Bortledning af regnvand og forebyggelse af oversvømmelse

Som husejere er det dit ansvar, at tagrender, brønde og kloakker på din grund fungerer, så regnvandet bliver ledt væk. Et grønt tag, en faskine eller en regnvandstank kan være løsningen, hvis din grund ofte bliver oversvømmet.

Oversvømmelse af din grund opstår som regel, hvis der kommer så meget nedbør på en gang, at afløbssystemet ikke kan nå at bortlede vandet.
Oversvømmelse af din grund opstår som regel, hvis der kommer så meget nedbør på en gang, at afløbssystemet ikke kan nå at bortlede vandet.

Hvordan bortledes regnvand fra din grund?

Vand er en af de helt store syndere, når det gælder skader på huse. For selvom huse godt kan tåle at blive våde, kan de ikke tåle at stå og soppe i vand gennem længere tid. Derfor er det i høj grad i din egen interesse, at regnvandet bortledes hurtigt fra din grund, så det ikke kan nå at gøre skade på dit hus.

Normalt bortledes vandet på følgende måde:

  • Når regnvandet rammer taget på dit hus, løber det ned ad tag og skotrender til tagrenden og videre ned til nedløbsrøret.
  • Nedløbsrøret fører vandet fra taget til en nedløbsbrønd i jorden der, hvor nedløbsrøret ender.
  • Fra nedløbsbrønden løber vandet videre gennem den del af kloakken, som ligger under jorden inde på din grund, og videre ud til det fælles hovedafløbssystem ude i vejen.
  • Hovedafløbssystemet opsamler vandet fra alle grunde i området og fører det videre til et rensningsanlæg.
  • På rensningsanlægget passerer vandet først en rist, som renser det for blade og andre grovere urenheder. Derefter føres det videre til et sandfang, hvor sand, jord og grus bundfældes. Endelig renses vandet både biologisk og kemisk for at fjerne organiske stoffer, fosfor og kvælstof.
  • Fra rensningsanlægget føres det rensede vand til vandløb, søer eller havet.

Hvorfor opstår oversvømmelser?

Oversvømmelse af din grund opstår som regel, hvis der kommer så meget nedbør på en gang, at afløbssystemet ikke kan nå at bortlede vandet.

Oversvømmelser opstår som regel af en eller flere grunde:

  • Et usædvanligt kraftigt og/eller langvarigt regnvejr. (Skybrud)
  • Store mængder sne, som smelter i løbet af kort tid. (Tøbrud)
  • En nærliggende sø eller et vandløb, som går over sine bredder.
  • Utætte, tilstoppede eller dårligt fungerende afløb og kloakker.
  • Underdimensionerede afløbsledninger.

For små hovedafløbsledninger
Hovedafløbsledningen ude i vejen er måske dimensioneret til at kunne bortlede op til 3.000 liter i sekundet. Dermed kan den klare at lede vandet væk i de fleste situationer, men ved ekstra kraftige regnskyl kan der komme så meget vand på en gang, at afløbsledningen blive fyldt helt til bristepunktet.

I princippet kan man godt bygge afløbssystemet, så det har kapacitet til at fjerne vandet tilstrækkeligt hurtigt, selv ved meget kraftige belastninger. Men det vil både være meget dyrt og kræve, at hovedafløbsrøret er meget stort.

Kommunerne, som er de myndigheder, der har ansvar for den offentlige del af afløbssystemet, vælger derfor ofte at acceptere, at der kan ske oversvømmelse i de relativt få tilfælde, hvor der kommer unormalt store mængder nedbør på en gang. Det sker normalt cirka en gang hvert andet år.

Regnvandsbassiner
For at komme store oversvømmelser til livs har man i nogle kommuner bygget regnvandsbassiner, også kaldet overløbsbygværker, hvortil vandet kan løbe, hvis vandstanden i hovedafløbsledningen bliver for stor. Den løsning kan sammenlignes med overløbssikringen i et badekar.

I regnvandsbassinet bliver vandet midlertidigt opbevaret, indtil hovedafløbsledningen igen har plads til at lede det videre til rensningsanlægget. På den måde kan man i mange situationer undgå oversvømmelse af huse og kældre i området.

