Hvad er karakteristisk for facader af mursten?

En facade af mursten uden nogen form for overfladebehandling som fx puds - også kaldet blankt murværk, er den mest almindelige husfacade i Danmark. Vi har en lang tradition for at opføre vægge bygget i mursten, og omkring 95 procent af alle enfamiliehuse i Danmark har en murstensfacade.

Mursten er normalt gule eller røde i en eller anden variation. De kaldes også for tegl og består af ler, der er brændt i en ovn.

Brændes mursten af rødt ler, bliver de røde, og brændes de af blåt ler, bliver de gule. Hvis de to typer ler blandes, bliver stenen rosa. Desuden kan du få sten, der er lysegrå, blådæmpede brune eller sorte. Der findes også hvide mursten, som ikke er fremstillet af ler, men derimod af kalksandsten. De har samme format som andre mursten og mures op på samme måde.

Det er også muligt at bygge med genbrugsmursten - det vil sige sten, der har været brugt før, men som er pillet ned, renset for mørtel og parat til at blive muret op igen. Det kan være smart at genanvende mursten, hvis man fx får opmuret en tilbygning. Man kan blande de ”gamle” mursten med nye og derved bliver forskellen på udtrykket af den nye mur og den gamle mindre. Murstenene har med stor sandsynlighed de samme størrelser. I Danmark har målene på den enkelte mursten været de samme i over 120 år. Målene er: Længde 228 mm, bredde 108 mm og højde 54 mm.

Du skal dog være opmærksom på, at genbrugsmursten skal opfylde samme krav som nye, når de bliver benyttet til det samme formål. Vær også opmærksom på, at genbrugte murstens suge- og vedhæftningsevne, på grund af tidligere anvendelse, kan være nedsat. Tidligere belastninger kan også have forkortet levetiden.

I dag er det mest almindeligt, at farven på murstene i facaden ikke er helt ens, så der kommer et spil i facaden. Murværket kan se meget forskelligt ud, alt efter hvilket forbandt (mønster) stenene mures op i og hvilken type fuge, der anvendes mellem stenene. Fuger findes i mange forskellige udformninger.  

I murede huse fra omkring 1900 og frem til 1960 er ydervæggen for det meste en hulmur, hvor der er en formur (den ydre mur) og en bagmur (den indre mur), der er muret op parallelt og forbundet med murbindere. Der var ikke isoleret imellem murene fra starten, men der kan være efterisoleret efterfølgende. Før den tid bestod ydervæggen som regel af massivt murværk, dvs. at der ikke var noget hulrum.

I murede huse fra 1960’erne og frem består ydervæggen som regel af en formur af mursten og en bagmur af letbeton enten i form af gasbeton (også kaldet porebeton) eller letklinkerbeton (også kaldet lecabeton). Fra 1960’erne og frem vil der typisk være kommet isolering i hulrummet mellem de 2 mure i ydervæggen ved opførelsen af huset. I starten af perioden er det dog ikke altid tilfældet. I begge tilfælde er der tale om en tung ydervæg.

I parcelhusene fra 1960-70’erne findes også ydervægge bestående af en skalmur med et ventileret hulrum bag murstenene og et isoleret træskelet inderst. Det kaldes for en let ydervæg, fordi den bærende og afstivende konstruktion er let. Oprindeligt har der været lodrette fuger, der var kradset ud i bunden og i toppen af væggen med et vist mellemrum, for at skabe ventilation. De kan dog være fuget til efterfølgende, men det kan tit ses, hvor de var placeret, fordi mørtlen ikke har været helt den samme. Denne type ydervæg bruges ikke særligt meget længere, men den ses dog stadig.

Hvis du har et parcelhus af traditionelle røde eller gule mursten og synes, at det er kedeligt at se på, er der mange muligheder for at overfladebehandle facaden. Skal du bygge nyt hus, kan du vælge en af de nyere, og mere utraditionelle sten eller blande forskellige farver mursten til din facade.

Mange opfatter et murstenshus som et kvalitetshus. Det hænger sandsynligvis sammen med den nostalgi, der er forbundet med den klassiske murermestervilla, som er blevet synonymt med dansk kvalitetsbyggeri fra perioden 1915-1930.

Der er også nogen, der betragter mursten som "gammeldags" og kedeligt. Det gælder især de traditionelle røde og gule sten fra 1960'ernes og 70'ernes parcelhuse.

Hvilke fordele og ulemper er der ved ydervægge i mursten?

Fordele ved facader af mursten

  • Mursten er gode til at dæmpe støj. 
  • Mursten har god brandmodstandsevne.
  • Mursten kan optage og afgive varme. 
  • Mursten kan optage og afgive fugt uden at tage skade af det. 
  • Mursten bliver ikke angrebet af råd. 
  • Mursten er et rent naturmateriale, og det samme er mørtlen. 
  • Mursten kræver sjældent vedligeholdelse.
  • Mursten kan holde til det danske klima uden at blive nedbrudt.
  • Det er forholdsvis nemt at udskifte enkelte sten, hvis de bliver beskadigede.

Ulemper ved facader af mursten:

  • Det kan være svært at finde nøjagtig den samme sten, hvis du ønsker at ændre på facaden ved fx at lukke dør- eller vindueshuller til.
  • Mursten kan frostsprænge.
  • Fugerne kan angribes af murbier.
  • I vores fugtige vejr kan alger i visse tilfælde sætte sig på facaden. De er uskadelige, men det er ikke så pænt at se på.
  • I sjældne tilfælde kan fugerne nedbrydes i en sådan grad, at de skal omfuges.

Hvornår vil det være oplagt at vælge en facade af mursten?

Mursten er et tidløst materiale, og de fleste nye enfamiliehuse bliver forsat bygget med en facade af mursten. Murstenshuse skiller sig med andre ord ikke ud fra mængden, medmindre du bevidst vælger en meget speciel type sten. Det gør mursten til et nemt valg rent arkitektonisk, når husets udseende skal passe med omgivelserne.

Stort set alle huse kan opføres i blankt murværk. Og der findes så mange muligheder for variation i murværket, at det næsten aldrig bliver kedeligt.

Der er forskellige situationer, hvor du skal tage stilling til, om du vil opføre husets facade i blank mur eller om et andet materiale vil være mere passende:

  • Bygge nyt hus
    Skal du bygge nyt hus med en murstensfacade, skal du vælge, hvilken farve mursten du gerne vil have, og hvilket forbandt (mønster) de skal mures i. Desuden skal du også vælge, hvilken farve og hvilket udseende fugen mellem murstenene skal have. Det skaber et utal af kombinationsmuligheder, som kan være med til at give dit hus et personligt præg.
  • Bygge til eksisterende hus
    Skal du lave en tilbygning til et muret hus, kan du prøve at finde de samme mursten, som er brugt til det eksisterende hus. Det kan være en udfordring, men der findes firmaer, som kan være behjælpelige med dette. Du kan evt. blande dem med de nye sten. Du kan også vælge at pudse hele eller dele af facaden for at undgå farveforskelle. Alternativt kan du vælge en helt anden løsning, fx en træbeklædning eller en beklædning af fibercementplader, der kan stå som en flot kontrast til murstenene.
  • Ændre på eksisterende hus
    Skal du ændre placeringen af vinduer eller døre i et eksisterende hus, har du brug for at kunne mure de gamle vindues- eller dørhuller til. Da det kan være svært at finde nøjagtig den samme mursten som den, huset oprindelig blev bygget af, vælger nogle at leve med den lille farve- eller nuanceforskel, mens andre ændrer hele facadens udseende ved fx at overfladebehandle samtlige facader med puds.

Hvad koster en facade af mursten?

En facade af mursten er ikke absolut ikke den billigste løsning. Der er flere arbejdsgange i opmuringsarbejdet: Opmuring af ydermuren, afskrabning af mørtel på indersiden, hulmursisolering og nedbøjning af de indstøbte murbindere fra bagmuren.

Ydervæggen består oftest af en formur (skalmur), isolering og en bagmur/letbeton/let konstruktion. Det koster fra ca. 1.600 kr. til 2.700 kr. inkl. moms pr. m2 at mure selve formuren op, afhængigt af valget af mursten (priser i 2023). Ud over denne pris kommer der udgifter til bagmur/letbeton eller let konstruktion og isolering af hulrummet mellem de to mure eller i den lette konstruktion bag facaden af murværk. 

Hulmuren isoleres oftest med mineraluld i forbindelse med opmuringen. Bagmuren kan bestå af mange forskellige materialer. I et fuldmuret eller dobbeltmuret hus er bagmuren også udført af mursten. Det er tilfældet i de fleste huse opført af mursten frem til og med 1950'erne.

I murede huse fra 1960 og frem er bagmuren ofte udført af gasbeton eller letklinkerbeton. I stedet for en bagmur kan der være et træskelet, der isoleres og indvendigt beklædes med fx gips. 

Hvor længe holder en facade af mursten?

En facade af mursten kan holde flere hundrede år – og mere til. Fx er omkring to tredjedele af kirkerne i Danmark 6-700 år gamle eller ældre og opført af mursten, som Roskilde Domkirke der blev bygget i 1170'erne.

Nær Rom i Italien finder man murstensruinerne af Ostia Antica, en gammel havneby, der havde sin storhed i det 2. til 4. århundrede, hvorefter byen blev forladt og sandede til. Nogle af bygningerne er så velbevarede, at det stadig er muligt at bestige bygninger i 3. sals højde.

Hvor svære er facader af mursten at vedligeholde?

Facader i blank mur er nemme at vedligeholde. Faktisk er det sjældent, at der skal gøres meget. Det vil typisk være fugerne, der skal repareres ind i mellem, da der ofte kommer mindre revner i fugerne.

Det kan også ske, at enkelte mursten får frostsprængninger, revner eller man har lavet huller i stenene. Så kan man skifte de enkelte sten.

Hvis der kommer alger på murstensfacaden, kan de vaskes af med vand. Du bør ikke højtryksspule murværk, da det kan beskadige overfladen af murstenene.

Sammenligning af udvalgte materialer til din facade

Materialer til facadebeklædning

CO2e kg pr. m²
Prisniveau
Levetid
Træbeklædning
-0,26
Genbrugsmursten
1,48
Mursten
32,08
Flere
Sådan bruger du grafikken
Ovenover kan du sammenligne udvalgte byggematerialer.

Klimaaftrykket er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere materialet. Klimaaftrykket er målt i CO2e – CO2 og andre drivhusgasser – det belaster klimaet fra produktion til opsætning og sammenligner med udvalgte materialer inden for samme kategori. Er klimaaftrykket negativt, betyder det, at det er godt for klimaet. Tallet kan variere ved forskellige produkter og kan opgøres i forhold til forskellige enheder.

Prisniveauet er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. Der er tale om gennemsnitlige priser, da der er prisvariationer inden for alle materialer. Det er rene materialepriser for facadebeklædning. Udgifter til professionelle håndværkere for at opføre facaden er ikke medregnet. 1 pengesæk angiver det laveste prisniveau, mens 5 pengesække angiver det højeste.

Levetiden er et udtryk for, hvordan de udvalgte materialer ligger i forhold til hinanden og ikke i forhold til byggematerialer generelt. 1 timeglas angiver den korteste levetid, mens 5 timeglas angiver den længste.