Indhold i denne artikel

Bofællesskabets organisering

Bofællesskaber organiseres på mange forskellige måder, og graden af fællesskab varierer. Der er også forskel på ejerforhold, finansiering, fællesudgifter og organisering.

Moderne bofællesskaber består typisk af flere private boliger og et fælleshus. Foto: Arkitektfirmaet Frost Larsen.
Moderne bofællesskaber består typisk af flere private boliger og et fælleshus.
Foto: Arkitektfirmaet Frost Larsen

Bofællesskab

Bofællesskaber er oftest et privat initiativ ejet og drevet af beboerne, fx tre generationer med bedsteforældre, forældre og børn. Bofællesskabet er karakteriseret som et minisamfund, hvor man ofte tager hånd om hinanden og i højere grad end i et enkeltstående hjem deles om fx madlavning og pasning af børn.

Motivationen for at bo i bofællesskab kan variere meget fra person til person. For unge kan det ofte være mangel på en bolig og økonomien, der spiller ind. For familier kan det måske være ønsket om en mindre stresset hverdag, og for ældre kan det fx være ønsket om fællesskab i hverdagen.

Der er stor forskel på, hvor mange fælles faciliteter og aktiviteter, der er i et bofællesskab. I et bofællesskab med familier har hver familie ofte en selvstændig bolig og et fællesområde. I en lejlighed har man som beboer ofte et værelse hver og et fællesområde. Der kan være fællesfaciliteter som vaskeri, hobby, - tv- og motionsrum samt fælles udendørsfaciliteter.

En grundtanke i et bofællesskab er, at beboerne er fælles om en række ting, hvilket både praktisk og socialt ofte giver en gevinst. Ved at udføre arbejdsopgaver i fællesskab og deles om omkostninger, som den enkelte ellers selv skulle have stået for, kan det både give en besparelse i tid og i kroner og øre - samtidig bidrager et bofællesskab ofte til en stærk tilknytning til de mennesker, man deler hverdag med.

Typisk vil bofællesskabet gå sammen om store investeringer, fordi det på den måde bliver billigere for den enkelte. Det er heller ikke unormalt, at der i bofællesskaber er fællesspisning en til flere gange om ugen, hvilket kan lette presset på den travle børnefamilie eller give enlige mulighed for at nyde aftensmaden med andres selskab.

En af de væsentligste ting ved et bofællesskab er dog ofte ikke at spare penge, men at opnå et godt fællesskab med ligesindede. Du skal derfor regne med at bruge tid på fælles aktiviteter og udvise stor interesse for at der er trygge rammer i bofællesskabet. I denne forbindelse kan det være relevant at afsætte tid til vedligeholdelse af de indre og ydre rammer for boligen.

LÆS OGSÅ: Fællesskab med ikke kollektiv

Ejer du selv en andel i et bofællesskab?

andelsboliglån i forbindelse med bofællesskab
Når du køber en andelsbolig, er det vigtigt at have styr på, hvilke lån andelsforeningen har optaget, da lånet har betydning for din boligafgift. Arkivfoto.

Hvis du bor i et bofællesskab i form af en andelsboligforening, er det foreningen, som ejer og driver ejendommen. Som andelshaver og dermed medlem af foreningen ejer du en del af foreningens formue og har ret til at bebo den respektive andel.

Når du køber en andelsbolig i et bofællesskab, betaler du købesummen til sælgeren, og forpligter dig i denne forbindelse til at afdrage på de lån, der er optaget i andelsforeningen. Sørg derfor for at få skabt et overblik over, hvad du forpligter dig til.

LÆS OGSÅ: Hvilke forpligtigelser har du som andelshaver?

Ved køb af en andelsbolig er det vigtigt at have styr på, hvilke lån, andelsforeningen har optaget, da lånene kan have en betydning for, din kommende husleje i form af boligafgiften. Typen af lån har betydning for din husleje til andelsforeningen, da afdrag på foreningens lån sker via boligafgiften. Optager foreningen nye lån, vil det ofte medføre en stigning i boligafgiften.

LÆS OGSÅ: Det skal du vide, når du køber andelsbolig

Ejerskabet er delt ud mellem medlemmerne af bofællesskabet. I denne anledning ejer du din egen bolig og en del af fx et fælleshus.

Endelig kan der være tale om sameje. Her slår du dig sammen med en eller flere købere, skriver kontrakt og køber ejendommen i fællesskab. I forhold til omverdenen står det samlede fællesskab som ejer af ejendommen, og internt ejer du den andel, købssummen berettiger til.

LÆS OGSÅ: Værd at vide, før du køber en ideel anpart

Hvordan finansieres bofællesskaber, der fungerer som en andelsforening?

Når nye andelsboligforeninger finansieres, sker det primært via realkreditlån, evt. suppleret med banklån. Dertil kommer naturligvis dit eget indskud, som indehaver af en andel i bofællesskabet. Som andelshaver er du med til at afdrage på de fælles lån gennem huslejen.

Når du køber en andelsbolig, går pengene i første omgang til andelsforeningens bestyrelse, som så betaler sælgeren. Andelsboligloven har regler for fastsættelse af priser på andelsboliger og værdien af forbedringer i boligen, dette er den såkaldte maksimalpris. Denne prisfastsættelse må ikke overstiges, og det er heller ikke tilladt at stille krav om, at du køber indbo eller andet til overpris i forbindelse med handlen. For at finansiere dit køb har du mulighed for at optage et lån med sikkerhed i andelen. Når du stiller sikkerhed, bliver lånet billigere.

Sammensætningen af lån i bofællesskabet har stor betydning for andelsforeningens økonomi. Foreninger med dårlig økonomi er kendetegnet ved at have en høj gældsbyrde. Samtidig har de en sammensætning af risikable lån, der eksempelvis indbefatter en blanding af afdragsfrie lån med variable rente og renteswap. I denne forbindelse er der stor risiko for at huslejen til bofællesskabet kan stige voldsomt.

Hvordan finansieres bofællesskaber, der fungerer som en andelsforening?

Hvis bofællesskabet er organiseret i en kreds af ejerboliger, gælder de almindelige regler på ejerboligmarkedet. Her køber du en del af et fælleshus eller andre fælles faciliteter sammen med din private bolig. Tilsvarende gælder det ved sameje, at du står som ejer af en del af ejendommen. Her er det blot hele ejendommen, der har delt ejerskab. I begge tilfælde er det ofte muligt at finansiere op til 80 procent af boligkøbets værdi med realkreditlån og resten med banklån.

Er der kun én ejer af hele bofællesskabet - fx en forening, som lejer ud til medlemmerne af bofællesskabet, er det foreningen, som står for hele finansieringen gennem realkreditlån og banklån, og du bidrager som beboer til økonomien med din husleje.

Hvordan fastsættes fællesudgifterne?

Der er ingen specifikke regler for, hvordan fællesudgifterne skal fastsættes. Fællesudgifterne afhænger af, hvor meget man deles om tingene.

I den ene ende af spektret er klassiske kollektiver, som fx godset Svanholm, hvor kollektivet overtager hele økonomien med formue og gæld, og den enkelte beboer alene råder over 20 procent af sin indtægt under 350.000 kr. og en progressiv stigende procentdel af summen over 350.000 kr.

I den anden ende af spektret er der bofællesskaber med adskilte husholdninger, hvor fællesudgifterne begrænser sig til et kontingent til en arrangementskasse.

Det er vigtigt, at du gør op med dig selv, om fællesudgifterne står mål med den samlede gevinst ved bofællesskabet.

Hvordan er bofællesskaber typisk styret?

Bofællesskab - om at være social
Som beboer i et bofælleskab skal man være klar på at være social og tage del i fælleskabet. Arkivfoto.

I bofællesskaber træffer man beslutningerne i fællesskab, men også her gælder det, at ejeren har det sidste ord. Er ejerskabet fordelt mellem beboerne, er det naturligvis fællesskabet, der er øverste myndighed.

Har du ingen ejerskab, men bor til leje i bofællesskabet, har du ofte ingen formel indflydelse. I praksis vil beboerne i et bofællesskab - selv når de bor til leje - i de fleste tilfælde dog have indflydelse på væsentlige beslutninger i bofællesskabet. Typisk træffes væsentlige beslutninger på fællesmøder, der afholdes med jævne mellemrum, fx en gang om måneden. Her gælder det som udgangspunkt, at du har indflydelse, hvis du møder op - ellers ikke.

Den årlige generalforsamling er øverste formelle myndighed i andelsforeninger og ejerforeninger. Her vælges en bestyrelse, som står for den daglige ledelse. Det er så op til bestyrelsen at fordele opgaverne. Man kan evt. ansætte en administrator, der tager sig af den daglige drift, da der ofte er tale om store omkostninger og mange penge der skal administreres. I mindre og mellemstore bofællesskaber vil man typisk selv klare driften gennem en fordeling af opgaverne.

Ved sameje er det vigtigt at få fastsat i kontrakten, hvordan man træffer beslutninger. På den måde er der helt klare regler for, hvornår man afgør noget ved almindeligt flertal, eller hvilke beslutninger der kræver to tredjedeles flertal eller fuld enighed.

Kan du få boligsikring, når du bor i bofællesskab?

Boligsikring, der bevilges af kommunen, gives som udgangspunkt kun til lejere. Det vil sige, at du skal bo til leje i bofællesskabet, før det er relevant at søge boligsikring. Som førtids- og pensionist er der dog i en andels- eller ejerbolig mulighed for at søge boligstøtte der bliver udbetalt som et lån.

Der er 3 forskellige typer bofællesskaber, du kan få boligstøtte til:

  1. Særlige bofællesskaber
  2. 55 + bofællesskaber
  3. Almene bofællesskaber.

Overordnet for alle 3 typer bofællesskaber er, at der skal bo mindst 5 personer i bofællesskabet. I særlige bofællesskaber skal der bo mindst 5 personer med et socialt betinget behov, og i almene boligselskaber skal der bo mindst 5 voksne.

Særlige bofællesskaber

Beboerne i særlige boligselskaber der kan få boligstøtte kan være personer med psykisk sygdom, handicap, demens, hjemløse, flygtninge i integrationsfasen og visse førtidspensionister. Man skal være lejer, og boligen skal være anvist af kommunen.

55+ bofællesskaber

Beboere der har mulighed for at få boligstøtte til et 55+ bofællesskab skal være fyldt 55 år. Bofællesskabet kan være i en leje-, andels- eller ejerbolig.

Reglerne for særligt bofællesskab og 55+ bofællesskab, er for bofællesskaber, der er oprettet før 1998. Er de oprettet efter 1998 gælder der andre regler.

LÆS OGSÅ: Bofællesskaber for ældre

Almene bofællesskaber

For at få boligstøtte til et alment kollektivt bofællesskab skal man bo i en almen familiebolig, en almen ældrebolig eller i en støttet privat andelsbolig. Hvis bofællesskabet er i et hus, skal der være flere værelser, end der er beboere.

Du kan læse mere om boligstøtte på borger.dk.

Hvordan dækker forsikringen i et bofællesskab?

Bofællesskabets forsikring dækker typisk skader på selve bygningen. Derfor bør du også tegne en privat forsikring, som dækker dit privatansvar samt skader på dit indbo. Hvis bofællesskabet er et fællesskab af boligejere, skal du naturligvis selv forsikre din bolig.

Hvis du flytter i bofællesskab, er det en god idé at tage en snak med dit forsikringsselskab for at afdække, om du har behov for at ændre dine nuværende forsikringer.

Risikerer du en økonomisk byrde, hvis foreningen ikke går godt?

Som udgangspunkt hæfter du kun med din andel af foreningens formue. Det vil sige, at der ikke kan gøres krav i dine værdier uden for foreningen. Hvis der er undtagelser fra denne regel, dvs. at du hæfter personligt, skal det fremgå af foreningens vedtægter.

Såfremt du hæfter personligt, vil du hæfte med hele din formue, hvis der bliver gjort krav mod bofællesskabet.

Det er derfor en god idé at gennemgå foreningens vedtægter, generalforsamlingsreferater og regnskaber nøje, inden du køber en andel i et bofællesskab. Så kan du se, hvilke emner der har været oppe, og om der er udsigt til væsentlige stigninger i fællesudgifter.

Ved leje i et bofællesskab hæfter du som udgangspunkt ikke for gælden, da du blot er lejer.

LÆS OGSÅ: Er du klar til at bo i bofællesskabet?

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Kilder og henvisninger

Kommentarer (0)

  1. Der er ingen kommentarer endnu (du kan skrive den første).

Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab