Vinduesfolie eller vinduesfilm er en tynd selvklæbende belægning, som kan sættes på vinduerne indvendigt. Det kan eksempelvis give samme effekt som en matteret rude og bruges ofte til at skærme mod indkig på et badeværelse eller for at skærme mod sollys.

Hvorfor skulle du overveje at klæbe vinduesfolie eller anden belægning på dine ruder?

Vinduesfolie eller -film indvendigt på dine termoruder eller enkeltlagsruder kan være en mulighed, hvis du fx vil undgå: 

  • Strålevarme fra solen
  • Mange generende reflekser
  • For meget direkte lys
  • Uønsket indkig
  • At dine møbler falmer
  • Glassplinter, hvis ruden går itu

De typer vinduesfillm og -folie, som findes på markedet, dækker ofte flere funktioner. Det er derfor vigtigt, at du er helt klar over, hvilken effekt du vil opnå med en belægning på dine ruder.

Du bør i visse tilfælde overveje, om det vil være bedre eller billigere at sætte en ny termorude i vinduet eller måske et helt nyt vindue, der har de ønskede egenskaber indbygget i termoruden.

Produkterne bruges sjældent til enfamiliehusets ruder her i Danmark, og de kan ikke anbefales til energi- og termoruder. Vær opmærksom på, at film på ruderne kan skade ruderne, eller at der kan ske brud på ruderne. Det er uanset type, møster eller udformning af filmen. 

Hvilke selvklæbende belægninger findes på markedet?

Selvklæbende belægninger til ruder forhandles under mange navne, bl.a vinduesfolie, vinduesfilm, solfilm, sikkerhedsfilm, sikringsfilm, spejlfilm. Vi har her opdelt dem i 2 hovedgrupper:

  • Solfilm, der bruges til at dæmpe sollyset og dermed varmen.
  • Uigennemsigtig film, der kan hindre generende indkig. 

Solfilm, der dæmper sollyset

Der findes overordnet 2 typer solfilm, der skal begrænse varmeindfald og blænding fra solens stråler: 

  • Reflekterende film - almindeligvis en tonet film og/eller spejlrefleksfilm.
  • Ikke-reflekterende film - næsten glasklar og uden spejlrefleks.

Ifølge producenterne af solfilm er der mange fordele, bl.a.:

  • Varmeindfald og blænding reduceres.
  • Det er en velfungerende solafskærmning.
  • Uv-stråling blokeres.
  • Filmen kan ikke ses på vinduet.
  • Filmen er rengøringsvenlig og nemt at pudse.

Producenterne nævner ikke mange ulemper i deres brochurer, men der er alligevel et par forhold du bør være opmærksom på, hvis du overvejer at påføre dine vinduer solfilm:

  • Hvis dine termoruder er dækket af Glasindustriens Garantisikring, bortfalder denne garanti, hvis ruden efter levering fx påklæbes belægninger. Spørg din tømrer eller glarmester.
  • Producenterne af solfilm yder også garanti, som regel 10 eller 15 år, afhængigt af type. Den dækker som oftest kun selve filmen, spørg forhandleren.
  • Hvis der klæbes film på den indvendige bagerste glasrude på en termorude, kan denne rude blive overophedet og dermed udvikle termiske brud, dvs. trækspændinger i glasset, der udløser brud eller revner.
  • Med hensyn til æstetik og farvenuancer vil der være mange muligheder, og du skal overveje, hvad en konkret solfilm og dens farver vil gøre ved dine ruder og dermed også dit hus' udseende.

Solfilm eller -folie er måske et smart produkt, men det er ikke den bedste tekniske løsning, set i lyset af de nævnte ulemper.

Du kan måske bruge solfilm, hvis du har valgt en forkert termorude eller får problemer med sol og varme - se dog ovenstående. Det kan også være en mulighed, hvis du har et hus, hvor garantien på termoruderne er udløbet.

Prisen for et 5-10 kvadratmeter stort glasareal ligger omkring 1.400- 1.800 kr. ekskl. moms, inkl. montering. 

Uigennemsigtig film til at hindre generende indkig

Uigennemsigtig film til vinduer kan hindre indkig, samtidig med at personer inde i rummet ikke er umiddelbart synlige, men heller ikke helt skjult.

Denne slags film kan opdeles i 3 typer: 

  • Matterede/douce film, som ligner sandblæst glas
  • Dekorationsfilm/mønstret film
  • Spejlfilm

Der findes et utal af sandblæste og dekorerede vinduesfilm og vinduesfolier med mange forskellige mønstre, farver og tæthed. Man kan dermed vælge, hvor lukket eller åbent indkig og udsyn skal være.

En matterede film kan give en mere diffus lys i rummet. Det kan  nærmest virker som om, at der kommer mere lys, end ved direkte sollys.

Spejlfilm kan i dagslys lukke helt af for indkig, mens man stadig kan se ud igennem den. Om aftenen med lyset tændt indenfor er virkningen modsat, dvs. at der kan kigges ind, men ikke ud.

Kan du selv montere en belægning på dine ruder?

Ja, men det er hovedsageligt et arbejde for professionelle montører, og mange firmaer, der forhandler vinduesfilm, har et fast samarbejde med autoriserede montører, hvis de ikke selv er professionelle montører.

I forbindelse med montering af filmen skal der tages højde for følgende forhold: 

  • På store overflader er filmen svær at styre.
  • Ruden skal være helt fri for støv og renses helt af med barberblade og vand og ammoniak.
  • Der skal bruges en squeegee, en speciel vinduesskraber, der kan fjerne vand og luftbobler, trimme kanter m.v.
  • Garantien kan være betinget af, at filmen er opsat af en autoriseret montør.

Som regel går der 30-45 dage, før filmen er tørret, og mindre bobler og et let diset udseende er forsvundet. Herefter er filmen som den vil fremstå fremover.

Kan belægningerne fjernes igen, hvis du fortryder?

Ja, og du kan også selv gøre det, men det kræver omhyggelighed. Det handler om at få løsnet filmen i et af hjørnerne og efterfølgende trække den af. Det hjælper at bruge salmiakspiritus til at fjerne limen og rense af med.

Hvilken forskel er der på selvklæbende belægninger og energiruders indbyggede belægninger?

Solafskærmende belægninger - solfilm - er som regel placeret indvendigt på termorudens bagerste glasrude, dvs. ind mod rummet, men kan også sidde udvendigt på det yderste lag glas. En indvendig ikke-reflekterende solfilm har som regel et klæbestofsystem, der beskytter mod uv-stråler.

En energirude består af 2 eller 3 lag glas, hvoraf det ene er energiglas. Mellem glassene er der et hulrum, der som regel er fyldt med en usynlig og ugiftig gasart. Coatingen (belægningen) på en energitermorude er næsten altid placeret på den side af den bagerste glasrude, der vender ind mod hulrummet.

Coatingen lader solens lys og energi passere ind i rummet, som hermed får tilført ’gratis’ energi. Samtidig reflekterer det belagte glas den langbølgede rumvarme tilbage i rummet. En energirude vendt mod solen lader mere energi slippe ind i rummet, end den lader passere ud.

Der findes 2 typer coating i energiruder:

  • Hard coating, der påføres under fremstillingen, når glasset er flydende.
  • Soft coating - et tyndt metallag - der påføres ved en efterbehandling af glasset. Det er den mest brugte type.

Coatingen er næsten usynlig, men den kan have en svag farvenuance. Coatingen i en energirude kan også skærme for solen. Denne solafskærmende effekt kan begrænse opvarmningen fra solen, men til brug i enfamiliehuset ønskes som regel et varmetilskud. Spørg din arkitekt eller energikonsulent.

Hvis du vil sætte en solafskærmende film på din energirude, skal der altid foretages en termisk stressmåling, dvs. en måling af varmeforhold i ruden. En solafskærmende film øger temperaturen i glasset, som derfor kan risikere at revne.

Denne potentielle risiko kan den termiske måling afdække. Målingen kan foretages af enten montøren eller leverandøren af filmbelægningen.