Sorte døre er hot, mahogni er not

Nyhed |  Publiceret: onsdag 17. juni 2009

Hoveddøren skal være sort eller mørkegrå, hvis du vil være med på den nyeste trend. Og så skal døren være energirigtig.

Selv inden for hoveddøre ændrer trenden sig gennem tiderne. Lige nu er det døre i minimalistisk stil, der topper hitlisten.

- Den nyeste trend er yderdøre i mørke farver, f.eks. sort og antracitgrå. De bruges især i nye, hvide huse i minimalistisk stil. Olierede mahognidøre, som var meget populære for 6-7 år siden, er helt yt, fortæller salgschef Søren Nør fra Swedoor-Jutlandia, som forhandler mere end 100 forskellige typer af døre.

Hvide dør er stadig populære

Også hvide hoveddøre er meget populære hos danskerne.

- Vi sælger mange døre, der er hvid eller brækket hvid. Men også døre i mørk blå eller grå er populære, fortæller Bøje Sørensen.

Han er indehaver af firmaet Bøjsø døre og vinduer, som bl.a. specialfremstiller nye døre, der passer til ældre huse.

Trenden inden for hoveddøre har ændret sig flere gange de sidste 100 år. I gamle huse har hoveddøren ofte en rolig røde, blå eller grøn farver. I 1960’erne og 1970’erne var hoveddøre i knaldrød, gul eller blågrøn in. Siden er stilen blevet mere afdæmpet, men interessen for at få en flot hoveddør er ikke forsvundet.

Danskerne vil gerne betale for kvalitet

Hvor længe kan en yderdør holde?

En yderdør har normalt en forventet levetid på 20-30 år. Hvis du vedligeholder døren jævnligt, kan du få den til at holde endnu længere.

Hvor ofte skal en yderdør vedligeholdes?

  • En oliebehandlet yderdør af træ skal normalt vedligeholdes hvert 3-4 år.

  • En lakeret eller malet yderdør skal normalt vedligeholdes hvert 5-6 år.

Hvis døren sidder et sted, hvor den er meget udsat for sol og regn, skal den vedligeholdes oftere. Til gengæld behøver døre, der sidder under udhæng eller lignende beskyttede steder, måske ikke at blive vedligeholdt helt så ofte.

Kilde: BOLIUS Fakta: Reparation og vedligeholdelse af yderdøre

- Vi oplever en stigende interesse for flotte og eksklusive hoveddøre. Danskerne ofrer flere penge på hoveddøren, som jo er husets ansigt ud ad til. Mange vil gerne betale for særlige detaljer, f.eks. diagonale sprosser, en flot karm, en gesimsliste over døren eller andre detaljer, som springer frem og giver en speciel virkning, siger Bøje Sørensen.

Stalddøre går som varm brød hos genbyg.dk

Ifølge Tom Jørgensen, der er medstifter af Genbyg.dk, som sælger brugte døre og andre bygningsdele på internettet, er der ikke nogen egentlig trend, når det gælder brugte yderdøre.

- Men halve døre er altid populære. De er hurtigt væk, når vi lægger dem ud på nettet, siger Tom Jørgensen.

Halve døre er døre, som er delt i to i højden, så hver del kan åbnes for sig. De kendes især fra landhuse og stalde.

Ny trend: Energirigtige døre

En anden ny trend, som Søren Nør fra Swedoor-Jutlandia fremhæver, er energirigtige yderdøre.

- Danskere går mere og mere op i, at døren skal være varmeisolerende. Vi kan nu levere døre med en U-værdi på under 1, som vi bl.a. sælger mange af i Grønland. Og vi er også ved at udvikle nogle, der er endnu bedre til bl.a. lavenergihuse, fortæller Søren Nør.

U-værdien er et mål for, hvor stort varmetabet er gennem døren. Jo lavere U-værdi, jo mere energirigtig er døren.

Kolofon / Send feedback

Af Gusta Clasen,

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen