To nye glasdøre gav lys i huset
Familien kontaktede en arkitekt, fordi de manglede ideer til et nyt køkken. Da ombygningen var færdig, havde de også fået gulvvarme og to nye døre med glas, så lyset nu strømmer ind i huset.
Af Dea Lindegaard
Foto: Lisbeth Holten og Ricardo Labarca
Septembersolen vælter ind i spisestuen og videre ud i det nye køkken i huset på Amager. Tidligere sad der kun et vindue ud mod haven, men det er nu blevet skiftet ud med en stor dobbelt glasdør.
Naturen flytter ind
- Døren er jeg virkelig glad for. Vi nyder det rigtig meget nu, men jeg glæder mig også til vinter, når jeg skal sidder her ved spisebordet med brændeovnen tændt og se ud i haven. Naturen er flyttet ind, siger Hans Larsen, som bor i huset sammen med sin kone Helle og deres to piger.

Frisk luft når der er gæster
- Ja, det er dejligt, at det er blevet så lyst, supplerer Helle Zachariasen.
Udover lyset er hun samtidig rigtig glad for, at det nu er blevet muligt at åbne op ud til.
- Før havde vi et vindue, der slet ikke kunne åbnes. Det var frygteligt, når vi havde gæster, fordi der blev så varmt, fortæller hun.

Åbnet op fra spisestue til køkken
Fra spisestuen er der blevet åbnet op ud til køkkenet, så køkkenet er blevet integreret i spisestuen, men stadig er et separat rum.
- Vi er ikke rigtig til kogeøer og helt åbne køkkener. Det ville også tage meget fra stuen, hvis der blev åbnet helt op, fortæller Helle Zachariasen.
Alligevel føler hun, at der nu er kommet en god kontakt til dem, der sidder ved bordet i spisestuen.
- Nu kan jeg tale med pigerne, når de sidder ved bordet og laver lektier.

Kontaktede arkitekt for at få ideer til køkken
Det er arkitekt Ricardo Labarca fra Bolius, der har stået for ombygningen.
- Vi kontaktede en arkitekt, fordi vi manglede ideer til køkkenet. Og så var vi i tvivl om, om vi overhovedet kunne åbne op ud til køkkenet og fjerne noget af væggen uden huset faldt sammen, fortæller Helle, der også har været glad for at have byggestyring på ombygningen.
- Mange synes det er mange penge at betale for byggestyring. Men vi kunne sove trygt om natten, forklarer Hans Larsen.

Nyt gulv og gulvvarme i stuen
Helle og Hans ville gerne i forbindelse med ombygningen have gulvvarme i køkken, spisestue og bryggers. Arkitekten mente dog, at det ville blive for dyrt at etablere varme i bryggersgulvet. Derfor blev det sparet væk. I stedet var der penge til nyt gulv og gulvvarme i stuen, så der nu er nye ens egetræsgulve i køkken, spisestue og stue.
Familien har selv fjernet de gamle gulve. De tog 75 mm rockwool væk og fyldte i stedet krybekælderen op med 500 mm. De kan allerede nu mærke en forskel.
- Der er ikke så fodkoldt længere, og det er også, selvom vi endnu ikke har haft tændt for gulvvarmen, forklarer Hans Larsen.
Betænkelig ved klart glas i hoveddør
Træk var også grunden til, at hoveddøren i huset skulle udskiftes, når de nu var i gang. Den havde slået sig pga. regn og sne og var blevet utæt.
Ricardo Labarca forslog, at de udskiftede hele indgangspartiet og satte klare ruder i. Men det var fruen i huset, dog noget betænkelig ved. Kunne man så ikke se lige ind ude fra vejen?
- Men muren ud til vejen dækker udsigten til døren, så du skal virkelig gøre en indsats for at kigge ind, fortæller Helle Zachariasen.

Man kan da ikke åbne en hoveddør udad
Arkitekten ville også have, at hoveddøren skulle åbne udad for at undgå, at den igen slog sig, hvis der kom til at stå regn og sne på dørtrinet.
- Så sagde Helle. Det kan man da ikke, så åbner man jo døren ud i hovedet af folk - og det er da ikke særlig høfligt, griner Hans Larsen.
- Men det kan man jo egentlig godt, fordi der er glas i døren og dem der står udenfor, kan jo se, at nu bliver døren åbnet, supplerer Helle Zachariasen.
Morgenterrasse i gårdhave
Og sådan blev det. I dag er hun meget glad for løsningen og nyder, at der nu kommer sol ind morgen og formiddag. Forhaven er heller ikke længere noget, familien bare skal igennem for at komme op til hoveddøren.
- Vores forårsprojekt er at etablere en gårdhave med en morgenterrasse, fortæller Helle Zachariasen.
Fakta om huset på Amager
|
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer