Hvad er fodpaneler og indfatninger om døre og vinduer?

Fodpaneler er de lister, der sidder på væggen lige over gulvet. Fodpanelerne skjuler afslutningen på gulvbelægningen og et eventuelt mellemrum mellem gulvbelægning og væg.

Indfatninger, også kaldet gerigter (gerichter), er de lister, der sidder rundt om en dør eller et vindue, og som dækker overgangen mellem væggen og døren eller vinduet. Der er to lodrette indfatninger og en vandret på en døråbning og det samme på et vindue (den indvendige side, dvs. inde i huset). Mange tror fejlagtigt, at indfatningen er en del af dørkarmen. Men dørkarmen er kun det træværk, der sidder inde i selve dørhullet.

Hvordan ser fodpaneler og indfatninger ud?

Fodpaneler og indfatninger findes i mange forskellige størrelser, udformninger og profiler (mønstre). De bliver lavet på større værksteder, hvor de bliver skåret ud af større stykker træ, inden de bliver kørt igennem en fræser, som er en maskine, der kan lave alle tænkelige udsmykninger i træ. På en fræser sidder der et stykke jern med et profil, som drejer rundt med ca. 10.000 omdrejninger i minutter, og dette stykke jern skaber profilet/mønstret i træet. Paneler og indfatninger kan dermed give en smuk detaljerig afslutning af henholdsvis dørkarm, vindue og gulv.

I København er der i tidens løb skabt bestemte profiler til områder og bydele, og de har fået navne som f.eks. Vesterbro og Frederiksberg. Der findes også profiler fra andre egne af landet, f.eks. Randers, Svendborg og Esbjerg.

Det er stadig muligt at købe fodpaneler og indfatninger med disse profiler, og ved renovering bør disse traditioner så vidt muligt føres videre.

Fodpaneler
Fodpaneler er ofte lavet af fyrretræ, men findes også i hårdttræ som f.eks. eg, ask, bøg, mahogni og merbau. I de senere år er det blevet populært at lave fodpaneler af mdf-plade, som er en billigere løsning. Pladerne bliver skåret ud i strimler til fodpaneler, hvorefter der bliver fræset et profil (mønster) i dem.

Fodpaneler er i de fleste tilfælde bredest forneden, hvor de dækker over gulvet, og har typisk et profil eller mønster foroven. Panelerne bliver sat fast på væggen med skruer. I en gipsvæg bliver fodpanelerne skruet fast på det skelet, som gipspladerne sidder på. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der bruges specielle rawlplugs til gips til at gøre panelet fast. I en murstensvæg bør der bores for med et murbor og bruges rawlplugs, som skruerne kan skrues ind i.

Nogle arkitekter vil ikke have fodpaneler, og så er der blot fuget langs gulvet. Det stiller større krav til håndværkerne, som ikke "bare" kan gemme grimme afslutninger bag et panel.

Af andre typer fodpaneler kan nævnes diverse mindre trælister til gulvet og forskellige paneler af stål. Nogle paneler er hule, så kabler og ledninger kan gemmes væk bag dem.

Indfatninger
Indfatninger er i langt de fleste tilfælde lavet af fyrretræ, men laves også i f.eks. eg, ask, bøg, mahogni og merbau. Til forskel fra fodpaneler har de ofte meget profilrige mønstre. Indfatningen er bredest mod væggen, hvorefter den snævrer ind og bliver tyndere mod dørkarmen eller vindueslysningen (lysningen er de to lodrette dele og øverste vandrette del af selve vindueshullet).

Indfatninger om døre og vinduer skal skæres i gæring (45 grader) i samlingen. Når de sættes op, skal de samles med lim foroven i hjørnerne, hvorefter de bliver sat fast med dykkere (små søm uden hoved) for hver 15-20 centimeter. Det er nemmest at montere den øverste indfatning først, så skal de to sider kun tilpasses foroven. Hvis du derimod sætter siderne op første og skal have den øverste indfatning til at passe til de to sider, bliver det aldrig rigtig godt.

Nogle arkitekter vil ikke have indfatninger, og så er der blot fuget omkring døre og vinduer. Det stiller større krav til håndværkerne, som ikke "bare" kan gemme grimme afslutninger bag en indfatning.

Hvilken funktion har fodpaneler og indfatninger?

Fodpaneler er afslutningen på gulvet. De bruges til at skjule en eventuel sprække langs væggen der, hvor gulvbelægningen ender, så overgangen mellem gulv og væg ser pæn ud. Er gulvet af træ, er det vigtigt, at plankerne ikke støder helt op til væggen, da træet skal have mulighed for at arbejde. Derfor er der et lille mellemrum mellem gulv og væg, som fodpanelet skal dække. Nogle gulvtyper har ikke behov for fodpaneler, da gulvbelægningen kan gå helt op til væggen. Det gælder især for hårde gulvbelægninger som fliser, klinker, beton og terrazzo.

Indfatningerne dækker over den sprække, der skal være mellem dørkarm og væg. Et dørhul skal være større end selve karmen - der skal være et mellemrum på mindst 12 mm rundt om dørkarmen. Hvis der ikke er luft i siderne, kan døren ikke monteres helt lige og vil dermed ikke fungere ordentligt. Hvis en dør ikke står 100 procent lige, vil selve døren (dørbladet) kunne åbne af sig selv og slå op i væggen bagved eller lukke i af sig selv. En dør skal kunne stå åben i alle positioner uden at flytte sig.

Hvor anvendes fodpaneler og indfatninger?

Der er som regel fodpaneler i alle rum i boligen, bortset fra badeværelset, hvor paneler ofte er erstattet af en halv flise sat op ad væggen.

De fleste døre i boligen har indfatninger, bortset fra yderdøren, som ofte er afsluttet med en fuge og evt. en mindre liste. En yderdør kan dog være afsluttet med indfatninger. Det er meget forskelligt, om der er indfatninger omkring vinduerne. I ældre huse og ejendomme er der dog som regel indfatninger ved vinduer med dybe vindueskarme og lysninger.

Hvordan vedligeholdes fodpaneler og indfatninger?

Fodpaneler og indfatninger er ofte malet hvide og i de fleste tilfælde med en maling med blank overflade, så de nemt kan tørres af. Tidligere brugte man blank oliemaling, men i dag bruges næsten kun vandbaseret maling.

Samlinger og revner i fodpaneler og indfatninger kan repareres med træfilla, spartelmasse eller akryl, som fyldes i revnen. Når det er tørt og hærdet, males det over. Træfilla er et kemisk træprodukt, som kan bruges til at dække sprækker og mindre huller.

Hvis paneler og indfatninger ikke har skader og bare trænger til at blive frisket lidt op, kan det gøres med en let slibning med sandpapir (korn 100) og en omgang maling.

Hvordan opsættes og behandles nye fodpaneler og indfatninger?

Fodpaneler og indfatninger bliver skruet eller sømmet i væggen, efter at gulvet og dørkarmen er monteret eller vinduet sat i. Alle samlinger i paneler og indfatninger bør være limet, og indfatninger bør desuden være sat sammen med søm, da det forhindrer, at samlingerne åbner sig og efterlader en sprække.

Når fodpaneler og indfatninger er sat op, skal de grundes en gang og males i den ønskede farve (ofte to gange). Det kan godt betale sig at male paneler og indfatninger, før de bliver sat op. Læg dem på et par bukke, hvor det er nemt at male dem, så slipper du for at skulle ligge på knæ og male fodpanelerne bagefter. Når de er malet på forhånd, skal du kun spartle eventuelle huller og give dem en klat maling, når de er sat op.

Hvis du gerne vil have helt glatte fodpaneler, kan du med fordel købe dem formalede, selvom det dog kun er de færreste modeller, der kan fås formalede. Formalede fodpaneler kan skrues op eller skydes fast med en sømpistol. Bagefter skal panelerne kun lige duppes med maling de steder, hvor de er blevet hæftet fast.

Hvorfor begyndte man at bruge fodpaneler og indfatninger?

Brugen af fodpaneler skyldes, at man begyndte at lægge gulvbrædder på strøer. Når gulvbrædder ligger på strøer, vil de arbejde en anelse, og der skal derfor være luft mellem brædderne og væggen, dvs. plads til, at træet kan udvide sig.

Indfatninger blev introduceret i begyndelsen eller midten af 1700-tallet, da man begyndte at lave døre med karm og hængsler. Med udviklingen af et "dørsæt", dvs. en dør og en karm, som skulle monteres i et dørhul i væggen, blev der behov for at sætte indfatninger op rundt om døren for at skjule mellemrummet mellem væg og dørkarm.

Omkring ældre vinduer med store lysninger ind i rummet er der sat indfatninger op for at lave en pæn afslutning af vinduespartiet. I dag bruges også indfatninger omkring ovenlysvinduer, da de fleste ovenlysvinduer også har en lysning. På et ovenlysvindue er lysningen lige så bred, som taget er tykt, og igen bruges indfatningen til at lave en pæn afslutning på vinduet ind mod rummet og til at skjule mellemrummet mellem vindue og loft.