Almindelig udluftning med gennemtræk tre gange om dagen er den bedste måde at sikre en god luftkvalitet i boligen på.
Frisk luft gør lægen fattig. Sådan lyder et ordsprog, som nok især handler om at gå udenfor og få noget frisk luft der. Men det gælder i høj grad også luften i vores bolig, hvor vi danskere i gennemsnit tilbringer 16 timer i døgnet. Hvis den er frisk og ren det meste af tiden, er risikoen for at blive syg eller dårligt tilpas af den meget lille.
Men hvis luftkvaliteten i boligen er dårlig i længere perioder, kan det tære på energien og give hovedpine og allergiske symptomer. Og i værste fald kan dårlig luftkvalitet være medvirkende til sygdomme som allergi, astma og andre lungesygdomme, hjerte-kar-sygdomme og kræft.
– Luftkvaliteten har enormt stor indflydelse på først og fremmest vores velbefindende. Når luften er frisk og ren og indeholder så få forureningskilder som muligt, føler vi os bedre tilpas, vi sover bedre og kan bedre koncentrere os. Omvendt kan dårlig luftkvalitet påvirke helbredet på forskellige måder, især hos børn, ældre og syge, for eksempel folk med astma og KOL, siger Torben Sigsgaard, der er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Vi forurener selv luften i boligen
Det vigtigste, vi skal vide om luftkvalitet, er, hvilke kilder der er til forurening af luften i vores bolig, mener Torben Sigsgaard. På den måde kan vi selv sørge for at minimere forureningen, og det er heldigvis i de fleste tilfælde ganske simpelt. For mens enkelte kilder til forurening af indeluften kommer udefra – fx partikler fra trafik og gasarten radon – er langt de fleste forureningskilder nogle, vi selv bringer med ind i boligen.
– Partikler er en af de store forureningskilder, og vi producerer selv masser af partikler, når vi færdes derhjemme. I perioder kan den partikelproduktion, vi selv er ansvarlige for indendørs, nå op på samme niveau som på H.C. Andersens Boulevard midt i København, fortæller Torben Sigsgaard.
– Det kan for eksempel være røgpartikler fra en brændeovn, som stresser kroppen og kan gøre os syge. Eller partikler fra forbrænding af olie eller fedt, som når vi steger mad på panden eller tænder stearinlys, siger han.
Sammen med kolleger fra Aarhus Universitet har han netop publiceret et studie, som viser, hvordan madlavning og hyggebelysning kan påvirke helbredet:
– Vi har undersøgt, hvordan fine partikler fra stegeos og stearinlys påvirker luftvejene hos unge i alderen 18-25 år med mild astma, og her kan vi se tegn på både DNA-skader og en lille inflammatorisk reaktion i blodet efter fem timers udsættelse for partiklerne. Det er en væsentlig effekt at kunne måle på så unge mennesker, og det er jo partikler, som vi alle er udsat for i vores hjem.
Hvorfor kan partikler være skadelige?
Partikler fra stegeos, stearinlys og andet, der kan forurene luften i boligen, består bl.a. af det, der kaldes fine partikler, som har en diameter, der er er mindre end eller lig med 2,5 mikrometer (PM2.5). Det svarer til, at de er mindst 25 gange mindre end bredden på et hårstrå.
Fine partikler er sundhedsmæssigt bekymrende, fordi de kan trænge ned i lungerne og videre ud i de fineste forgreninger af luftvejene til lungeblærerne, hvor udskiftningen af ilt med kuldioxid finder sted.
I lungeblærerne har vi et ”rensesystem”, som blandt andet bekæmper bakterier og virus, men hvis vi indånder for mange fine partikler, bliver systemet overbelastet og virker mindre effektivt.
For nylig er det også blevet muligt at måle ultrafine partikler, som har en diameter mindre end eller lig med 0,1 mikrometer (PM0.1) – svarende til mere end 600 gange mindre end bredden på et hårstrå. Der er endnu ingen dokumentation for, om de har en anderledes effekt end resten af de fine partikler.
Kilder: Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, og Tue Patursson, fagekspert i indeklima i Videncentret Bolius
Kemikalier forurener i hjemmet
Brændeovnen er varm og hyggelig, men den spreder også partikler i både hjemmet og nabolaget.
