Af Pernille Marott Foto: Tommy Verting

 

Selv om det let tager over 20 år at tilbagebetale en komplet vinduesudskiftning på parcelhuset, kan sidegevinsterne ved investeringen være årsag nok til at kaste sig ud i projektet.

Nye vinduer handler nemlig ikke blot om energirigtighed og mindre varmeregning. Det handler også om at opnå større funktionalitet og at kunne forme sit eget hus.

Det er familien Englunds erfaring. De har netop udskiftet samtlige vinduer og døre i det hus, de som førstegangskøbere overtog nøglen til for tre år siden.

Utætte og rådne vinduer

- Vi havde en del vinduer med utætheder omkring rammerne, så varmen strømmede ud. En del var også på vej til at rådne, og vores hoveddør kunne ikke længere låses.

- Derfor var det oplagt at skifte alle vinduer og døre ud, og for os gav det samtidig mulighed for at sætte vores helt eget præg på huset, fortæller Uffe Englund fra huset i Himmelev ved Roskilde.

Han og familien kontaktede et tømrer- og snedkerfirma, og sammen fandt de ud af, hvor meget der skulle gøres for at imødekomme ønsket om en både funktionel og energirigtig løsning.

Vinduer gav nyt look til gasbetonhuset

Den fire mand store familie bor i et gasbetonhus fra 1963, der sagt med familiens egne ord ikke ligefrem oser af charme. Udskiftningen af vinduerne var derfor en kærkommen chance for samtidig at give det æstetiske udtryk et løft.

- Huset er født med vinduer, der består af en stor rude. Nu har vi udskiftet dem med Skagensvinduer, hvilket giver langt mere hygge indvendig og udvendig. Samtidig har stuens store "akvarievindue" måttet lade livet.

- Brystningen er fjernet, og stedet har vi et stort vindue med et enkelt kryds. Løsningen giver os større lysindfald og harmonerer bedre med resten af huset, forklarer Trine Englund.

Nye vinduer nedbringer varmeregningen

 

Hun er sikker på, investeringen også vil vise sig på varmeregningen.

Trine Englund, her sammen med en
rådgiver, er glad for de nye vinduer.

- På grund af utæthederne omkring karmene har vi året rundt oplevet træk udefra. Nu skal vi vende os til at lufte ud for at opnå den samme ventilation. Til gengæld regner vi med at spare noget på varmeregningen. Vi har fjernvarme, så det er ikke den helt store besparelse, vi kommer til at opleve, men noget bliver det da til, siger Trine Englund.

Hun indrømmer blankt, at det ikke er den månedlige besparelse, familien har skelet mest til ved valg af løsning.

Huset vigtigere end køkken og bad

- Vores fokus var at få højnet kvaliteten på grundhuset og ikke så meget på at spare et par tusinde kroner om året i reduceret varmeforbrug, forklarer Uffe Englund.

Familien er godt klar over, de ikke får hele investeringen hjem, hvis de senere sælger huset, men det havde heller ikke været tilfældet med et nyt køkken.

- Jeg kunne rigtig godt have tænkt mig et nyt køkken for pengene, men det var vinduerne, der trængte mest, og jeg synes faktisk vi har fået rigtig meget hus for pengene, siger Trine Englund.

Det kan de spare Familien Englund bor fire mennesker i et 120 kvadratmeter stort gasbetonhus med efterisolerede lofter og vægge. Familien har investeret i en totaludskiftning af samtlige vinduer og døre samt fået fjernet en brystning under et stort stuevindue, så vinduet nu går helt ned til gulvet. Samtidig har hvert vindue fået isat ny sålbænk, så vandet kan løbe ordentligt fra. Pris for isætning og vinduer med super to-lags lavenergiglas: knap 100.000 kr. Familien havde sidste år en varmeregning på 12.525 kroner. I følge energikonsulent Christian Oxenvad fra Energitjenesten kan familien spare omkring 3.600 kr. om året. For en familie med olie eller gasopvarmning, vil beløbet være højere.