Hvilke pligter har du som husejer med hensyn til bortledning af regnvand?

Ny_IMG_2059.jpg Som husejer har du ansvaret for den del af afløbssystemet, som ligger på din grund. Du har derfor pligt til at sørge for, at dine tagrender, brønde og afløbsledninger er i orden, så regnvandet ledes væk fra grunden uden at blive til gene for trafikken, dine naboer eller andre.

Reglerne på området fremgår af "Afløbsnormen". Her står bl.a.:

"Regnvand, der falder inden for grundens grænser, skal bortledes gennem et ledningssystem, såfremt der ellers ville opstå gener i form af dryp eller oversvømmelser."

Afløbsnormen stiller krav om, at der skal være afløb fra:

  • Tag.
  • Terrasse.
  • Altan.
  • Større lodrette facader.
  • Åbne kældernedgange og lyskasser.
  • Større arealer med fliser eller anden fast belægning.
  • Terræn, hvor nedsivning kan give anledning til gener eller skader på bygninger.

Som boligejer er du altså ansvarlig for at vedligeholde og reparere den del af afløbssystemet, som du selv ejer.

Hvor ophører dit ansvar?

Som regel er du ansvarlig for den del af kloakledningerne, som ligger på din side af skellet, mens kommunen er ansvarlig for del af kloaksystemet, som ligger uden for din grund.

Hvis der er noget galt med kloakken, f.eks. forstoppelse eller utætheder, kan det imidlertid være svært at afgøre, om problemet findes i din eller kommunens del af kloakken. I det tilfælde må du kontakte den kommunale kloakforsyning og få hjælp.

Private veje
Hvis du bor på en privat vej, kan dele af kloak- og afløbssystemet i vejen være dit og dine naboers ansvar. Villaejere på private veje har nemlig i visse tilfælde ansvaret for kloakker og afløbsledninger, som ligger i deres vej.

Hvis du bor på en privat vej, er det derfor en god idé at sætte sig ind i, hvilke dele af kloakken der er dit eller jeres fælles ansvar. Så kan du sørge for, at kloakken jævnligt bliver efterset og vedligeholdt.

Hvis der konstateres alvorlige fejl eller skader i kloakken, kan du/I godt blive pålagt at reparere dem. En udvidet rørskadeforsikring vil i visse tilfælde kunne dække skaden, så det er også en god idé at kontakte dit forsikringsselskab og høre, hvordan du er dækket. Skader på kloakker og afløb kan være dyre at reparere.

Hvordan tjekker du, om afløbssystemet virker ordentligt?

For at undgå oversvømmelser og fugtskader på huset bør du jævnligt tilse hele afløbssystemet, dvs. render, brønde og kloakker, som skal fungere, for at regnvandet hurtigt kan blive ledt væk fra din grund.

Du bør jævnligt tilse alle:

  • Skotrender
  • Tagrender
  • Nedløbsrør
  • Nedløbsbrønde
  • Kloakbrønde.

Skotrenderne, som er placeret der, hvor to tagflader møder hinanden, er vigtige, fordi de samler store mængder vand fra de to tagflader og leder det ned til tagrende og nedløbsrør. Derfor bør du jævnligt tjekke, om der er revner, utætheder eller andre skader i eller langs med skotrenden.

Desuden bør du jævnligt rense skotrenden for blade, grene og snavs, så vandet hurtigt og uhindret kan løbe gennem og ned til tagrende.

Tagrender og nedløbsrør skal også jævnligt tjekkes for skader og utætheder. Fjern flere gange om året blade og skidt fra tagrenden og undersøg, om nedløbsrøret er tilstoppet.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Tjek husets tagrender

Mange parcelhuse fra 1970'erne har tagrender, der er bygget ind i en trækasse langs taget. Her er det vanskeligere at undersøge, om der er utætheder. Men det er samtidig særligt vigtigt, fordi træværket rundt om den indbyggede tagrende kan blive angrebet af råd og svamp, hvis tagrenden er utæt.

Hvis skaden er sket, kan du enten reparere tagrenden og udskifte det ødelagte træ, eller du kan fjerne den indbyggede tagrende og erstatte dem med en almindelig synlig tagrende, som er lettere at efterse og reparere.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Reparation af inddækninger og tagrender

Nedløbsbrøndene findes under kraverne/ristene der, hvor nedløbsrørene ender ved jorden. Nede i nedløbsbrønden sidder et sandfang, som fanger blade, grene, snavs, jord og sand, der bliver ført med regnvandet ned i brønden. For at undgå, at nedløbsbrønden stopper til og svømmer over ved kraftige regnskyl, bør sandfanget renses en gang om året.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Tjek husets brønde

Kloakken kan også få skader eller blive tilstoppet, men det er vanskeligt selv at komme til at tilse den. I gennemsnit holder en kloak 50-80 år. Når en kloak bliver utæt eller tilstoppet, sker det typisk omkring samlinger eller ved riste og brønde. Hvis du har mistænke om, at der er noget galt med kloakken, kan du få en kloakmester til at lave en tv-inspektion af den.

Du kan kontakte dit forsikringsselskab, hvis tv-inspektionen viser at der er skader på kloakken.

Hvis du jævnligt oplever, at din grund bliver oversvømmet ved kraftige regnskyl, kan det også skyldes, at kloakken er underdimensioneret, dvs. for lille til at kunne nå at lede vandet væk. Det kan især være problemet for ældre huse.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Tjek husets kloakker og afløbsrør

Hvad kan du ellers gøre for at undgå oversvømmelser?

Hvis din grund ofte bliver oversvømmet, kan det være nødvendigt at gøre noget ekstra for at løse problemet. Her kan en faskine, et grønt tag eller en regnvandstank måske være løsningen. Det gælder også, hvis årsagen til oversvømmelserne er, at den kommunale hovedafløbsledning er underdimensioneret.

Faskine
En faskine er en slags kasse eller hulrum i jorden, som regnvandet ledes ned i. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet - lidt som en meget mindre udgave af et kommunalt regnvandsbassin. Fra faskinen synker regnvandet stille og roligt ned i undergrunden. En faskine aflaster derfor kloaksystemet.

Det er selvfølgelig vigtigt, at faskinen er dimensioneret, så den er stor nok til at rumme alt det vand, der kommer fra taget ved et kraftigt regnskyl.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Faskiner

Grønne tage
Et grønt tag har en tagbelægning af stenurter eller andre planter. Et grønt tag er ikke blot kønt at se på. Taget kan også - uden at skade huset - optage op til halvdelen af den nedbør, der falder på taget. Dermed kan et grønt tag bidrage til at forebygge oversvømmelser og aflaste kloaksystemet ved kraftige regnskyl.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Grønne tage, der holder på regnvandet

Genbrug af regnvand
Du kan også aflaste kloaksystemet ved at lede regnvandet til en regnvandstank under jorden, så du senere kan genbruge vandet til f.eks. toiletskylning, tøjvask og havevanding.

I mindre målestok kan du opsamle vandet i en regnvandstønde, som tilsluttes nedløbsrøret. Vandet fra tønden kan bruges til bilvask og havevanding.

Hvad må du selv lave?

Du må godt selv opsætte og reparere skotrender, tagrender og nedløbsrør, dvs. de dele af afløbssystemet, som ligger over jorden. Alt arbejde med at tilkoble, ændre eller reparere afløbsinstallationerne i jorden må kun udføres af en autoriseret kloakmester.

Vær opmærksom på, at du skal søge tilladelse hos kommunen, hvis du vil have en kloakmester til at etablere nye afløbsinstallationer eller ændre på de eksisterende afløbsinstallationer i jorden.

Hvis arbejdet kræver, at du graver i offentlig eller privat vej, skal du desuden søge en særskilt tilladelse hos vejmyndighed eller vejbestyrelse.

Vil du etablere en faskine eller en regnvandstank, skal du underrette kommunen. Og hvis du vil etablere et grønt tag, skal du tjekke, om det er tilladt ifølge lokalplan og/eller servitutter for dit område og din grund.

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Kilder og henvisninger

Kommentarer (0)

  1. Der er ingen kommentarer endnu (du kan skrive den første).

Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab