Væk med generne ved kalk i vandet

Nyhed |  Publiceret: fredag 26. september 2008

Et ionbytningsanlæg kan fjerne kalk i dit vand. Fem firmaer sælger ionbytningsanlæg herhjemme.

slip for kalk med ionbytningsanlæg For halvandet år siden blev det tilladt at bruge ionbytningsanlæg, der kan fjerne kalken i det varme brugsvand, i dit hjem. Og i dag er der flere valgmuligheder, hvis du ønsker et ionbytningsanlæg. Der er fem firmaer på markedet:

  • Silhorko

  • HOH

  • Kinetico

  • Krüger

  • Guldager

Alle private skal dog henvende sig til deres lokale vvs-mand og spørge, hvis de vil købe et ionbytningsanlæg.

Ionbytningsanlæg fjerner kalken

Guldager fra Allerød er en af virksomhederne, der har satset på ionbytning. Firmaet deltager i boligmessen 'Boligdrømme for Alle" i Herning Messecenter i denne weekend 26.-28. september 2008.

- Du skal installere et ionbytningsanlæg, hvis du gerne vil slippe af med kalken, siger konsulent Kevin Scott Walters fra Guldager.

- Kalk giver en masse ubehagelige følgeskader som f.eks. indsnævring af rør og kalk på fliser og glas. Desuden sætter det sig i filtre, på vandhaner, i din termostat og mange andre steder. Den kalk kan du slippe for med et ionbytningsanlæg.

Ionbytningsanlæg på størrelse med pc

ionbytningsanlaeg fra guldager.jpg Ionbytningsanlægget er på størrelse med en stationær pc. Den skal stå ved hovedledningen og et sted med afløb - typisk i bryggerset. Den drives af vandtryk og kræver derfor ikke strøm.

Bor du i et almindeligt enfamilieshus, kan du klare dig med et anlæg til lige over 10.000 kr. Det kan klare 20-25 liter i minuttet, og de fleste boliger har ikke så stort et behov. De fleste, der køber et ionbytningsanlæg, gør det, når de skal bygge om eller bygger et nyt hus.

Ionbytningsanlæg til både mænd og kvinder

Et ionbytningsanlæg tiltaler både mænd og kvinder, og det gør det til et ganske særligt anlæg, mener Kristine Virén, arkitekt og fagredaktør i Bolius.

- For manden gælder det, at han ikke bare ryster på hovedet og synes, der lugter for meget af Ajax. Her får han faktisk et fikst lille anlæg, han kan vise frem, når gutterne kommer over. Og for kvinden er det vigtigt, at tøjet bliver blødt, at vandet er godt for os, og at hunden nu kan blive helt ren, siger hun.

Hold øje med dit ionbytningsanlæg

Ifølge Kristine Virén er det i den grad også en tendens, at vi ikke længere bare vil have kalken væk fra vandet, men at vi også har fået en mulighed for at overvåge det og kontrollere det.

- Der er gået lidt projektleder i os alle sammen. Vi kender det fra arbejdet, men sådan er det også blevet derhjemme. Vi installerer mange forskellige ting i vores hjem, og vi er begyndt at følge mange processer. F.eks. er mange begyndt at holde et vågent øje med deres el- og vandforbrug. Det er ikke altid, vi gør noget ved det, men vi kan følge med, siger hun.

- Her passer ionbytningsanlægget godt ind. Det er ikke kun en forbedring og behandling af vandet, det handler om. Vi får også et lille, fornuftigt og hjemligt projekt, vi kan holde øje med og følge.

Sådan virker et ionbytningsanlæg

  • Ionbytningsanlægget består af to tanke i samme kabinet. Det betyder, at du altid har kalkfrit vand, også under regenerering (genopladning).

  • I de to tanke finder du en mængde små 'plastkugler' (ionbyttermassen), hvorpå kalcium og magnesium (kalk) fæstner sig, når vandet ledes igennem. Når vandet kommer ud i den anden ende, er det derfor kalkfrit.

  • Ionbytningsanlægget renser selv ionbyttermassen ved hjælp af salt. Du skal påfylde saltet efter behov, nøjagtigt som i en opvaskemaskine.

  • Ionbytningsanlægget kræver ingen strøm, fordi det drives af vandets tryk.

  • Ionbytningsanlægget sørger selv for at automatikken lukker den rette mængde vand igennem, før den selv skifter mellem tankene.

 

Det kan du spare ved et ionbytningsanlæg

Et ionbytningsanlæg koster omkring 870 kr. om året i drift for en almindelig familie på fire personer. Det er bl.a. saltblokkene, der koster.

Til gengæld kan der være en del penge at spare på andre ting. Jo hårdere dit vand er, jo flere penge kan du spare.

Ifølge Guldager betyder et ionbytningsanlæg følgende:

  • Mindre sæbeforbrug.

  • Slut med skrappe rengøringsmidler.

  • Mindre energiforbrug, fordi der ikke sætter sig kalk fast på varmelegemerne i varmtvandsbeholderen. Det kan f.eks. koste op til 10 procent ekstra at varme den samme mængde vand op, hvis der sidder kalk på varmelegemerne.

  • Længere levetid på varmelegemer i:

        Varmtvandsbeholderen.

        Dine installationer.

Desuden er der tids- og miljøbesparelsen ved at slippe for den daglige rengøring for at undgå, at kalken sætter sig på f.eks. fliser.

Da sæben ikke har kalken at binde sig til, vil der endvidere ikke være sæberester i vores hår, på huden samt i vasketøjet.



Kolofon / Send feedback

Af Claus Henriksen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen