Vinduets funktion

Vinduer udgør en stor del af husets facade og er som bygningsdel vigtig set med beboernes øjne. Vinduet sørger for, at lys og frisk luft kan komme ind i boligen, og det skal sikre, at mest muligt lys kommer ind i huset, samtidig med at mindst muligt varme slipper ud af huset.

Vinduets generelle opbygning og bestanddele

Hovedbestanddele

• Karm
• Vinduesramme(r)
• Beslag (hængsler)
• Tætningslister
• Glas/rude
• Glaslister
• Bundglasliste
• Greb (indvendigt)

Andre bestanddele

• Lodposter (lodret karmdel)
• Tværposter (tværgående karmdel)
• Sprosser (glasopdeling ? lodrette og vandrette)
• Profilering (profiler på karme, rammer og sprosser)
• Stormkroge og anverfere (små lukkemekanismer)
• Ventiler (friskluftsventiler i rammer og karm) 

Vinduet består af en karm, som danner ramme omkring vinduet og samtidig bærer det. Det er karmen, som gøres fast til muren med skruer og lign. I karmen er der normalt monteret en eller flere vinduesrammer, som i de fleste tilfælde kan åbnes. Nogle vinduer er monteret med en fast ramme, som ikke kan åbnes.

Rammen, som glasset sidder i, kan enten have beslag i siden (sidehængt) eller i toppen (tophængt og topstyret), og der er monteret glaslister, som holder glasset/ruden. I bunden af vinduesrammen er monteret en bundglasliste, som er kraftigere end glaslisterne i siderne og ofte lavet af aluminium for at forlænge vinduets holdbarhed. Ruderne i nye og moderne vinduer er lavenergitermoruder.

Nogle typer vinduer er så store, at de opdeles med lodposter og tværposter, som er en del af karmen. Yderligere kan ruden af æstetiske årsager opdeles med sprosser, enten med originale og gammeldags smalle sprosser på 19-25 mm eller med moderne sprosser, som er noget bredere, 30-45 mm i tykkelsen.

Karmdelen, vinduesrammerne og sprosserne kan være profilerede eller uden nogen form for profilering (?moderne? vinduer). Bemærk, at profilering på vinduer får vinduet til at ?syne? mindre og i nogle tilfælde sende mere lys ind i boligen, men samtidig giver det vinduet en lidt ældre karakter og passer derfor godt til gamle huse.

Derudover består vinduet af en hel del andre mindre dele såsom beslag, greb, glasbånd, tætningslister, kroge og lign.

 

Hvilke materialer og overflader laves vinduer i?

Historisk set er vinduer produceret i Danmark næsten kun af fyrretræ og før det af jern, men i de seneste 50 år er mange andre træsorter kommet til, herunder teaktræ, egetræ, lærketræ og mahogni; de seneste år desuden materialer som aluminium og plastic.

Udviklingen går i retning af at kombinere forskellige materialer i et vindue for at opnå de bedste langsigtede resultater, både udendørs og indendørs. Det vil f.eks. sige vinduer, hvor den udvendige del er lavet af aluminium og den indvendige del af træ. Den nyeste udvikling kombinerer aluminium udvendigt, plastic i kernen og træ indvendigt.

Vinduesmaterialer

• Trævinduer af fyrretræ (de mest almindelige).
• Trævinduer af ?eksotiske? træsorter, lærk, eg, mahogni og teak.
• Træ/aluminiumsvinduer ? den udvendige side er af aluminium og den indvendige af træ.
• Træ/plastic/aluminiumsvinduer ? som træ/aluminiumsvinduer samt en indre del af plastic.
• Aluminiumsvinduer ? alle dele af vinduet er af rent aluminium.
• Plasticvinduer ? alle synlige dele er af plastic, og indeni er der normalt forstærkninger af jern.

Der eksperimenteres meget inden for produktion af vinduer, fordi kravene til vinduernes funktion og udseende stiger og stiger. I dag ?forlanger man?, at vinduet har en rigtig god varmeisolering, ikke kræver noget særligt vedligehold, ikke syner af noget (spinkelt i sin opbygning), og at man kan få nye vinduer i gammel stil, der passer til ældre huse.

 

Vinduets overflade

Vinduer kan leveres helt ubehandlede. Det gælder især vinduer af hårdttræ (teak og mahogni), som så efterfølgende skal olieres. Fyrretræsvinduer kan være malet med gennemsigtig (ikke-dækkende) maling og træbeskyttelse. Langt de fleste vinduer af træ er dog malet med heldækkende akrylmaling. Aluminiumsvinduer er ofte malet med en speciel pulverlakering, som i meget få tilfælde gør det muligt at efterbehandle eller reparere malingen, mens vinduet sidder i huset.

Moderne vinduer fra sidst i 1980?erne og frem til midten af 90?erne har været meget udskældte for at holde i alt for kort tid. Træets kvalitet har fået skylden, men i langt de fleste tilfælde er det en alt for tæt maling, der har været årsag til, at træet relativt hurtigt er blevet nedbrudt på grund af råd. Fugt, som er kommet ind i træet/vinduet, har ikke kunnet komme ud igen, og derfor er træet rådnet. I dag er de plast- og akrylmalinger, der anvendes, mere "åbne" og tillader dermed den fugt, der evt. sidder i træet, at komme ud. Det kalder man diffusionsåben maling.

Vedligehold

Helt almindelige, nye gode trævinduer skal efter de første otte til ti år males og derefter igen hvert andet til fjerde år. Det er dog meget afhængigt af, hvor udsat for vind og vejr træet er ? især for sol. Sydvendte og uafdækkede vinduer skal som hovedregel vedligeholdes næsten dobbelt så ofte som nordvendte og overdækkede vinduer.

 

Hvilke almindelige typer vinduer findes der?

Der findes rigtig mange vinduestyper og udformninger af vinduer, og nogle er tidstypiske, mens andre er funktionsbestemte.

• Dannebrogsvindue - også kaldet korsbåndsvindue og flagvindue.
• Palævindue - oftest udformet som et dannebrogsvindue, men opdelt med sprosser.
• Vindue i fag (et-, to-, tre- og firefagsvindue) ? næsten altid sidehængt.
• Bondehusvindue - som et- til firefagsvindue, men opdelt med vandrette sprosser.
• Moderne vindue - oftest rektangulært (nogle med fast karm, andre oplukkelige).

Tegninger af vinduestyper.

Af mere specielle vinduestyper kan nævnes vindueselementer med jalousirammer, tagvinduer, ovenlys, rytterlys og store moderne facadevinduer.

 

Kvalitetssikring og kontrolordninger

Vinduesproducenter kan være medlem af brancheforeningen Vinduesindustrien, som har opstillet tekniske minimumskrav, som deres medlemmer (ca. 70 virksomheder i Danmark) skal leve op til. For at sikre, at medlemmerne overholder disse tekniske betingelser, er de tilsluttet Dansk Vindues Certificering (DVC), som er en uvildig kontrolordning under Teknologisk Institut. DVC-mærkningen skal garantere køberen et godt og kvalitetssikret produkt.

 

Hvad siger byggelovgivningen om vinduer?

Der findes regler for, hvor meget vinduer skal isolere (isoleringsgraden), både når du skal bygge nyt og renovere eller ombygge din bolig. Yderligere stilles der krav til vinduets størrelse, hvis vinduet skal fungere som redningsåbning, og under særlige forhold er der også krav til lyddæmpning. Disse regler kan du læse mere om i BOLIUS Fakta: Valg og køb af nye vinduer og yderdøre.

 

Skal de eksisterende vinduer renoveres, eller bør de udskiftes?

Det er svært at give et entydigt og enkelt svar på, om du skal holde liv i de gamle og måske originale vinduer eller udskifte dem med helt nye.