Dug i forsatsruder
Dug i forsatsruder generer udsynet og kan på sigt nedbryde vinduets maling og træværk. Undgå dug ved at tætne forsatsrammen.
Fagområde: Tømrer
###RATINGS###

- Dug på ruden kan ødelægge både udsynet og vinduet.
Forsatsruder benyttes til at opnå bedre isolering af gamle vinduer med et enkelt lag glas. Mange har imidlertid problemer med dug i forbindelse med deres forsatsruder. Dug generer udsynet og medfører risiko for på sigt at nedbryde vinduets maling og træværk.
Korrekt monteret kan forsatsruder give en bedre isolering end nyere vinduer med termoruder. Forsatsruder er med til at bevare de gamle vinduer, som ofte er et vigtigt element i husets arkitektoniske udtryk. De gamle vinduer er derfor ofte langt at foretrække frem for at montere nye termovinduer med kraftigere rammer og sprossetykkelser, som er alt for dominerende og reducerer lysgennemstrømningen.

- Forsatsramme

- Ramme med forsatsvindue

- Koblet ramme
Tegn og virkning på dug i forsatsruder
- Gamle vinduer har arkitektoniske værdier, som ikke skal kastes bort, blot fordi der er dug på ruden.
Foto: Lading arkitekter
Problemet med dug i vinduerne skyldes, at den varme og fugtige ”indeluft” trænger ud mellem vinduerne. Den varme ”indeluft” bliver nedkølet, når den rammer den yderste rude. Nedkølingen bevirker, at fugten i ”indeluften” fortættes og danner dråber på den yderste rude.
Løsning på dug i forsatsruder
Mange har gennem tiden valgt at udskifte til helt nye vinduer. Det er dog et drastisk tiltag, specielt hvis problemet alene skyldes dug i forbindelse med forsatsruder.
Dug kan undgås ved at sikre, at den inderste ramme populært sagt er mere tæt indadtil end den yderste rude er udadtil. Det betyder, at den smule fugt, som måtte komme ud i mellemrummet, skal kunne bortventileres af en større mængde udeluft.

- Forsatsrammen tætnes ved at fjerne de gamle tætningslister og montere nye, så indeluft ikke trænger ud i mellemrummet.

- Det kan være nødvendigt at gå hængsler og vridere efter for at få forsatsrammen til at slutte helt tæt.

- God ventilation af mellemrummet fås ved at bore huller i henholdsvis top og bund af rammen.

- Huller i yderrammen og en inderramme, der slutter tæt til karmen, er løsningen for at undgå dug i vinduet.
Løsningen er derfor at tætne forsatsrammen, dvs.:
- Fjerne gamle tætningslister og limrester.
- Spænde gamle hængsler.
- Sætte nye tætningslister i forsatsrammens fals. Pas særligt på i hjørnerne, tætningslisterne skal også være tætte her.
- Spænde vridere til, så forsatsrammen lukker helt tæt.
Derefter bores 2 huller i yderrammen med et 6 mm træbor i rammens top og bund.
Hvis vinduerne fortsat dugger, skal det kontrolleres, om de nye tætningslister er ”tykke” nok til at optage de skævheder, der er mellem ramme og karm.
Ellers kan det være, at der skal monteres kraftigere tætningslister, at hængslerne skal justeres, eller vrideren skal spændes yderligere - eller en kombination af alle tre elementer.
Publiceret: mandag 22. juni 2009
Kilder
Tekst og foto: Huset Hovmand ApS
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer