Valg af nye termoruder
En stor del af moderne vinduers funktionalitet ligger i selve ruden, og moderne termoruder fås med forskellige egenskaber med hensyn til varmeisolering, støjdæmpning, indbrudssikkerhed og meget mere.

- Tolags termorude indbygget i vindue med ramme og karm af træ og alu. Foto: Jan Pasternak.
Hvad er en termorude?
En termorude er en fælles betegnelse for ruder, der består af mindst to lag glas, og hvor glaslagene er samlet omkring et afstandsprofil og lufttæt forseglet med en fuge. Det lufttætte rum kan være fyldt med almindelig luft eller en anden gasart.
Siden 1960'erne har termovinduer været den mest almindelige type rude til facade- og ovenlysvinduer.
Traditionelle termoruder er inden for de seneste år blevet udfaset til fordel for energitermoruder, men kan stadig købes til f.eks. renoveringsformål. Selvom de traditionelle termoruder isolerer bedre end ruder med kun et enkelt lag glas, lever de ikke op til de isoleringskrav, der stilles til moderne vinduer. Termoruder blev oprindelig udviklet med henblik på at modvirke kondensproblemer på ruderne, dvs. at den varme fugtige indeluft samler sig som dråber på indersiden af den kolde rude.

- Trelags termorude indbygget i vindue med ramme og karm af træ og alu. Foto: Jan Pasternak.
Termoruder har den ulempe, at de kan punktere, hvis den lufttætte forsegling brydes. Nye termoruder fra medlemmer af brancheforeningen Glasindustrien er omfattet af en femårig garantiordning, men vurderes normalt at kunne holde op til ca. 30 år.
Moderne termoruder fås med en lang række andre funktioner med hensyn til sikkerhed, støjdæmpning, solafskærmning og meget mere.
En termorude beskrives med type og handelsnavn og med angivelse af glassenes tykkelse og afstanden mellem glaslagene. En standardrude hedder således 4-12-4, dvs. at den består af to lag 4 mm glas med en indbyrdes afstand på 12 mm og en samlet tykkelse på 20 mm. 6-12-4-12-4 beskriver en trelagsrude med et lag glas på 6 mm, to lag på 4 mm, med en afstand på 12 mm mellem lagene og en samlet tykkelse på 38 mm.
Hvad er en energitermorude?
Det kan godt være lidt forvirrende, at moderne termoruder skiftevis kaldes energitermoruder, energiruder, lavenergiruder, lavenergitermoruder, superlavenergiruder eller ruder med lavemissionsbelægning.
Der er grundlæggende tale om den samme ting, nemlig en termorude, hvor ydersiden af det inderste lag glas er forsynet med en tynd metalbelægning, som kaster en del af varmestrålingen tilbage i rummet, men stadig tillader det meste af solens varme og lys at trænge ind i huset. Er hulrummet mellem glaslagene fyldt med en luftart som f.eks. argon eller krypton, forbedres isoleringsevnen, ligesom den også bliver bedre, jo større afstand der er mellem glassene.
En rude med et enkelt lag glas har en U-værdi på 6, en gammeldags termorude har en U-værdi på 3, mens en standardenergirude er nede på 1,1. Jo mindre U-værdi, des bedre isoleringsevne. Det gældende bygningsreglement kræver, at vinduer i nye byggerier som udgangspunkt har en samlet U-værdi på højst 1,5.

- En energirude virker ved, at en tynd metalbelægning på det inderste lag glas lader det meste af sollyset komme ind, men samtidig forhindrer en del af varmen i at slippe ud af huset. Tegning: Jan Pasternak.
Ruder med varm kant
Det afstandsprofil, som holder ruderne fra hinanden, er på gammeldags termoruder og på de fleste energiruder lavet af aluminium eller stål. Metal er en glimrende varmeleder, så profilet fungerer som kuldebro, hvilket betyder, at vinduerne ikke isolerer nær så godt langs kanterne som inde på midten. Det betyder, at små energiruder ikke isolerer særlig godt.
Løsningen på problemet hedder "varm kant", hvor afstandsprofilet er lavet af kunststof, som isolerer væsentligt bedre end metal og derved reducerer kantproblemet. Har du mulighed for at vælge ruder med varm kant, skal du gøre det, og denne løsning vil blive standard for energiruder inden for få år.
Trelagsruder
Den allerbedste isoleringsevne får man med energiruder med tre lag glas og gasfyldte mellemrum. De bedste af disse kan nå helt ned på en U-værdi på ca. 0,5. De er dyrere end andre ruder, de vejer mere og er lidt mindre gennemsigtige, og lysindfaldet bliver derfor lidt mindre. Trelagsruder er kun relevante, hvis hele vinduet er isoleringsmæssigt i top.
Hvilke valg skal du træffe, når du vælger nye termoruder?
En stor del af funktionaliteten i moderne vinduer ligger i selve ruden. Ud over de energimæssige egenskaber fås moderne termoruder med en lang række funktioner, som kan vælges til mod merbetaling.
De fleste vinduesfabrikanter har adskillige af disse funktioner som standardtilvalg, og i mange tilfælde kan de kombineres i samme rude. Det vil sige, at du f.eks. kan få en ekstraisolerende, støjdæmpende rude med sikkerhedsglas. Du skal dog være opmærksom på, at ruder med specielle glas eller flere lag glas normalt vil lukke lidt mindre lys og varme ind. Det kan også betyde, at du får et lidt ringere udsyn gennem vinduerne.
Ruder med specielle funktioner vil under alle omstændigheder være dyrere end standardruder, og når det gælder ruder med ekstra tykt glas, lamineret glas eller tre lag glas, vil de også være tungere. Det kan betyde, at vinduesrammen skal være kraftigere (og mere klodset) for at kunne bære rudens vægt.
Almindelige tolagsenergiruder i standardudgave, placeret i de rigtige vinduer, vil normalt opfylde alle lovkrav. Du skal forlange dokumentation fra leverandøren på, at de vinduer, du bestiller, opfylder de aktuelle lovkrav til isolering.
Ønsker du af hensyn til varmeregningen vinduer, der isolerer ekstra godt, kan næste trin være energivinduer med tre lag glas. Her kan det være en god idé at vælge forskellige typer ruder, alt efter hvilken vej facaden vender. Ekstra isolerende ruder vil være mere relevante på nord-, vest- og østvendte facader end på sydvendte, hvor det er vigtigere at lukke så meget lys og varme ind som muligt.
Det kan være meget svært at vælge den helt rigtige vindues- og rudeløsning, så du bør søge vejledning hos enten håndværkere, leverandører eller en uvildig rådgiver.
Støjdæmpende ruder
Bor du ud til en stærkt trafikeret vej eller togbane, eller bor du i et område med megen støj fra f.eks.
industri eller en lufthavn, kan det være relevant at vælge ruder med ekstra støjdæmpning.
Lyd måles i decibel, forkortet dB. En ændring af lydstyrken på 1-2 dB er den mindste ændring, det menneskelige øre kan opfatte, 3 dB er en hørbar ændring, og 5-6 dB er en tydelig ændring. En ændring på ca. 10 dB opleves som en fordobling eller halvering af lydstyrken.
Lydisolerende ruder kan laves på flere måder. Den enkleste er en tolagstermorude, hvor det ene lag glas er tykkere end det andet. Det betyder, at ruderne ikke svinger i samme takt og dermed bryder lydbølgerne bedre. En rude, f.eks. 6-12-4 (altså et 6 mm glas og et 4 mm glas med 12 mm's mellemrum), vil have en lyddæmpning på 35 dB, hvor en almindelig standardrude dæmper 30-32 dB. Øges afstanden mellem glaslagene, forbedres lydisoleringen yderligere.
Lydruder med lamineret glas
En anden mulighed er at ruder med lamineret glas som det ene lag. To 4 mm glas, der er lamineret sammen omkring en gennemsigtig folie, giver en bedre dæmpning end et enkelt lag glas, der er 8 mm tykt. Sådanne ruder kan dæmpe 40 dB eller mere.
Tunge gasarter i mellemrummet mellem glassene kan også øge lydreduktionen, men kun hvis mellemrummet er mindst 12 mm. I små hulrum på 6-9 mm lydisolerer almindelig luft bedre.
Trelagsruder
Den kraftigste lydisolering fås med trelagsruder, hvor glassene har forskellig tykkelse, og afstanden imellem dem også er forskellig. Den bedste dæmpning opnås, hvis det ene lag glas er lamineret. Trelagsruder kan dæmpe støj med helt op til 50 dB.
Jo mere ruden støjdæmper, des dyrere er den. Den er også tungere og tykkere, og det betyder, at den skal have en kraftigere vinduesramme til at bære den. Disse ulemper ved lydruder skal derfor afvejes mod behovet for at dæmpe udefrakommende støj.
Læs mere om støjdæmpende vinduer og lydisolering i BOLIUS Fakta: Støjgener, der kommer udefra.
Solafskærmende ruder
Normalt vil man gerne have så meget lys og varme ind i huset som muligt, men på sydvendte facader med store vinduesflader kan det blive rigelig varmt.
Her kan man montere ruder med solfilter i forskellige grader. Den solafskærmende rude fungerer ligesom en almindelig energirude, ved at en tynd metalbelægning reflekterer en del af varmen tilbage i rummet. Samtidig kaster den en større del af den udefrakommende varme fra sollyset tilbage igen, så det ikke trænger ind i huset. Ruderne er konstrueret, så de lukker mest muligt lys ind.
Alternativet til solafskærmende ruder er en traditionel solafskærmning i form af en markise, udvendige lameller eller persienner, som gør det muligt at skærme af for solen efter behov.
Ruder med sikkerhedsglas eller sikringsglas
Almindeligt glas, selv det ret tykke floatglas på 4 eller 6 mm, som bruges i moderne ruder, er ret nemt at knuse, enten for en indbrudstyv eller ved uheld. Når det går i stykker, splintres det i særdeles farlige og skarpe brudstykker. En energirude med hærdet sikkerhedsglas koster cirka to en halv gang så meget som en standardenergirude.
Hærdet glas er fem-seks gange stærkere end almindeligt glas, og hvis det knuses, smuldrer det i små og ret ufarlige stykker. Hærdet glas bruges af samme årsag til bl.a. sideruder i biler.
Lamineret glas består typisk af to lag 3 mm glas samlet med et lag klar folie i midten. Hvis glasset slås i stykker, bliver det siddende på grund af folien og falder ikke ud. Forruder på biler er lavet af lamineret glas.
De to typer kan kombineres til hærdet, lamineret glas.
Sikkerhedsglas
Sikkerhedsglas i en af de ovennævnte typer kan bruges til ruder, hvor man vil undgå personskade, hvis ruden skulle gå i stykker. Ruder med sikkerhedsglas anbefales til vindueselementer eller terrassedøre, der går fra gulvhøjde, og til højt placerede vinduer, f.eks. tagvinduer. Det inderste lag glas er enten hærdet eller lamineret, så der ikke falder store skår ned, hvis ruden går i stykker.

- Det anbefales at bruge sikkerhedsglas til store glaspartier og terrassedøre, hvor ruden starter omkring gulvhøjde. Foto: Rationel Vinduer.
Sikringsglas
Lamineret glas har også den egenskab, at det er vanskeligere at bryde igennem. Ud over at knuse glasset skal tyven trænge igennem folien, hvilket er ret svært. Egentligt indbrudshæmmende sikringsglas, skal være lavet af lamineret glas og bestå af to lag 4 mm glas, der er lamineret sammen med fem lag folie. Der anvendes normalt hærdet, lamineret glas til sikringsglas. Sikringsglas giver også god beskyttelse mod hærværk.
Brandbeskyttende ruder
I modsætning til almindeligt glas, som springer under en brand, forbliver brandbeskyttende glas helt. Det holder flammer og røggasser tilbage og sørger for, at temperaturen på den anden side af glasset ikke bliver så høj, at der går ild i noget.
Brandbeskyttende ruder kan laves på flere måder. Glasset kan være armeret med et trådnet, der kan bruges borsilikatglas, som er mere varmebestandigt end almindeligt glas, eller det kan være en rude med flere lag glas med en vandholdig gelé imellem.
Læs mere om brandbeskyttende ruder i BOLIUS Fakta: Brandbeskyttende glas.
Ruder med selvrensende glas
Selvrensende eller letrensende ruder, som de også kaldes, er på ydersiden af det yderste lag glas belagt med en tynd metalfilm. Metalfilmen har den egenskab, at den ved hjælp af solens ultraviolette stråler er i stand til at nedbryde snavs, som har sat sig på ruden. Når det sidenhen regner, skyller vandet det frigjorte snavs af vinduet. Jo mere ruden er udsat for sol og regn, jo bedre virker det selvrensende glas.
Vinduer med selvrensende ruder fritager dig ikke helt fra vinduespudsning, men halverer måske arbejdet ved at gøre det lidt nemmere og ved at øge tidsrummet mellem vinduespudsningerne. I perioder med tørt vejr kan du fremskynde processen ved at spule ruderne med haveslangen.
Virkningen kan ikke "bruges op", da der er tale om en såkaldt katalytisk virkning, hvor selve belægningen ikke indgår i processen og bliver slidt.
Ruder med mattering eller dekoration
Ønsker du at få lys ind i rummet, uden at man kan se igennem ruden, kan du i stedet for almindeligt glas vælge mønstret eller satineret glas, som har et frosted look. Det vil typisk være aktuelt i badeværelse eller toiletrum, men kan også bruges i et glasparti ved yderdøren.
Satineret glas kan være sandblæst, men vil typisk være ætset med syre, så overfladen ligner sandblæsning, og det er nemmere at gøre rent og billigere at fremstille. Satineret glas kan også laves med mønster eller med en delvis mattering, f.eks. kun på den nederste halvdel.
En billigere, men knap så holdbar løsning er at beklæde rudens inderside med en selvklæbende film. Læs mere i BOLIUS Fakta: Selvklæbende film og belægninger på dine ruder.
Mønstret glas kan også laves ved hjælp af silketryk eller med prægning.
Publiceret: tirsdag 2. juni 2009
Kolofon / Send feedback
Kilder
DTU Byg
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Glasindustrien
Pilkington
Scanglas
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer