hvad regeringen vil gøre her.

Vandmasserne skal ikke uhindret kunne løbe ned i danske kældre. Med sit forslag til finansloven for 2012 vil regeringen dæmme op for, at skybrud ikke skal lave så store skader som hidtil.

I finanslovsforslaget står der:

  • Regeringen vil sikre, at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning inden for højst to år, og det er der afsat 10 millioner kroner til i 2012.
  • Miljøministeriet vil desuden nedsætte en Task Force, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning.
  • Desuden etableres et rejsehold, som kan rådgive kommunerne i deres arbejde med kommunale handleplaner.

Grønt miljø i byerne skal suge vandet

Miljøminister Ida Auken (SF) mener, at kommunerne skal træde i karakter og etablere grønne miljøer i byerne kombineret med opsamlingsbassiner.

LÆS OGSÅ: Undgå oversvømmelse ved skybrud

- Skybrud er en stor udgiftspost i samfundsøkonomien, som vi skal have bragt ned. Vi skal have flere grønne tage og bassiner til regnvand - det vil kun gøre vores byer mere spændende, siger Ida Auken til Ritzau.

Hvem skal betale for løsninger mod skybrud?

Det koster imidlertid kommunerne millioner af kroner, og de vil gerne slippe for at betale alle omkostningerne. Miljøministeren påpeger over for Ritzau, at kommunerne bør have nogle omkostningseffektive muligheder for at investere i klimatilpasning.

- Det en topprioritet for mig at komme med en plan for klimatilpasning, der kan skabe klarhed for kommunerne, siger hun.

LÆS OGSÅ: Flere og vildere skybrud fremover

Vandsektorlov skal ændres

Det er kommunerne, der bedst kender de lokale forhold, men vandet kender ikke kommunegrænserne, mener ministeren. Og derfor skal vandsektorloven tilpasses.

- Jeg er klar over, at der er nogle problemstillinger, som vi skal have kigget på i vandsektorloven, og dem skal vi have frem i lyset og fikset. Jeg vil arbejde for, at alle kommuner, ligesom København, får lavet en skybrudsplan. Det er vejen frem.

LÆS OGSÅ: Fakta om skybrud

Kommunalt samarbejde mod skybrud

17 kommuner i Storkøbenhavn er allerede i gang med at koordinere deres indsats mod vandmasserne, så vandet sikkert og effektivt ledes til åer, søer og ud i Øresund i stedet for at flyde i gaderne.

Samarbejdet skal sænke omkostningerne og et fælles beredskab skal sikre hurtig reaktion og afhjælpning, når vandet strømmer ud af himlens sluser.

Kolofon / Send feedback

Af journalist Louise Skøtt Gadeberg

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen