Det tager normalt omkring 20 år at tjene de penge, du har brugt på en totaludskiftning af vinduer i et typisk parcelhus fra 1960'erne. Men regner du også komfort, funktionalitet og indeklima med, kan pengene være mere end tjent hjem.

- Man kan forsigtigt regne med, at en familie i et typisk parcelhus fra 1970'erne vil kunne reducere deres energiforbrug med 200-300 kr. om måneden forudsat, de har olie eller naturgas som opvarmning. Men det er ikke besparelsen på de få tusinde kroner om året, der sætter gang i udskiftningen, siger energivejleder i Energitjenesten Christian Oxenvad.

- Det, der betyder noget for familierne, er de bløde værdier. Nu bliver det muligt at bruge hjemmet på en anden måde. For når der ikke længere er træk ved vinduerne, kan indboet placeres anderledes, og børnene kan samtidig lege på gulvet.

Nye vinduer kræver udluftning

Mange ældre huse har et dårligt indeklima. Det bliver også langt bedre i takt med, at huset får tilført nye vinduer. Til gengæld kan de højtisolerede ruder kræve en ændring i vanerne hos husejeren.

- Som husejer med gamle vinduer, behøver du ikke lufte ud i samme grad som tilfældet er, når boligen har nye tætsluttende vinduer. Her er isoleringen helt tæt, så for at undgå kondens, skal du huske at lufte ud hver dag, og da også gerne montere ventiler i vinduerne, anbefaler Christian Oxenvad.

Vælg altid de bedste vinduer

Seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Kim Wittchen, anbefaler at købe de bedste vinduer.

- Vinduer og døre har kortere holdbarhed end resten af huset. Derfor bør de skiftes hyppigere end f.eks. taget. Og det kan ikke betale sig at tage den næstbedste vinduesløsning i forhold til den bedste. Udgiften mellem de to priser er begrænset, så netop den forskel tjener sig hurtigt hjem i form af reduktion af varmeregning, siger Kim Wittchen.

Skift ruderne selv og spar mange penge

Meget ofte kan en total energirigtig vinduesløsning nemt koster mere end 100.000 kr. Vil du spare nogle af de penge, er der i følge Christian Oxenvad penge at hente ved selv at bidrage med arbejde. På intakte, gode trævinduer kan du blot skifte ruden til en energirude.

Bevæbnet med to sugekopper fra byggemarkedet og den ny præcist udmålte rude kan du selv sætte ruden i.

- Det er udskiftningen fra termoruder til energiruder, der udgør det energimæssige kvantespring. Derfor vil en udskiftning af ruden frem for hele vinduet kunne mærkes på varmeregningen.

- Ruden koster måske en fjerdedel af vinduet, så kan du selv sætte den i, har du både sparet på investeringen og på varmeregningen, fortæller Christian Oxenvad.

Sådan skifter du termoruder Har du termoruder, der sidder i et vindue med funktionelle og intakte rammer, kan du nøjes med at udskifte ruden. Det gør du sådan her: Køb to sugekopper i byggemarkedet. Foretag rudeopmåling ud fra leverandørens anvisninger. Demontér den gamle rude og aflever den på genbrugspladsen. Monter nye glasbånd, ny energirude og evt. nye glaslister efter leverandørens anvisninger. Forsøg dig ikke med store ruder, her skal du bruge glarmesteren. Komfortforbedringen er der fra dag et, og temperaturen på glasset stiger med 6-7 grader på en vinterdag.

Hvilke vinduer skal jeg købe? Vælge du at udskifte hele vinduer, er der stor forskel på, hvad de forskellige typer koster. Træ/aluvinduer sælges som vedligeholdelsesfri. Erfaringsmæssigt giver de alubeklædte trævinduer færrest problemer med kantzonekondens og mug. Men de er forholdsvis dyre. Ædeltræsvinduer bliver af mange arkitekter kaldt vedligeholdelsesfri. Det skifter farve efter en årrække og kan behandles med olie. Prismæssigt er de dyre. Fyrretræsvinduer er de mest anvendte. De kræver vedligeholdelse i form af maling eller olie. Prisen er rimelig. Plastikvinduer er vedligeholdelsefri i en årrække, men har svært ved at bevare farven. De er billige i forhold til de andre produkter. Træ/kompositvinduer kombinerer smalle profiler med forventet vedligeholdelsesfrihed og høj isoleringsevne i kantzonen. De er lige kommet på markedet og er dyre, men forventes at falde i pris.