Arkitektens eget hjem: Selvbyggerdrøm i haveforeningen

Drømmen om selvbyg i København blev pludselig mulig, da arkitekten Peter Kjær og hans hustru, Anann O’Brien, købte et lille hus, der stod til nedrivning, i en haveforening. Med stor hjælp fra venner, familie og naboer har Peter formået selv at bygge huset ud fra sine egne tegninger.

En særdeles lærerig proces, han har taget med sig i sit arbejde som selvstændig boligarkitekt.

I en haveforening, hvor grundene er små og naboerne tæt på, passer familiens træhus perfekt ind. Det er lykkedes Peter at skabe et hus, der både er lyst og luftigt. Den synlige loftkonstruktion i alrummet tager pusten fra enhver arkitektur-nørd.

Familien flytter ind

• Hvem bor her: Peter Kjær, arkitekt MAA, Peter Kjær Arkitekter, og Anann O’Brien, blomsterbinder, Florateket, med deres tre drenge, Elliot, 12 år, Charlie, 6 år, og Mio, 4 år.
• Hvilken slags hus: Arkitekttegnet etplanshus fra 2015.
• Hvor mange m2: 127 m2 bolig, 400 m2 grund.

Haveforeningen, der ligger i Københavns Sydhavn, er siden 1948 blevet brugt til helårsbeboelse. Det flød med byggematerialer i Københavns gader, da man ryddede op efter 2. verdenskrig, og de materialer fandt vej ud i haveforeningen. Det oprindelige hus på familiens grund var kun 10 kvadratmeter og bygget af genbrugte mursten fra verdenskrigens ruiner. Efterfølgende blev der bygget til ad flere omgange. Da Peter og Anann overtog huset, var det i meget dårlig stand.

– Huset var solgt til nedrivning. Den eneste varme­kilde var en revnet masseovn, så der kom røg ud i stuen, når man tændte op. Men vi købte en masse brænde, hev den værste våde isolering ud og lagde en presenning på taget, fortæller Peter, og så flyttede de ind. 

Når Peter kom hjem fra sit fuldtidsarbejde på en tegnestue, sad han om aftenen og tegnede deres nye hus, og inden længe gik de i gang med at bygge. Den lille familie, der på det tidspunkt bestod af Peter, Anann og deres ældste søn, Elliot, boede i det nedrivningsparate hus i et halvt år – fra om sommeren og hen over vinteren – før de begyndte at rive ned og startede byggeriet af deres nye hus.

– Da vi skulle bygge, flyttede vi over til naboerne, som havde en skurvogn indrettet til beboelse ved siden af deres hus. Vi boede hos dem, mens vi byggede i ni måneder.

Med værktøjet i egen hånd

Peter var ikke helt færdig med at tegne huset, da de gik i gang med at bygge. Tegningerne var derfor ikke præcise nok til, at de kunne indhente tilbud fra håndværkere. I stedet besluttede de sig for selv at gribe værktøjet og gå i gang med byggeriet med hjælp fra venner, familie og naboer. Peter kunne på den måde tage beslutningerne hen ad vejen og selv komme tættere på processen og håndværket.

At bygge selv kom dog ikke helt uden udfordringer, og der var særligt to ting, som var udfordrende for Peter. For det første var det svært at holde overblik over processen, når han både skulle bygge og planlægge. Så han sad oppe om aftenen for at planlægge morgendagen og bestille materialer hjem. 

– Hvis man er ude i god tid, kan man forhandle eller købe mange materialer på én gang og få en bedre pris. Det var lidt mere ad hoc for os. Og så er der en Stark 24/7 tæt på, som var sidste udvej. 
For det andet måtte Peter erkende, at det er meget hårdt fysisk at bygge et helt hus. 

– Der lærte jeg også noget fra den side af byggebranchen, hvor jeg normalt ikke selv er. At lære, hvad der skal til, for at dine tegninger bliver til virkelighed, giver en dybere forståelse af håndværket. Det er helt sikkert noget, jeg har lært og brugt, da jeg startede min egen tegnestue.

Trods udfordringer vil Peter alligevel anbefale, at man prøver at kaste sig ud i at bygge selv. Dog er det vigtigt at have mennesker med erfaring omkring sig, så man kan lære af dem.

Materialerne bestemte formen

Der var bestemt også fordele ved, at arkitekten og håndværkeren var en og samme person. En af de store fordele for Peter var, at han kunne lade materialerne bestemme, hvordan huset i sidste ende skulle blive. 

– Jeg tror, at jeg er meget matematisk i den måde, jeg tænker bygninger på, og helt fra begyndelsen havde jeg fokus på at få de forskellige størrelser til at passe sammen. Det betyder, at der er nogle størrelser i huset, som er baseret på byggematerialet. Jeg har fundet det bræt, som huset skulle beklædes med indvendigt, og det bræt, det skulle beklædes med udvendigt, og så har jeg fundet ud af, hvor mange brædder der skal til, før det hele går op. Vinduernes placering er også bestemt, ved at jeg har talt, hvor mange brædder der skulle være imellem de to vinduer. Det har jeg nørdet meget med, siger Peter.

Med det udgangspunkt kunne Peter hvile i, at logikken og matematikken bestemte de specifikke mål.

– Det er ligesom et musikstykke. Det er rytmen i det hele. For mig giver materialet nogle regler, og hvis man bygger med en mursten, så er det en anden matematik, fordi mursten også har nogle bestemte mål. Så det er sådan nogle ting, man kan læne sig tilbage og slappe af i – det er logikken, der bestemmer.

Lyse og ærlige konstruktioner

Da haveforeningens grunde er relativt små, ligger husene meget tæt. For at få så meget lys og luft ind i huset som muligt var det derfor vigtigt at placere huset korrekt på grunden. Huset er disponeret som et stort T, hvor alle værelser og badeværelser ligger som en ryg ud mod nordøst. Alrummet stikker ud fra ryggen og minder om en pavillon, der kan åbnes til alle sider. På den ene side af pavillonen er der en morgen- og formiddagshave, og på den anden side er der en aftenhave.

For at tilpasse huset til den lille grund har Peter tegnet huset med et valmet tag på alle sider, så der ikke er nogen høje gavle mod naboerne. Samtidig har han sørget for, at der kommer lys ind fra tidlig morgen til sen aften – også om vinteren – og det er takket være den helt særlige ”lyskasse” oven på alrummet.  

– Når solen står lavt om vinteren, er den kun 11 grader over horisonten, når den er højest på himlen, og den kommer næsten ikke op over naboens tag. Så der får man ikke så meget sollys ind gennem de almindelige vinduer.

Derfor har han udstyret alrummet med en ”lyskasse” i toppen af det høje loft. Vinduesbåndene fanger den lave sol, selv på en vinterdag. Et almindeligt ovenlys vil ikke fange den direkte vintersol på samme måde, men det er godt til indirekte lys og til at lufte ud.  

For at holde lyskassen oppe har det krævet en særlig loftkonstruktion, som Peter har valgt at blotlægge. 

– Jeg kan godt lide, at man kan se, hvordan huset er bygget, og hvad det er, der holder huset sammen, og det er også der, jeg har brugt de fornemste materialer. Jeg har brugt egetræ, som er meget stærkt, så det har betydet, at jeg kunne bruge mindre af det. Det er forholdsvis spinkelt egetræ, og det er simpelthen dét, der holder huset – det er slet ikke til pynt, konkluderer Peter.

• Projektet: Huset ligger på en 400 m2 stor grund i en haveforening i Københavns Sydhavn. Peter har selv tegnet huset og bygget det med hjælp fra venner, familie og naboer.
• Proces: Det tog ni måneder at bygge huset. I mellemtiden boede familien hos naboen.
• Materialer indvendigt: Gulvet, der løber igennem hele huset, er et slebet terrændæk i beton; alle vægge er beklædt med rupløjede tagbrædder, som har fået en hvid maling. Akustikloftet er af hvidmalet krydsfinér, mens den åbne tagkonstruktion i alrummet er af bjælker i eg.
• Materialer udvendigt: Huset er beklædt med Kebony-brædder, der er FSC-certificeret fyrretræ, som har fået en behandling, der ændrer træets celler, så det er lige så holdbart som hårdttræ. Vinduer og foldedøre er af egetræ, mens taget er beklædt med tagpap, og tagrender og nedløb er i zink.
• Pris: Huset har kostet 1,3 mio. kr. Familien har sparet meget ved, at de selv kunne tegne og bygge huset.