10 gode råd om vinduespudsning

Tips & Råd |  Publiceret: fredag 25. marts 2011

Kan du vaske vinduer i al slags vejr, hvad er den bedste blanding til at vaske med, og hvordan vasker du vinduerne bedst, så du undgår striber? Find ud af det her.

Her er en måderne, du kan pudse vinduer på: Start i det øverste venstre hjørne og følg pilene. Overlap lidt af det, du allerede har skrabet, når du fører vinduesskraberen rundt. Hvis du vil slippe for striber på vinduet, bør du pudse hele vinduet i én bevægelse uden at slippe skraberen.
Her er en måderne, du kan pudse vinduer på: Start i det øverste venstre hjørne og følg pilene. Overlap lidt af det, du allerede har skrabet, når du fører vinduesskraberen rundt. Hvis du vil slippe for striber på vinduet, bør du pudse hele vinduet i én bevægelse uden at slippe skraberen. Illustration: Rie Jerichow
  1. Vask vinduerne mindst 3-4 gange årligt.
    Ved at vaske og pudse vinduer ofte får skidt og partikler ikke får lov at ophobe sig på glasset, og vinduerne bliver nemmere at rengøre. Bor du nær stranden, hvor der er en del salt i luften, kan det være nødvendigt at vaske hyppigere. Puds også vinduerne oftere. hvis der er mange brændeovne i nærområdet, da partikler fra brænderøgen kan svine en del.
  2. Vær opmærksom på vejret.
    Du kan principielt vaske vinduer i al slags vejr. Men du skal være lidt hurtigere med svaberen i stærkt solskin om sommeren (hvor vandet hurtigt fordamper) eller i frostvejr (hvor det hurtigt fryser).
  3. Avispapir er ikke den bedste løsning.
    Det kan være spild af tid at efterpolere vinduet med avispapir - det stammer fra, da tryksværten var blybaseret og havde en polerende effekt, men virker ikke nær så godt i dag, hvor sværten er sammensat på en anden måde.
  4. Du har brug for:
    En spand, lunkent vand, en blød svamp eller børste, en god svaber med hård og hel gummiliste uden hakker, opvaskemiddel, husholdningseddike, tørre, fnugfri klude eller viskestykker.  Brug universalrengøringsmiddel til karme og rammer.
  5. Få styr på blandingsforholdet.
    En god hjemmelavet blanding til vinduesvask er 5 liter lunkent vand, 1 spsk. opvaskemiddel og en deciliter husholdningseddike; det binder kalken i vandet, så det ikke sætter sig som striber eller pletter på ruden efter vask. I frostvejr kan du også komme en smule sprit i vandet, så fryser vaskeblandingen ikke så nemt på ruden. Brug ikke glasrengøring på spray til udendørs vinduer - væskemængden er ikke tilstrækkelig til at rengøre ordentligt, og du kommer reelt blot til at køre skidtet rundt. Du kan også vælge et professionelt vinduespudsemiddel som fx Vindulan - det anbefaler Bolius oldfrue Grethe Henriksen varmt.
  6. Rengør ruden.
    Vask ruden grundigt med en svamp eller blød børste. Er ruden meget beskidt, så vask, træk det værste vand af med svaberen – og vask ruden igen, før du giver en grundig omgang med svaberen (som beskrevet nedenfor).
  7. Lad dit niveau afgøre metoden.
    Der er 2 måder at anvende svaberen på. Er du rutineret ”vinduesvasker”, så sæt svaberen lodret til vinduet i et af de øverste hjørner, træk vandret over vinduet, vend svaberen 90 grader, kør en smule ned, vend den igen og træk vandret over vinduet igen. Fortsæt, til du når et af de nederste hjørner. Husk et godt overlap mellem banerne – og at du ikke må lade svaberen slippe vinduet, før du er færdig, på den måde undgår du lettest striber.
    Er du ”begynder”, så træk svaberen fra det ene øverste hjørne og vandret mod det næste. Løft svaberen og træk herefter vandet af i lodrette, overlappende baner fra top mod bund. Brug vaskeskind til at trække vandet af helt små vinduespartier, hvor svaberen ikke kan komme til.
  8. Undgå striber.
    Uanset hvilken metode, du anvender, er det vigtigt at have et vist overlap mellem ”banerne”, og at bevæge svaberen så hurtigt, at vandet ikke når at fordampe nogen steder på ruden, inden du når bunden - det gør det nemmere at undgå striber.
  9. Tør grundigt efter.
    Brug en helt tør og ren, fnugfri klud eller et tilsvarende rent, tørt og fnugfrit viskestykke til at tørre efter med. Det er en fordel, hvis kluden/viskestykket har været vasket nogle gange. Se evt. efter indefra og ud mod lyset for at fange evt. striber.
  10. Husk vinduesrammer og karm.
    De bør vaskes et par gange årligt med en klud, rigeligt lunt vand og en smule universalrengøring. Tør efter med en tør klud. Vask rammerne, før du vasker vinduerne, og vask vindueskarmen efter du har vasket vinduerne. Dæk karmen med fx et par udbredte aviser, hvis den ikke skal vaskes, så den ikke bliver beskidt.

LÆS OGSÅ: Oldfruens fif til at pudse vinduer

Kolofon / Send feedback

Af journalist Michael C. Svendsen

Kommentarer

Bruger fortrinsvis microfiber:

Indvendigt tørrer jeg til en begyndelse af med en våd microklud med sæbevand og tørrer efter med en opvredet microklud. Derefter en hårdt opvredet microfiber vinduespudseklud og til sidst en microfiber polerklud.
Udevndigt først sæbevand med en børste, en opvredet microklud med rent vand og derefter microklude-proceduren som på den indvendige side.

Det bedste er ikke, at det går hurtigere - det bedste er at resultatet er perfekt. Man får næsten lyst til at starte forfra.
Morten | 17 Mar 2012
Der mange gode råd om vinduespudsning, og næsten hver eneste vinduespudser har sin egen metode,og sin egen blanding.Da jeg var selvstændig vinduespudser for år tilbage, og hvor jeg bl. andet kørte på Vesterbro i Kbh. var der behov for at tage fat,da der var jernbanenet flere steder, og det kunne man se på vinduerne, jeg brugte en blanding af vand, citronopvask, edilke, salmiak, og kølervæske, og hvis det var streng frost, kunne jeg finde på at komme lidt sprit i, selvom det ikke skulle være nødvendigt, når der var kølervæske i, men det skal blandes i det rette forhold, men giver et ganske glimrende resultat, selv min kone kan ikke forstå hvad det er jeg gør, og hun har snart prøvet meget, for at kunne gøre det ligeså let som jeg, og med et godt resultat, jeg fik meget ros af mine kunder, som havde prøvet andre, og jeg må indrømme, at jeg har set noget folk lige havde betalt for, uha uha, så jeg fik hver gang en ny kunde, men rigtig god fornøjelse til alle, det er en videnskab i sig selv, og det kommer jo også an på hvor vinduerne er i landet, der er mange ting at tage hensyn til, det er ikke bare at pudse.
Erling Aastrøm von Birn | 17 Mar 2012
Min "opskrift" er REGNVAND, og en sjat sprit, ikke andet.
Bjarne J. | 17 Mar 2012
Rene vinduer uden striber.
Jeg bruger varmt vand med en god "sjat" almindelig opvaskemiddel. Vrid en microfiberklud op i blandingen og tør ruderne i lige retninger. Eftertør med køkkenrullepapir.
Jeg garanterer et fint resultat.
Ikke noget med at tilsætte eddike eller andre rengøringsmidler da der henholdsvis er sukker og fedtstoffer iblandet disse.
j. richter | 17 Mar 2012
FORDI alt og alle har fået brændeovne på hjernen!! Ja, livet kan være en beskidt affære. Jeg bidrager med et lille trick som jeg fik af min gamle moar! Hun stod for vinduespudsning i min fars guld- og sølvsmedeforretning. Det mest effektive til STRÅLENDE vinduer var: En spand kogende vand tilsat een spiseskefuld petroleum (det vi i dag kalder lampeolie) - og knofedt. Det virker, jeg har prøvet det! Det blev også brugt til at pudse udstillede genstande med (tin, guld og sølv). Brug handsker med isolering i!
Hans Backhaus | 16 Mar 2012
Biosol's vinduesvasker, findes også som sæt - hvor der medfølger en skraber af god kvalitet, og gummiet kan udskiftes !
Med Biosol's vinduesvasker bruges der kold vand og inden sæbe, og vinduerne er skinnende blanke uden striber.
Indendørs bruges minimalt af vand !

Vigge
Vigge | 16 Mar 2012
Et godt råd som jeg har fået af professionelle vindues pudsere: Brug en slat Vell opvaskemidel den gamle ikke den koncentreret version ( siger de garvede ) tilsæt et skvat salmiak spiritus, om vintern ude tilsæt en skvat sprit Vodke kan bruges hvis man lyster, dertil en god vindues skraber uden ridser i gummiet. dette skulle være måden bruger seæv den metode og virker fint
Henrik Johnsen | 02 Mar 2012
Her er lige mine råd på en vellykket vinduespolering:-)

Udstyr kan købes hos dem her..: www.vinduespudsning.com (dem køber jeg ind hos).
Jeg skifter gummiet ud, ca hver 3 uge, hvoraf jeg pudser et sted imellem 1000 og 1500 vinduer om ugen.
Så hvis det kun er til eget forbrug, kan gummiet holde rigtigt længe. Dog sørg for at skraberen er tør og ikke får frost, når den ikke er i brug

Det vigtigste vinduespudsertrick er at have noget ordentligt udstyr. Din vinduesskraber skal have en skarp gummikant.
Køb den i en rigtig vinduespudserbutik. -For eksempel på internettet. Derudover skal du bruge en spand, en indsæber (vi anbefaler en professionel indsæber, som du også kan købe i vinduespudser-butikker)..
Drop vaskeskindet og brug et godt viskestykke, en operationsklud eller en stofble i stedet.

Et par dage før du vil pudse vinduer, skal du koge dit viskestykke i en gryde med rent vand. Det er vigtigt, at den er helt ren og ikke har nogen sæberester. Hæng den til tørre og tag den frem, når du er klar til vinduespudsning.

Find din spand frem og hæld koldt eller lunkent vand i den. Tilsæt en kvalitetssæbe uden parfume og farve. Og hvis dine vinduer er ekstra fedtede (eller hvis du ryger indendørs) kan du hælde et skvæt salmiakspiritus i. Den opløser al fedt.

Sæb vinduerne godt ind og tør rundt i kanterne med dit viskestykke. Tag så vinduesskraberen og skrab vandet af ruden med en vandret eller lodret bevægelse. Drop den smarte vinduespudserteknik med at tage al vandet i ét træk. Med mindre du har øvet dig på tusindvis af vinduer, vil det formentlig gå galt.

Striberne undgår du ved aldrig at trække skraberen hen over tørt glas. Hvis du ender med et smalt stykke glas, skal du vaske lidt ekstra, så skraberen for så vidt muligt kun rører ved vådt glas.

Er du af en eller anden grund nødt til at vaske vinduer i frostvejr, så hæld husholdningssprit i vandet.

Hvis du er en rigtig feinschmecker, så skift postevandet ud med demineraliseret vand. Det gør de rigtig dygtige vinduespudsere.

I følge en gammel skrøne, kan man efterpolere vinduet med avispapir. Tricket stammer fra dengang, hvor der var bly i tryksværten. Avis-poleringen gav dengang ruderne et flot, blå skær. I dag er tryksværte lavet af mere miljøvenlige ingredienser, og der er derfor ikke længere nogen grund til at tørre ruderne af med avispapir. Brug hellere tiden på at betragte dine rene ruder og nyd, at du nu er ekspert i vinduespudsning.

Håber at det kunne bruges til noget:-)
Og god fornøjelse til jer alle.

Der kan læses mere på min side, som er www.wcare.dk



Vh. Søren, Direktør hos Wcare I/S
Søren Waidtløw | 30 Oct 2011
Sadolin har vinduesskrabere, løse gummi mv.... Har lige købt, så jeg har ingen erfaring med holdbarheden, men indtil videre tilfreds.
Malene | 27 Mar 2011
Jeg synes, det er et problem, overhovedet at finde skrabere af en ordentlig kvalitet. Striber kommer efter kort tids brug, gummiet sidder løst fra start, og nogle har et stel af metal, der ridser vinduets rammer i siden. Det er muligt, gummiet skal skiftes ofte, men det er nu heller ikke sådan at finde. Jeg har ledt efter bedre skrabere og gummi i de fleste butikkæders rengøringsafdelinger, men trods et udvalg af anerkendte mærker altså ikke fundet en ordentlig kvalitet. Er der specialbutikker for disse dele?
Bent Andersen | 27 Mar 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen