Indhold

Arealer i BBR-registret

Bygnings- og Boligregistret indeholder mange forskellige optegnelser af samtlige bygninger i Danmark. Alt efter formål kan et boligareal udregnes på mange måder.

BBR-registeret indeholder oplysninger om din bolig.

Hvad er BBR?

BBR står for Bygnings- og Boligregistret. Det er et landsdækkende register, der indeholder alle grunddata om bygnings- og boligforhold. Registret har oplysninger om samtlige bygninger i Danmark og omfatter også bygninger, der er undtaget fra vurderinger som f.eks. kirker.

Registret blev oprettet i 1977 og bruges af både de statslige, regionale og kommunale myndigheder samt af forsyningsselskaber, forsikringsselskaber og den private sektor.

I den kommunale sektor bruges BBR-registret primært i den konkrete sagsbehandling. Det kan være i en byggesagsbehandling eller ved beregning af f.eks. vandafgifter og kloakbidrag.

Forsyningsselskaberne bruger også BBR meget, og det sker primært i forbindelse med planlægnings- og analyseopgaver, og når der skal fastlægges grundtariffer. Det gælder især inden for vand-, varme- og naturgasforsyningen.

Forsikringsselskaberne benytter bl.a. BBR til oplysninger om tagmaterialer og til at udregne priser.

Ejendomsmæglerne benytter arealerne når der skal lavet salgsopstillinger mv.

Du har selv brug for oplysninger fra BBR, når du skal sælge dit hus, optage nye lån eller ved forsikringsspørgsmål.

Hvilke oplysninger kan du finde i BBR?

Oplysningerne i BBR dækker bl.a. areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold, køkkenforhold, ydervægs- og tagdækningsmaterialer, årlig leje osv. Oplysningerne skal afspejle de faktiske fysiske forhold.

Hvilke arealer kan du finde i BBR?

BBR indeholder mange forskellige opgørelser af arealer:

  • Bebygget areal
  • Samlet boligareal (bruttoetageareal)
  • Areal af tagetage
  • Kælderareal
  • Andre bygninger end beboelsen

Bebygget areal

Oplysning om en ejendoms bebyggede areal, altså hvor mange kvadratmeter af grunden, der er bygget på. Arealet måles ud fra bygningens ydervægge, hvilket kan være svært ved ydervægge med en ujævn overflade f.eks. bjælkehuse, mure af kampesten. Her skal man forestille sig, at man lægger et bræt på ydersiden af væggen og måler hertil. Mindre fremspring, f.eks. gesimser, sokkelkanter el.lign. skal dog ikke medregnes. Arealer af åbne terrasser og altaner skal ikke regnes med i det bebyggede areal.

overdækkede terrasser og altaner skal regnes med. der findes på BBR et underpunkt, hvori der angives åbne overdækninger. der findes også et punkt til lukkede overdækninger, fx. udestuer. 

Samlet boligareal (bruttoetageareal)

Det samlede boligareal er den del af bygningens areal, der anvendes til beboelse og er godkendt til beboelse. Dvs. summen af alle etagers arealer.

Alle rum, der anvendes til beboelse, regnes med, inklusive køkken, bad og wc. I kælderetagen medregnes alle de rum, der må anvendes til beboelse i henhold til byggelovgivningen fx badeværelse eller toilet.

LÆS OGSÅ: Bruttoetagearealet

Illustration: Jan Pasternak

Areal af tagetage

En tagetage er en etage, der indgår i husets tagkonstruktion. Førstesalen i et hus med fladt tag er ikke en tagetage. Tagetagens areal tæller ikke med i det samlede bygningsareal. Kun tagetage med en loftshøjde på 1,5 meter tæller med (fra gulv til ydersiden af taget).

Dette areal opgøres lettest ved at tegne en linje 1,5 meter over gulvet på en byggeteknisk tegning. Der hvor linjen skærer den udvendige tagflade, skal tagetagens areal tælles med. Kviste måles på samme måde.

Reglen gælder kun for opmåling af tagetager. Hvis huset er et såkaldt A-hus, dvs. en bygning med skråvægge i stueetagen, måles arealet op på ydersiden i gulvplan.

Hvis der er en fuld 1, sal, uden skråvægge, er arealet af denne regnet med i det samlede boligareal og ikke noteret som et separat punkt.

For at finde antallet af fulde etager kan man under punktet ”arealanvendelse” se antallet af etager.

Kælderareal

Kælderarealet omfatter arealer af de etager, der ligger under stueetagen. Kælderarealet måles fra ydersiden af ydervæggene. Eventuelle krybekældre regnes ikke med.

Andre bygninger end beboelse

Alle andre bygninger, der er på grunden, bliver noteret som separate bygninger på BBR-meddelesen.

Dette er fordi at arealet af småbygninger også kan have indflydelse på hvor meget du må bygge ud i beboelsen. Selv udhuse og mindre skure skal være noteret på BBR-meddelesen

Hvem har ansvaret for BBR?

Som boligejer er du ansvarlig for, at registreringen i BBR er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Du har pligt til at meddele kommunen enhver oplysning, der er af betydning for opdatering og drift af BBR. Oplysningerne på din BBR-meddelelse skal give udtryk for de faktiske forhold på din ejendom - også selvom bygningerne måske ikke er godkendt af kommunen.

Det er kun ejeren af en ejendom, der kan indberette oplysninger til BBR. Hvis du skal sælge dit hus, skal du sikre dig, at oplysningerne i BBR er korrekte og ikke indeholder fejl eller er direkte mangelfulde.

Det er Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, som har registeransvaret for BBR. Det er til gengæld kommunernes opgave at ajourføre, opdatere og vedligeholde data i BBR. Registret opdateres løbende i forbindelse med byggesagsbehandling.

Du kan se, hvilke oplysninger BBR har på din ejendom www.ois.dk.

Hvad er konsekvensen af urigtige oplysninger i BBR?

Oplysningerne fra BBR danner grundlag for beregningen af bl.a. ejendomsværdiskat og afgifter til vand, varme og renovation. Men registret er fyldt med fejl. Derfor betaler mange danskere enten for meget eller for lidt i boligskatter og afgifter på grund af urigtige oplysninger i BBR.

I efteråret 2004 blev der iværksat en sanktionsmulighed over for boligejere, som ikke har sørget for korrekt indberetning af deres ejendomsdata til BBR. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5.000 kr., hvis der ikke er indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller der er opgivet urigtige oplysninger. Kommunen har ligeledes ret til at foretage en udvendig besigtigelse og opmåling af en bygning, hvis der skulle være tvivl om oplysningernes rigtighed.

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Journalist / Kilder
Af:

Kilder:

Dansk Standard 13000
Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside
Bygningsreglement for småhuse, BR-S98
Bygningsreglement for erhvervs- og etagebyggeri,BR-95
BBR.dk Illustrationer: Jan Pasternak, arkitekt MDD
Home.dk

Henvisninger:
Du kan se, hvilke oplysninger BBR har på din ejendom, på hjemmesiden Du kan læse mere om BBR-registret på www.bbr.dk, som bl.a. Erhvervs- og Byggestyrelsen har været med til at lave. Arealvejledning for enfamiliehuse, som bl.a. Erhvervs- og Byggestyrelsen har været med til at lave.

Kommentarer (1)

  1. Ole
    Der er kommet en spændende afgørelse fra højesteret om arealmangler og forkerte oplysninger i BBR om boligareal. Dommen giver erstatning til en køber, som fik for få m2 i forhold til købsaftalen og BBR. Jeg har netop læst lidt om det på men også på , hvor man kan få en gratis advokatvurdering af sin sag. Rigtig spændende udvikling må man sige...
    (0)Svar og se andres svar


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab