En rolig bolig til dine behov

En tryg base, hvor du kan finde ro og være dig selv.

Sådan er der nok mange af os, der gerne vil kunne beskrive vores hjem – og for nogle mennesker er det helt afgørende, at boligen er et sted, der først og fremmest giver ro og tryghed. Det kan være på grund af en kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, en skade eller belastning, man har været udsat for, eller noget tredje.

Uanset årsagen er der flere veje til at imødekomme et behov for mere ro og tryghed i en bolig. Det første skridt er ifølge eksperterne at finde ud af, hvad ro og tryghed betyder for netop det eller de mennesker, der skal leve i boligen. Opfattelsen af, hvad der er roligt og trygt, er nemlig individuel.

– Det handler om at skabe de rette rammer for de mennesker, der skal bo i dem, ved at sørge for, at de kan få mødt netop deres behov. Forskellige mennesker har forskellige behov, og den enkeltes behov er ikke ens hele livet, siger Turid Borgestrand Øien. Hun er arkitekt og adjunkt ved Institut for Byggeri, By og Miljø (Build) ved Aalborg Universitet, hvor hun er en del af Forskningsgruppen for Universelt Design.

Universelt design handler om at skabe byggeri og rum, der kan bruges af alle mennesker og tager højde for mange forskellige behov. Derfor er det et område, der kan komme alle til gavn, uanset hvor vi er i vores liv, fortæller Turid Borgestrand Øien.

– I vores forskning beskæftiger vi os med mennesker med specifikke udfordringer – for eksempel demens, synshandicap eller PTSD – som blandt andet kræver, at de fysiske rammer omkring dem giver tryghed og ro. Men mange mennesker vil i en eller anden grad kunne få gavn af vores erfaringer på området, for de fleste oplever nok et behov for, at hjemmet fungerer som et trygt helle, siger hun.

Varieret lys giver tryghed

En af de afgørende faktorer for, hvordan vi har det i vores bolig, er lyset fra vinduer, fortæller Nanet Mathiasen, der er arkitekt og lysforsker ved Build og en del af Forskningsgruppen for Universelt Design.

– Vi har brug for dagslys for at kunne trives og føle os trygge. Det er dagslyset, der får vores verden til at træde frem for os, og hvis vi ikke kan se og afkode den ordentligt, føler vi os ikke godt tilpas, siger hun og fortsætter:

– Den anden vigtige funktion ved dagslys er, at det stimulerer vores døgnrytme, som sikrer, at vi er vågne og friske om dagen og kan sove godt om natten.

I de nordiske lande kan mørke vinterdage og lyse sommernætter bringe døgnrytmen i ubalance, og det kan især være en udfordring for børn, ældre og mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse eller neurodiversitet. Her kan gardiner og elektrisk lys hjælpe med at vedligeholde døgnrytmen.

Den måde, dagslyset kommer ind i boligen på, har også betydning for, hvordan det støtter vores trivsel, og et godt naturligt lysindfald er særlig vigtigt for mennesker, der af den ene eller anden årsag opholder sig indenfor store dele af dagen. Et eksempel på, hvornår lysindfaldet kan være en udfordring, er, når der er meget store vinduer i boligen.

– Store vinduer lader meget lys komme ind, men giver en meget jævn lysfordeling. I jævnt lys er der ingen variation, så du har ikke mulighed for at trække dig ind i en krog og skabe en følelse af tryghed, siger Nanet Mathiasen.

Flere mindre vinduer giver variation i lyset, så du kan opholde dig det sted i rummet, hvor lysets intensitet passer til dit behov. Det giver også mulighed for at opfylde flere personers behov i den samme bolig, forklarer forskeren.

Hvis din bolig har store vinduer, er der andre muligheder end at hænge gulv til loft-gardiner op, fortæller Anders Hilbert, som er en del af arkitektkontoret Lysning og har undervist i dagslys på arkitektskolen:

– Hvis man fjerner lyset helt, mister man oplevelsen af dagens gang, og den ekstrem er heller ikke gavnlig. I stedet kan man sætte noget ind, som filtrerer eller afbøjer lyset, så der kommer flere nuancer, siger han.

Det kan fx være gardinafdækning for dele af vinduet, en bænk eller en stor plante foran vinduet eller kanter langs siderne, der gør lysindfaldet blødere.

Fravær af lyd er utrygt

Idéen med at tænke i nuancer er også gavnlig, når det handler om en anden vigtig faktor i forhold til ro og tryghed i boligen, nemlig lyd.

– Her gælder det også, at for meget lyd kan være meget forstyrrende og virke som en trigger, men hvis du fjerner al lyd, vil det også føles utrygt, fordi vi mennesker har brug for lyd for at forstå, hvor vi er i verden. Hvis et rum ikke lyder som det rum, det er, kan det føles, som om man ikke er til stede med sin krop, siger Anders Hilbert.

Oplever du ofte støj i boligen, er der flere muligheder for at mindske den. Det er vigtigt at finde en balance og undgå, at der bliver suget for meget lyd ud af rummene, mener arkitekten. Derfor kan det være en god idé at nøjes med at bruge akustikplader i store rum eller rum med højt til loftet – og efter at du har afsøgt andre muligheder. Det kan være at flytte nogle funktioner til andre rum eller at absorbere lyden lokalt.

– Helt simpelt kan man for eksempel bruge sutsko i stedet for sko med hæle – så opstår den hårde lyd af trin slet ikke. Man kan også lægge en dug på spisebordet for at undgå lyden af skramlende tallerkener og bestik. Og hvis man har børn, der leger med Lego på gulvet, kan man lægge et tæppe under, så lyden af Lego mod et trægulv ikke opstår, siger Anders Hilbert.

En duft af tryghed

Lugtesansen er som den eneste af vores sanser direkte forbundet med den del af hjernen, der frembringer følelser og hukommelse. Derfor kan nogle mennesker reagere stærkt, både positivt og negativt, når de støder på bestemte dufte og lugte, fortæller Victoria Linn Lygum, landskabsarkitekt og duftforsker ved Build og en del af Forskningsgruppen for Universelt Design.

– Dufte i et hjem kan godt være 'støjende'. Jeg har for eksempel talt med en far til en dreng, som slet ikke kunne klare duften af rugbrød. Familien måtte simpelthen lade være med at spise rugbrød, fordi lugten af det blev for intens for ham, siger Victoria Linn Lygum.

Omvendt kan dufte også bruges til at skabe en følelse af tryghed og ro i hjemmet, hvis vi finder nogle dufte, der bringer gode minder frem hos os.

– Jeg besøgte en krisecenterhave i USA. Som kriseramt kan man være meget indadvendt og overtaget af sine følelser, så der kan være et behov for at få vækket sin interesse for omgivelserne. Det gjorde personalet blandt andet ved at have fokus på duftene i haven. Med børnene talte de for eksempel om en 'pizza­plante' – altså oregano – som duftede dejligt af pizza. På den måde kunne de bryde de triste følelser og skabe en ny stemning.

Hulestemning giver ro

Selvom det er årtusinder siden, at vi levede som hulemennesker med farer lurende i det åbne land, kan oplevelsen af boligen som en beskyttende hule stadig hjælpe os til at finde ro og slappe af. 
Inden for miljøpsykologi findes en teori ved navn 'prospect-refuge', som på dansk kan oversættes til 'udsigt-tilflugt'.

– Den handler om, at mange mennesker godt kan lide at opholde sig et sted, hvor de har et overblik over deres omgivelser, samtidig med at de er beskyttede af de fysiske rammer, forklarer Victoria Linn Lygum.

Teorien benyttes ofte i ved design af uderum, men kan også være nyttig i forhold til indretning af boligen.

– Her kan man få gavn af den ved for eksempel at stille sin sofa eller seng et sted, hvor man både kan se døren og har mulighed for at se ud ad vinduet, mens man har en væg eller andet i ryggen. Det er et generelt råd, alle kan benytte sig af i deres indretning for at kunne føle sig trygge og godt tilpas, siger Victoria Linn Lygum.