Tjek dit oliefyr
Hvis dit oliefyr ikke er i orden, får du ikke nok ud af forbrændingen, og det koster penge. Læs, hvordan du selv tjekker oliefyret, hvis det ikke virker, og hvordan oliefyret vedligeholdes.

- Et oliefyr skal synes hvert femte år.
Hvilke former for oliefyr skal tjekkes?
Der er som sådan ingen regler for, hvilke oliefyr der skal tjekkes. Men alle oliefyr skal synes og renses.
Disse 3 lovkrav gælder for oliefyr:
- Oliefyret skal synes hvert femte år. Der foretages kontrolmålinger, og kedeløkonomien tjekkes.
- Hvert år skal kedlen renses af tekniker eller skorstensfejer
- Efter 15 år skal der laves et udvidet tjek af hele anlægget. Her bliver der også lavet beregninger af, hvor økonomisk anlægget er, og hvad man evt. kan gøre, for at oliefyret er mere miljøvenligt og funktionelt
Sådan tjekker du dit oliefyr
Hvis dit fyr pludselig svigter, er der flere punkter, du kan gennemgå:
- Tjek, om der er strøm på oliefyret. Hvis ikke, så undersøg sikringer, HFI-relæ og fyrets afbryderkontakt.
- Se efter, om der er olie nok på tanken. Husk, at de sidste 5-10 cm ikke kan suges op fra bunden.
- Tryk på startknappen. Hvis fyret ikke starter, så vent et par minutter og prøv igen. Husk, at oliefyr med olieforvarmer lige "tænker" et øjeblik, før det går i gang. Det kan også være, at pumpen skal luftes.
- Tjek kedeltermostaten. Hvis den er indstillet på mere end 80 grader, kan overkogssikringen være trådt i funktion og har stoppet oliefyret. Indstil kedeltermostaten på 60-70 grader, og tryk hårdt på den knap, der sidder på termostaten. (Temperaturen på anlægget skal være under det indstillede tal, for at knappen bliver nede).
- Tjek, om der er vand nok på anlægget. Det kan du kontrollere på manometeret, hvor også kedeltemperatur og vandtryk kan aflæses. Hvis vandtrykket er for lavt, skal du fylde vand på anlægget.
Sådan vedligeholder du dit oliefyr
Hvis det drejer sig om et regulært eftersyn og vedligeholdelse af oliefyret, bør du få hjælp fra en ekspert.
Hvis du bestiller en fagmand til et serviceeftersyn, vil han gøre følgende:
- Luftindsugningen renses og kontrolleres.
- Luftreguleringsspjældet renses.
- Blæserhjulet renses og justeres.
- Luftfordeler renses og justeres.
- Tændelektroder renses og justeres.
- Oliepumpens filter renses eller udskiftes, alt efter hvilken stand det er i.
- Oliefilter på sugeledning kontrolleres og skiftes, hvis det ikke er godt nok.
- Oliedyse udskiftes.
- Oliepumpens forstøvningstryk kontrolleres og justeres.
- Alle olieslanger og elkabler kontrolleres og skiftes, hvis defekt opdages.
Nogle gange vil et serviceeftersyn også omfatte en kedelrensning og en økonomitest af anlægget.
En økonomitest viser, hvor meget varme der går til spilde, når der fyres korrekt. Det kan give dig et fingerpeg om, hvorvidt oliefyret bør skiftes ud.
Ved en økonomitest tjekkes følgende:
- Røgtemperaturen måles. Det giver et udtryk for, hvor meget varme der tabes gennem skorstenen. Den målte temperatur bør ikke overstige 220 grader.
- Iltprocenten måles. Iltprocenten er et mål for forbrændingens effektivitet. Iltprocenten bør være under 7, jo lavere, jo bedre.
- Sodtallet måles. Dette viser, hvor meget oliefyret forurener kedel og miljø, og bør ligge omkring 0-1. Hvis det er højere, forurener oliebrænderen både kedel og miljøet.
- Skorstenstrækket måles.
- Røgtabet beregnes. Det er et udtryk for, hvor stor en del af olien der ikke udnyttes ved forbrændingen. Røgtabet beregnes ud fra røgtemperatur og iltprocent. I nyere anlæg bør røgtabet ikke overstige 7,5 procent.
Hvor ofte skal et oliefyr tjekkes?
De fleste selskaber anbefaler, at et oliefyr efterses mindst en gang om året. Det mindsker risikoen for fejlafbrænding eller andet, der kan give en mindre effektiv forbrænding.
Der er dog lidt forskel på, om der er tale om et nyt eller ældre oliefyr. Oliefyr, der er mere end 15 år gamle, bør efterses hvert år, da de kan være årsag til en meget høj varmeregning, hvis de ikke fungerer optimalt.
Nye oliefyr bør tjekkes hvert andet eller tredje år efter aftale med teknikeren.
Publiceret: tirsdag 15. december 2009
Kolofon / Send feedback
bygningskonstruktør, fagredaktør Casper Kjerumgaard
journalist Lisette Lykke Andersen
redaktionschef Kristine Virén
Kilder
Dansk Fjernvarme
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer
Billigere fyringsolie købes på nettet hos munchoil.dk men ellers køber jeg Diesel på tilbud i 25 ltr dunke. De er nemme at håndtere.
Billigere fyringsolie kan vist købes via munchoil.dk når man leder på nettet.
Der SKAL sidde et manometer ved kedlen og vandpåfyldningen.
Der bør sidde et røgtermometer i røgrøret bag på kedlen. Røgtemperaturen skal være mindre end ca. 200 grader. I vores med 14 m skorsten bruger vi ca. 150 grader i afgangen, hvilket giver ca. 65 grader i skorstenspiben. Derved dannes ingen kondensvand i skorstenen. Sluttemperaturen i kedlen er 65 grader for at sikre en TØR kedeloverflade (indvendigt), hvilket er et absolut krav ved stålpladekedler så de undgår syretæring.
Flammetemperaturen og dermed røgtemperaturen reguleres med først og fremmest dysen, dernæst oliepumpetrykket. Mindste dysestørrelse er 0,4 Gallon/time. Pumperne står ofte til 10 Bar som kan nedreguleres lidt (Min. ca. 8 Bar). Forstøvningen skal dog sikres, hvorfor man ikke bare kan skrue ned for trykket efter behag.
Så skal luftmængden reguleres så der er starten på en gullig flamme. For meget luft afkøler flammen og blæser "kulde" ind i kedlen. For lidt giver sod, som lægger en isolering på fladerne, så effektiviteten reduceres.
Mange montører giver luftoverskud, så der knap kommer flammer frem foran brænderen. Den gullige flamme afgiver en del infrarød strålevarme til kedelfladen, som "blåflammen" ikke afleverer. Den giver kun varm røggas. [Er det en rigtig blåflammebrænder, skal den ikke afgive gul flamme]. Den blå flamme svarer til korrekt afbrænding af gas.
Røgtermometeret får en belægning man skraber af, når det trækkes ud, hvis brænderen soder. Stiger temperaturen til fra 150 til 170 grader, så er det på tide at overveje en kedelrensning.
Røgtermometeret er fint til at overvåge kedeltilstanden. Det er ikke et krav, at man har sådan et, som ved fastbrændselsfyring.
Ved ca. 0 grader udenfor og 22 grader inde bruges ved en alm. isolering max. ca. 20 liter olie til 150 m2 bolig. (Vi bruger ca. 16 l)