Tjek dine vand- og varmerør for utætheder

Først et par definitioner

• Vandrør er rør, som leder rent vand fra vandværket via din vandvarmer (f.eks. gasvandvarmer) frem til dine vandhaner, brusere, wc, vaskemaskine, opvaskemaskine, ismaskine etc. Vandrør kan altså enten føre koldt eller varmt vand (brugsvand).
• Varmerør leder opvarmet vand rundt til husets radiatorer og/eller gulvvarmerør. Det varme vand kan enten komme udefra via fjernvarmesystemet eller komme som koldt vand udefra, der opvarmes, f.eks. via dit eget olie- eller gasfyr, og dernæst kører rundt i dine varmerør i et lukket system, der blot skal fyldes lidt nyt vand på med jævne mellemrum (centralvarme). Varmerør kan i sagens natur være varme, men også kolde, hvis der er lukket ned for varmen.

Hvad er følgerne af utætte vand- og varmerør?

Et utæt vand- eller varmerør betyder først og fremmest et spild af vand og en større vandregning. Men ud over at du må betale for vand, som du slet ikke har haft glæde af, kan utætheder give følgeskader, som ødelægger materialer og betyder en masse besvær og spildte penge.

Hvorfor opstår der utætheder?

Rør har ikke en ubegrænset levetid, og årsagen til utætheder kan derfor være ældning. Men også forkert konstruktion eller frost kan give skader. Skader skyldes typisk forkert konstruktion eller ældning og dermed tæring.

Hvis dit varmeanlæg er vandbaseret (oliefyr, naturgas eller fjernvarme) består det af både vandførende rør, radiatorer og evt. gulvvarme.

Forkert konstruktion
Skader som følge af forkert konstruktion viser sig typisk i løbet af de to første år efter etableringen af installationen. Skaderne kan skyldes forkerte eller utilstrækkelige samlinger eller forkert sammensætning af materialer. Man må nemlig ikke ukritisk sætte rør af forskellige materialer sammen. For eksempel må vand ikke først løbe igennem et kobberrør eller messingrør og dernæst igennem et varmgalvaniseret rør. Ioner fra kobberet (eller kobberet i messing) vil få det varmgalvaniserede rør til at tære op i løbet af kort tid (galvanisk korrosion). Derfor skal det mest ædle metalrør altid placeres efter det mindre ædle i vandets retning.

Hvis installationerne er konstrueret korrekt, og der ikke er opstået skader i løbet de første to år, efter at de blev monteret, er der meget stor sandsynlighed for, at installationerne holder deres levetid ud, som er ca. 20-30 år.

Ældning
Efter 20-30 år begynder de typiske ældningsskader at vise sig. Det er som regel gennemtæring af rør og samlinger. Samlingerne udgør en særlig svaghed, fordi røret ofte er tyndest ved samlinger, og derfor ses de første gennemtæringer typisk her.

Hvis du har et parcelhus, som er opført i 1960erne og 1970erne, har du god grund til at holde ekstra øje med dine vand- og varmerør. Mange af installationerne i disse huse har nemlig kobberrør, som med alderen hyppigt bliver utætte på grund af korrosion og tæring.

Frost
Skader som følge af frost er især almindelige i sommerhuse, selvom de faktisk er lette at undgå. Når du lukker sommerhuset ned for vinteren, skal du lukke for hovedhanen og lade vandhanerne løbe, indtil anlægget er tømt for vand. Hvis du vil have mulighed for at bruge sommerhuset hele året, skal du ikke tømme anlægget for vand, men holde det frostfrit ved at have lidt varme på huset vinteren igennem.

Ombygning
Andre typer skader kan opstå i forbindelse med en ombygning. Hvis nye rør og installationer for eksempel skal sluttes til eksisterende, kan disse samlinger være utilstrækkeligt udført, og det kan medføre utætheder senerehen. Inden du begynder på en ombygning, er det derfor vigtigt, at du spørger dit forsikringsselskab hvordan du er dækket ind i forhold til den slags.

Hvilke utætheder er mest alvorlige?

Alle typer utætheder er som udgangspunkt alvorlige, fordi der er risiko for store følgeskader. Hvor meget vand du risikerer, at der løber ud, afhænger selvfølgelig af, hvor utæt røret er. Men også utæthedens placering har betydning for omfanget af følgeskaderne. Hvis vandet f.eks. har mulighed for at sive ud nær en af husets bærende konstruktioner, kan det medføre store materialeskader og risiko for at husets stabilitet svigter.

Utætheder i skjulte rør er i sig selv ikke mere alvorlige end utætheder i andre rør. Men de kan være mere alvorlige, i den forstand at de er sværere at opdage og derfor ofte først opdages, når følgeskaden bliver synlig. Hvis der er tale om rørinstallationer under gulvet, kan der være løbet rigtig mange liter vand ud, inden skaden bliver opdaget, og følgeskaderne vil være enorme. Det betyder, at det samlede udbedringsarbejde både er langsommeligt, besværligt og bekosteligt.

Utætheder på indstøbte brugsvandrør er årsag til mange og store vandskader

Sådan tjekker du vandrør for utætheder

Ofte er det ved køb og salg, at huset bliver gået mest grundigt efter. Men det er en god idé at gennemgå installationer og bygningsdele med jævne mellemrum for at fange problemerne i tide.

Ser du begyndende skader eller problemer, er det selvfølgelig en ekstra god idé at holde øje med, hvordan de udvikler sig og i hvilket tempo. Derfor kan det være godt under gennemgangen af eventuelle skader eller problemer at tage notater og måske fotografere skaderne med datoangivelse.

Tegn på utætheder

• Afskalning af maling og puds eller misfarvninger i tilstødende rum.
• Fugtpletter på lofter i underliggende etager.
• Større fugtophobninger i trækonstruktioner ses, ved at materialerne ændrer dimension og direkte skubber eller trækker i tilstødende materialer og konstruktioner.
• En vandregning, der pludselig er meget høj.
• At du oftere end normalt skal fylde vand på dit centralvarmeanlæg.

Generelt er det en god idé at holde øje med dit forbrug af vand. Hvis du opdager et mærkbart øget forbrug, bør du kontakte en fagmand, der kan undersøge installationerne for eventuelle utætheder.

Du kan installere vandalarmer (elektroniske måleapparater) på dit vandanlæg for at tjekke for utætheder. Der findes både løsninger, du selv kan montere, og løsninger, din vvs-installatør skal montere. Vandalarmerne måler vandgennemstrømningen i rørene i 48 timer. Hvis der konstant er gennemstrømning, kan der være utætheder.

Men du kan også selv tjekke dine vandrør:

• Gå rør og samlinger efter for synlige utætheder.
• Vand siver gerne den hurtigste vej nedad. Se derfor efter skader umiddelbart under installationer og samlinger.
• Vær især opmærksom på samlinger placeret mellem gulv og væg samt omkring afløb.
• Hold øje med vandtrykket i dine vandinstallationer. Hvis trykket i eksempelvis vandhanen pludselig er lavere end ellers, kan du få en vvs-installatør til at måle vandtrykket.
• Tjek vandrørene for utætheder ved at slukke alle vandinstallationer. Hvis din vandmåler stadig kører, kan det være tegn på lækage.

Du kan læse mere om vandforbrug i BOLIUS Fakta: Reducér din vandregning .

Sådan tjekker du varmerør for utætheder

Du kan notere dig, hvor ofte du fylder vand på varmeanlægget. Fylder du vand på oftere end to gange om året, vil det under normale omstændigheder betegnes som for meget.

Derudover er det en god idé at kontrollere dit varmeanlægs generelle tilstand.

• Tjek rør og radiatorer. Utætheder kan især forekomme i samlinger og vil vise sig som sivende vand, muligvis svamp eller råd i omkringliggende konstruktioner.
• Gennemgå de synlige installationer ved dit varmeanlæg. Tjek, om det drypper fra sikkerhedsventiler på varmtvandsbeholder eller kedel.

Det kan dog være vanskeligt selv at gennemgå et varmeanlæg. Hvis du har mistanke om, at dit varmeanlæg er utæt eller trænger til vedligeholdelse, kan du kontakte en vvs-installatør.

Hvordan dækker forsikringen ved utætte rør?

Hvis du skylder penge i dit hus, er du forpligtet til at have en husforsikring. En husforsikring dækker f.eks. ved brand og ved pludselige skader på vandrør.

Du kan også vælge at tegne en særlig tillægsforsikring for vandrør. Den dækker primært skader efter udsivning, dvs. "langsomme" skader i f.eks. skjulte rør.

Hvis du får skader på gamle rør og installationer, har forsikringsselskabet mulighed for at vurdere installationerne som kraftigt værdiforringede. Det betyder, at du selv skal være med til at dække udbedringerne. Det er en taksator fra forsikringsselskabet, som takserer installationernes stand, og hvor stor en andel du som boligejer selv skal betale.

Hvis huset er dårligt vedligeholdt, og det er den manglende vedligeholdelse, som er årsag til skaderne, kan forsikringsselskabet reducere erstatningen eller helt nægte at udbetale erstatning. I det sidste tilfælde er det dog forsikringsselskabet, der skal bevise, at det er den manglende vedligeholdelse, der er årsag til skaden.

Hvis du selv har udført arbejde på dine vand- eller varmerør, som ellers kræver autorisation, kan
forsikringsselskabet også afvise at dække en skade, hvis den skyldes en fejl, du har lavet med dit gør det selv-arbejde.

Hvis du er i tvivl om, hvilken dækning du har, kan du altid kontakte dit forsikringsselskab.

Læs lokale vejledninger, som flere kommuner har liggende på deres hjemmeside. Gå ind på din kommunes hjemmeside og søg efter vejledninger om vand- og varmeinstallationer eller vandskade.