En anden kilde til forurening af indeluften er kemikalier fra fx rengøringsmidler, elektronik, legetøj, møbler, maling og byggematerialer.
Kemikalierne afdamper fra produkterne og samler sig i støvet og luften. Mange kemiske stoffer er i sig selv ufarlige, men en del af dem kan være sundhedsskadelige og give allergiske reaktioner, luftvejsirritationer, hovedpine og svimmelhed, hvis vi indånder dem.
Et efterhånden velkendt eksempel er ftalater, som forekommer i en række byggematerialer og forbrugerprodukter, og som i gentagne studier har vist sig at kunne virke hormonforstyrrende og forværre astma og allergi.
– Hvis man køber noget, som lugter frygteligt af kemi, eller noget, der indeholder stoffer, som forurener miljøet, er der også risiko for, at det forurener den luft, man indånder. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man køber, og ikke mindst hvordan man håndterer det, siger Torben Sigsgaard.
Det bedste, vi kan gøre for at undgå kemikalieforurening, er at købe produkter med det nordiske miljømærke Svanen og allergimærket fra Astma-Allergi Danmark, undgå at købe fx legetøj, bleer og andre produkter, der indeholder parfumestoffer, og at købe vandbaserede produkter og produkter uden faremærker, hvis de findes.
Udåndingsluft gør os trætte og tunge
Hver gang vi ånder ud, tilfører vi luften affaldsstoffet CO2 (også kaldet kuldioxid eller kultveilte), og hvis der ophobes for meget af det i et rum, kan det forringe luftkvaliteten så meget, at det har betydning for vores velbefindende og koncentrationsevne. Det er bl.a. påvist i flere studier, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har foretaget på danske skoler. Studierne viser, at skoleelever oplever flere gener som hovedpine og træthed og klarer sig dårligere i koncentrationsopgaver, når de opholder sig i et klasselokale, hvor CO2-niveauet er højt.
Et andet studie fra DTU viser, at hvis CO2-niveauet i soveværelset er højt, kan det forringe vores søvnkvalitet så meget, at det påvirker vores kognitive evner dagen efter.
CO2 måles typisk i ppm, der står for ’parts per million’ og refererer til antallet af CO2-molekyler per million molekyler tør luft. Er CO2-niveauet i et rum under 1.000 ppm, betegnes det som godt, mens 1.000-2.000 giver et dårligt indeklima, og over 2.000 ppm et meget dårligt indeklima.
– CO2-niveauet i en bolig overstiger ofte 1.000 ppm, hvis man ikke lufter ud, ikke mindst hvis man sover i et lukket rum uden ventilation en hel nat, siger Torben Sigsgaard.
Han understreger, at CO2 ikke er farligt i sig selv, men at en høj koncentration er et tegn på, at luften ikke bliver udskiftet tilstrækkeligt.
– Og det er netop det, det handler om, når vi vil sikre god luftkvalitet: at der er et godt luftskifte. Det kommer der, når vi lufter ud og sørger for, at der er gennemtræk på tværs af bygningen. Det skaber et flow i luften, som tager både CO2, partikler, gasser og dampe med ud – det er ligesom en schweizerkniv, der klarer det hele, siger han.
Truslen mod god luftkvalitet
Mange af os er gode til at huske ventilationen i dagligdagen. I undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø 2023” svarer 40 procent, at de lufter ud med gennemtræk en gang om dagen, mens 24 procent svarer, at de gør det flere gange om dagen.
Ifølge eksperterne skal tallene dog endnu højere op, hvis vi vil undgå de negative sundhedseffekter af dårlig luftkvalitet. Dårlig ventilation er nemlig den største trussel mod god luftkvalitet i danske boliger, fortæller Steffen Loft, der er professor i miljømedicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
– Vi kan selvfølgelig passe på kilderne til forurening af luften derhjemme, og begrænse dem, der er problematiske. Det er blandt andet sket med passiv rygning, som vi har fået reduceret gevaldigt, og det er også min oplevelse, at vi ikke ser så stor en brug af stearinlys nu, som vi har gjort tidligere. Men der vil altid være forureningskilder i hjemmet, og derfor er det ventilation, der gør den største forskel, siger Steffen Loft og uddyber:
– Man skal huske emhætten, hver gang man laver mad, og der skal være ventilation i badeværelset, som kan lede fugten væk. Og så er der den grundige udluftning med gennemtræk tre gange om dagen i 5-10 minutter. Hvis man har et ventilationsanlæg i huset, skal man sikre sig, at det kører, som det skal – her skal man ikke begrænse ventilationen for at spare på energien.
Danskernes forhold til luftkvalitet
- 25 % tænker dagligt over luftkvaliteten i deres bolig
- 23 % måler luftfugtigheden i boligen
- 3 % måler mængden af radon i luften i boligen
- 1 % måler mængden af partikler (VOCer) i luften
- 4 % bruger en luftrenser i boligen
Kilde: YouGov for Bolius
Frisk luft sænker smittefare
Især i vinterhalvåret kan god ventilation af boligen også beskytte os mod sygdom ved at sørge for, at luftbårne vira ikke bliver hængende i lang tid.
– Tidligere har der ikke været så stort fokus på det, men covid 19-pandemien har gjort os mere opmærksomme på, hvor mange vira der spredes via indeluften, og det er også en enormt vigtig detalje, når vi taler luftkvalitet og helbred, siger Steffen Loft.
– Vi ved også, at hvis man er udsat for luftforurening, kan det i sig selv gøre en mere modtagelig for virus og infektioner, tilføjer han.
Mange sæsonsygdomme er i større eller mindre grad luftbårne, og ren luft kan derfor være med til at gøre en forskel i forhold til, hvor mange der bliver smittet, både i hjemmet og på skoler og arbejdspladser. I samarbejde med bl.a. Statens Serum Institut er Steffen Loft og Torben Sigsgaard netop nu i gang med et pilotprojekt, der skal være med til på sigt at afdække, om luftrensere eller bedre ventilation på skoler kan bidrage til at nedbringe antallet af infektioner blandt børnene.
– Derudover skal vi se på, hvor meget bedre ventilation sammenlignet med luftrensere nedbringer niveauet af blandt andet CO2, fugt og organiske molekyler i luften, samt om partikelforureningen kan reduceres, for det kan også påvirke børnenes hjernefunktion og præstationsevne, siger han.
Ekstrem fugt kan gøre boligen ”syg”
Mens partikler, kemiske stoffer, CO2 og vira i luften kan påvirke os mennesker, har de ikke nogen indflydelse på, hvor godt vores bolig har det. Det kan fugt til gengæld have, fortæller Tue Patursson, der er fagekspert i indeklima i Videncentret Bolius.
– I værste fald kan fugt gøre skade på boligen ved at forårsage råd og svamp, som nedbryder byggematerialer som træværk og træfiberplader, der indeholder organisk materiale, siger fageksperten.
Råd og svamp – der ikke er det samme som skimmelsvamp – opstår i et sammenspil mellem flere faktorer, forklarer han:
– Det kan for eksempel være, at der er fugt i nogle rum på grund af manglende udluftning efter badning, madlavning eller tørring af tøj, og der samtidig er udefrakommende fugt, som trænger fra jorden op gennem sokkel og gulv, eller som kommer fra vandskader, der ikke er blevet opdaget i tide. Der skal altså mere til end dårlig udluftning.
Skimmelsvamp kan også opstå, når der er for meget fugt i boligen, og det kan være sundhedsskadeligt og give astma- og allergilignende symptomer hos mennesker, men for boligen er det uskadeligt, fortæller Tue Patursson.
I modsatte ende af spektret kan for lav fugtighed også give udfordringer i boligen, hvilket især gælder i nye boliger med ventilationsanlæg.
– Her kan vintrene blive meget tørre, fordi luften som udgangspunkt er tør, og ventilationsanlægget trækker yderligere fugt ud. Det kan få indendørs træværk til at trække sig sammen, så døre kan være svære at lukke, og gulve begynder at trække sig fra hinanden, hvorefter de har svært ved at sætte sig sammen igen, når det bliver mere fugtigt i luften, og de udvider sig igen, siger Tue Patursson og tilføjer:
– Uanset hvilke udfordringer man oplever med luftfugtighed, er løsningen at sørge for at få luftet tilstrækkeligt ud. Det kan hjælpe på det hele.
