Ny mærkning letter energirigtigt valg af vinduer

Nyhed |  Publiceret: mandag 3. august 2009

I 2010 kommer der ny energimærkning for vinduer. Skærpede krav til vinduer skal reducere energiforbrug.

energirigtigt vindueI fremtiden vil du få lettere ved at finde rundt i junglen af godkendte energirigtige vinduer. I 2010 bliver der efter planen lanceret en ny energimærkning for vinduer.

Regeringen offentliggjorde i foråret en strategi for reduktion af energiforbruget i danske bygninger. 22 initiativer skal over de kommende år sikre, at Danmark stadig hører til blandt de lande, der har den skrappeste energipolitik.

Energibalance frem for u- og g-værdi

Et af initiativerne er en væsentlig stramning af gældende energikrav til vinduer. Samtidig med, at lovkravene skærpes, indføres en mere brugervenlig energimærkning af vinduer.

I dag stilles der krav til hele vinduets U-værdi. I fremtiden bliver der stillet krav til hele vinduets energibalance udtrykt ved Eref., hvor også solenergien, som kommer igennem vinduet i fyringssæsonen, medregnes. Tillige bliver vinduerne energimærket i de velkendte A, B og C klasser.

Gradvis skrappere krav til nye vinduer

Omlægningen af mærkningen foretages netop nu i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Vinduesindustrien.

- Vi lægger op til, at det, der svarer til lovkravet for nye vinduer i 2020 skal bære A-mærket, hvilket svarer til et 0-energivindue. Lovkravet i 2015 skal svare til B-mærket, og det nye lovkrav fra 2010 svarer til C-mærket. Dermed er der tale om en væsentlig stramning af energikravet i vinduer på danske bygninger, fortæller direktør i Vinduesindustrien, Johny Jensen.

Større overskuelighed ved ny mærkning af vinduer

Indtil 2010 vil det være den såkaldte U- og G-værdi, der er bestemmende for, hvilke vinduer, du kan sætte i din bolig for at leve op til de gældende regler. U-værdien beskriver varmetabet for en rude gennem 1 m2 og tager ikke hensyn til solindfaldet. Mens G-værdi er et udtryk for vinduets evne til at modtage solenergien.

- Det er intentionen, at den nye mærkning baseret på vinduets energibalance og A-, B-, og C-mærkningen skal skabe større gennemsigtighed for boligejeren, så man nemt kan kontrollere, at det ønskede vindue lever op til gældende bygningsreglement, siger Johny Jensen.

Dyrere vinduer betales med varmebesparelse

Mens den nye ordning skal skabe overskuelighed for forbrugeren, skal de skærpede krav gerne resultere i en økonomisk reduktion i energiregningen.

- Stramningerne tager udgangspunkt i, at de skal føre til mere rentable løsninger for boligejeren. Det vil kræve tilpasning at skabe de nye standarder for vinduer. Derfor må vi påregne, at prisen på vinduer i en overgangsperiode kan blive dyrere. Det, man betaler for vinduet, vil man til gengæld spare på varmeregningen, vurderer Johny Jensen.

Minimumskrav til vinduer

2010 - Uskiftning af vinduer i et eksisterende hus samt nybyggeri kræver C-mærkede vinduer.

2015 – Udskiftning af vinduer i et eksisterende hus samt nybyggeri kræver B-mærkede vinduer.

2020 – Udskiftning af vinduer i et eksisterende hus samt nybyggeri kræver A-mærkede vinduer.

Vinduer topper som energisynder

De skærpede krav får dog først betydning, når boligejeren i et allerede eksisterende hus står overfor en naturlig udskiftning.

- Der er ingen krav til, at boligejeren i 2010 skal udskifte vinduer, han ikke alligevel havde tænkt sig at udskifte. Men hvis han vælger at udskifte selv et enkelt vindue, skal dette leve op til de nye mærkningskrav. Med det nuværende krav til vinduer gælder disse minimumskrav først, når der var tale om udskiftning af en hel facade, forklarer chefkonsulent i Energistyrelsen, Peter Bach.

Mange dårlige vinduer i danske huse

Netop i de eksisterende huse, er der mulighed for en stor energireduktion.

- Der sidder rigtig mange dårlige vinduer i de danske parcelhuse. Det viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut. Vinduerne repræsenterer her den enhed, der kan bidrage med den allerstørste energibesparelse, siger Johnny Jensen.

- Ved nybyggeri vil minimumkravene som nu gøre sig gældende ved hvert enkelt vindue, forklarer chefkonsulent i Energistyrelsen Peter Bach. 

Kolofon / Send feedback

Af Pernille Marott

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen