Der skal laves en energiberegning for nybyggede huse. Foto: Videncentret Bolius
Hvad er en energiberegning?
En energiberegning er en udregning, der dokumenterer, at husets samlede energibehov overholder de krav, der er for nybyggeri, ifølge det gældende bygningsreglement.
For nybyggeri er der fire primære niveauer af krav, der tilsammen sikrer, at nye bygninger både har et lavt energibehov, er velisolerede og er fugtteknisk i orden. Ingen af de fire kravniveauer kan opnå dette alene. De fire niveauer er:
- Energirammen
- Generelle mindstekrav til husets klimaskærm, dvs. ydervægge, vinduer, døre, tag m.v.
- Det dimensionerende transmissionstab, som er en beregning af, hvor meget varme huset mister gennem klimaskærmen.
- Krav om lufttæthed.
Hvad er forskellen på energiberegning, energiramme og energimærke?
En energiberegning er en udregning, der dokumenterer, at huset overholder retningslinjerne for nybyggeri. Den består af fire forskellige forhold, herunder energirammen, det dimensionerende transmissionstab, mindstekrav til klimaskærm og krav om lufttæthed.
Energirammen er en del af grundlaget for energiberegningen. Energirammen er det krav som er fastsat i bygningsreglementet. Kravet angiver bygningens samlede behov for tilført energi (KWh) til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal.
Energimærket udføres, efter bygningen er opført, af en energikonsulent, som måler bygningen op.
Energimærket viser bygningens placering på energimærkeskalaen fra A til G, hvor A er den bedste placering. Energimærkningen synliggør bygningers energiforbrug og er en form for varedeklaration. Mærkerne refererer til energikravene i bygningsreglementet.
Historisk perspektiv
I 2006 blev der indført krav i bygningsreglementet til beregning af energiramme af nye enfamiliehuse. Der var forskel på, hvor strenge kravene til energiforbruget var alt efter, om man byggede i minimum energiklasse eller ønskede et hus i lavenergiklasse.
Det generelle krav i 2006 for enfamiliehuses samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal måtte højst være 70 kWh/m² pr. år tillagt 2200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, dvs. (70 + 2200/A) kWh/m² pr år.
Herudover var der en grænse for mindste U-værdier på konstruktioner, ligesom at det dimensionerende transmissionstab (eksklusiv vinduer og døre) ikke måtte overstige 6 W pr. m² klimaskærm. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen måtte derudovere ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.
I perioden fra 2006 og frem til 2015 har der været to lavenergiklasser i bygningsreglementet:
- Lavenergiklasse 1 med et krav på (35+1100/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.
- Lavenergiklasse 2 med et krav på (50+ 1600/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal
I 2015 kom der et nyt bygningsreglementet, og her blev kravene til energirammen skærpet således: (52,5+1650/A) kWh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.
Kravet til lavenergiklasse 2015 var (30 + 1000/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.
I 2015 beskrives også reglerne for energiklasse 2020 således: En bygning kan klassificeres som en bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 20 kWh pr. år.
Derudover blev der beskrevet en række andre krav til energiklasse 2020:
- For det dimensionerende transmissionstab; Ikke over 3,7 W pr. m² klimaskærm i 1 etage, 4,7 W når bygningen er i 2 etager og 5,7 W når bygningen er i 3 etager og derover.
- Energitilskud gennem vinduer i opvarmningssæsonen må ikke være under 0 kWh/m² pr. år.
- Mindstekrav til U-værdier.
- Luftskiftet; Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.
- Glasarealet skal svare til mindst 15 procent af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende.
- Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 85 procent.
- Elforbrug til ventilation må ikke overstige 800 J/m³.
Illustrationen viser udviklingen af krav til energi. Kilde: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
Hvad er formålet med en energiberegning for nye huse?
Energirammen er en ramme for, hvor meget primærenergi der må benyttes i bygningen til bygningsdrift. Det vil sige, at det er en beregning af nybyggeri, som har til formål at beskrive, hvordan kravene vedrørende energi i det pågældende bygningsreglement overholdes.
I 2005 blev der af Transport- og energiministeren fremsendt lovforslag omkring fremme af energibesparende tiltag i bygninger. Lovforslaget skulle bidrage til effektivisering af indsatsen for energibesparelser i bygninger og til opfyldelsen af Danmarks forpligtelse til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. I lovforslaget var angivet, at det er hensigten, at der skal skabes sammenhæng mellem den energiberegning, der skal indgå som dokumentation i byggesagsbehandlingen i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at opføre en ny bygning, og energimærkningen af den nye bygning.
Hvem kan udføre en energiberegning?
Det kræver en del byggeteknisk indsigt at foretage en energiberegning, men ingen speciel autorisation. Beregningen skal laves i et computerprogram, som er godkendt til formålet, fx programmet Be18 fra Build (Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet) eller programmet Energy Design fra Rockwool. Eftervisning skal ske på grundlag af SBi-anvisning 213 'Bygningers energibehov'. Ved beregning af transmissionsarealer, transmissionstab og varmetabsramme skal DS 418 'Beregning af bygningers varmetab' benyttes.
Det er kompliceret at få tastet de rigtige oplysninger ind, så det kræver byggeteknisk viden og evt. et kursus i programmet for at kunne bruge det korrekt. Det vil typisk være fx en ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt, som er vant til at arbejde med energiberegninger, der udfører beregningen.
Hvad koster en energiberegning?
Prisen på en energiberegning foretaget af en fagmand varierer fra 3.500 kr. til 8.000 kr. (2023 priser inkl. moms) for et enfamiliehus afhængig af, hvor omfattende energiberegningen er. Prisen afhænger af:
- Hvor stort dit nye hus skal være
- Hvilken form byggeriet har
- Hvor mange forskellige oplysninger, der skal indhentes
- Hvor nemt det er at finde oplysningerne.
Hvordan udføres en energiberegning for nye huse?
Energirammen er et samlet udtryk for, hvor meget energi dit hus har behov for at få tilført til opvarmning, køling, ventilation og varmt vand.
Der er mange faktorer, som indgår i regnestykket ved en energiberegning. Man kommer hele huset rundt fra fundament til tag, herunder placering på grunden og orientering mod solen. Dagslys, solindfald og solafskærmning indgår også i beregningen.
Energirammen er angivet i bygningsreglementets §259. For boliger må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 30,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal (30 + 1000/A).
Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning, multipliceret med den relevante energifaktor for hver energibærer. Der anvendes følgende faktorer:
- 1,9 for el.
- 0,85 for fjernvarme.
- For andre former for varme (fx olie, gas, træpiller m.m.) benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.
Vedvarende energiformer som fx solceller tæller til gengæld positivt, da de bidrager med at holde forbruget af fossile brændstoffer nede. For alle bygninger kan der højst medregnes elproduktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr. år i energirammen.
Boliger kan klassificeres som lavenergiklasse, når bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 27,0 kWh/m2 pr. år.
Hvilke oplysninger indgår i en energiberegning?
For at kunne lave en energiberegning, skal du vide, hvordan huset skal konstrueres, hvordan det skal ventileres, hvilken varmekilde det får, beliggenhed m.v. Her er et overblik over de oplysninger, der normalt indgår i en energiberegning:
Hoveddata:
- BBR-nummer, adresse og husejerens navn.
- Husets opvarmede areal.
- Energikilde til opvarmning.
- Husets evne til at oplagre og afgive varme. Evnen afhænger hovedsageligt af, hvilke materialer bagvægge i ydervægge, indervægge, lofter og gulve er udført af. Tunge materialer som fx beton, mursten og letklinkerbeton (lecabeton) oplagrer og afgiver mere varme end lette materialer som gasbeton (porebeton) og gips.
Oplysninger om klimaskærmen:
- Hvor godt husets klimaskærm er isoleret. Det vil sige, hvor meget isolering er der i husets ydervægge, evt. kælderydervægge, tagkonstruktion, terrændæk (gulv støbt mod jord på isolering), lofter og øvrige gulve.
- Hvor godt husets fundamenter er isoleret.
- Hvor godt samlinger omkring vinduer og døre er isoleret.
- Hvor godt husets vinduer og døre er isoleret, og hvor meget varme fra solindfald de lader slippe ind.
- Solafskærmning fra gardiner, markiser, persienner m.m.
- Skygger for vinduer fra fx træer, vinkler på huset, udhæng eller lign.
- Uopvarmede rum, der er bygget sammen med huset, fx garager, skure eller udestuer. Varmetabet i en ydervæg mod et uopvarmet rum er mindre end varmetabet i en ydervæg mod det fri.
- Solindfald via udestuer eller lignende tilbygninger.
Ventilation
- Hvor tit luften i huset skiftes ud, uanset om det sker naturligt ved udluftning gennem vinduer, døre m.v. eller mekanisk ved hjælp af et ventilationsanlæg.
Opvarmning og varmt brugsvand
- Varme afgivet af de personer, der opholder sig i huset, samt varme fra elektrisk lys og diverse elektriske apparater.
- Varmefordelingssystem, dvs. rør til radiatorer og pumper, der sørger for, at vandet cirkulerer.
- Husets varmeanlæg til varmt brugsvand.
- Husets varmeanlæg, eksempelvis fjernvarme, gasfyr, halm- eller træpillefyr.
- Om huset har supplerende rumopvarmning fra fx elvarme (også gulvvarme), brændeovn eller lign.
- Om huset har solvarmeanlæg, der kan supplere med varmt brugsvand og opvarmning.
- Om huset har varmepumper af en eller anden art til opvarmning af varmt brugsvand eller rumopvarmning.
- Om huset har et solcelleanlæg, som bidrager positivt med egen produktion af el.
Energimærkning skal udføres af et andet firma, end det der stod for energiberegningen. Foto: Henrik Frydkjær
Hvad betyder energiberegningen, når huset er færdigt?
Når huset er færdigt, skal det energimærkes. Til forskel fra en energiberegning må en energimærkning kun udføres af en energikonsulent. Desuden skal der efter arbejdets afslutning kontrolleres, om arbejdet rent faktisk er blevet udført i overensstemmelse med byggetilladelsen. Er dette tilfældet, udsteder kommunen en såkaldt ibrugtagningstilladelse.
Energikonsulenten skal arbejde i et andet firma end den person, som har udført energiberegningen inden byggeriet. Energimærket skal bevise, at bygningen lever op til kravene i den valgte energiklasse, hvilket vil sige at den overholder den ønskede energiramme i forhold til det gældende bygningsreglement.
Det er altid en god idé at sørge for, at kommunen har et sæt tegninger liggende af dit nye hus. Det kan lette mangt og meget, hvis du en dag sælger, og den nye ejer ønsker at lave ændringer i huset.