Indhold

Fuger omkring vinduer og døre

Udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre bør være diffusionsåbne, og derfor bør du anvende enten en kalkmørtelfuge eller et fugebånd. I bunden af vinduet eller døren er det muligt at lægge en elastisk tæt fuge. Læs her, hvad du skal være opmærksom på ved de forskellige typer fuger.

Hjørne af trævindue, med silikonefuge i bunden.
Flot indbygning af trævindue i hus af træ. Den bløde silikonefuge ses under bunden af karmen. Foto: Torben Klint

Hvad er udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre?

Fugen, der sidder udvendigt omkring vinduer og yderdøre, har den funktion, at den skal udfylde mellemrummet mellem selve vinduet eller yderdøren og muren/væggen og samtidig optage de bevægelser, der er de omkringliggende konstruktioner. Vindues- eller dørhullet skal være så stort, så der er 12 mm luft rundt om vinduet eller yderdøren.

Hvis ikke mellemrummet bliver lukket med en fuge, vil facaden ikke kunne leve op til sin vigtigste funktion – nemlig at kunne modstå den regn og vindpåvirkning, som den udsættes for. Den udvendige fuge sikrer, at det ikke kan regne ind i mellemrummet, mens den indvendige fuge sørger for at tætne mod vind.

Den indvendige fuge bør være en tæt fuge, fx en akrylfuge, som holder vind/træk ude fra boligen. Akrylfugemasse er nemt at arbejde med og kan desuden males på.

SE TEMA: Nye vinduer og døre

Hvilken fugemasse skal du vælge til udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre?

Mand fuger udendørs ved dørtrin
Du kan selv fuge udendørs, men sørg for at anvende den korrekte slags fuge. Foto: Torben Klint

Når du skal vælge fugemasse til fugen omkring vinduer og yderdøre, er der flere forhold, du skal være opmærksom på.

Fugtteknisk er det en fordel at udforme fugen omkring vinduet, så den er luft- og diffusionstæt indvendig men diffusionsåben udvendigt.

Den udvendige fuge omkring vinduer og døre bør derfor være af et materiale, der er ”åbent”, så mellemrummet mellem ude og inde ikke bliver forseglet, og så den fugt, der er trænger ind, kan komme ud.

I dag bruges der 3 typer udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre:

  • En "gammeldags" kalkmørtelfuge, som ligner fugen mellem murstenene i et muret hus.
  • Et fugebånd, som er et asfaltimprægneret og ekspanderende (udvidende) bånd, der stoppes ind mellem vinduet og muren.
  • En fuge af fugemasse, der sprøjtes ind med en fugepistol. (Elastisk fuge). Denne type bør kun anvendes i bunden af vinduet eller døren.
Fæhår til at blande i mørtel.
Fæhår er hår fra bl.a køer og heste, som blandes i mørtlen for at gøre den elastisk. De kommer i bunter, som man skærer af, til man har den passende mængde. Her ses fæhår "lavet" af hestehår. Foto: Line Jensen

Kalkmørtel

Kalkmørtelfugen er glimrende og meget anvendt, især i ældre murede huse, hvor den passer godt ind i stilen. Den er åben, så fugten kan trænge ud. Man kan få mørteltyper, som har en lille elasticitet, idet der kommes fibre i mørtlen. Fibrene kaldes fæhår og giver mørtlen lidt smidighed. Til 100 kilo mørtel anvendes 250 g fæhår.

Fugebånd

Fugebåndet, som er populært at anvende, er både fleksibelt og diffusionsåbent.  

Fugebåndet er relativt nemt at montere og kan udskiftes uden de store problemer, hvilket gør det til en meget anvendt løsning. Fordelen ved fugebåndet er især, at det er mere åbent i sin struktur, og dermed undgår du, at fugt hober sig op inde bag ved det og forårsager nedbrydning af træet i vinduet.

Fugemasse

En tæt fugemasse er både fleksibel og nem at lægge i. Hvis du anvender den hele vejen rundt om vinduet, kan du risikere rådskader i vinduet. Rådskaderne opstår, når den fugt, der trænger ind i mellem de 2 tætte fuger ikke kan komme ud og derfor nedbryder træværket i vinduet. Det kan derfor anbefales kun at anvende fugemasse i bunden af vinduer og døre. Anvender du fugemasse hele vejen rundt om vinduer og døre, kan du alternativt sætte drænrør i bunden af de lodrette fuger, hvor evt. vand kan løbe ud. Ulempen ved denne løsning er, at drænrørene er et yndet opholdssted for insekter. Drænrørene vil derfor ofte blive lukket til af insekter, spindelvæv eller bare snavs.

Hvad kan der ske, hvis du vælger et forkert fugemateriale?

Til murede huse bør du bruge en fuge af kalkmørtel, da den er skabt til murstenshuse og er den bedste fuge mellem mursten og vinduer/yderdør. En kalkmørtelfuge arbejder på samme måde og i samme tempo som murværket, da det er lavet af samme type materiale.

I træhuse vil man stort set altid anvende et fugebånd til den udvendige fuge omkring vinduer og døre.

Uanset hvilken type hus du har, må du aldrig bruge en tæt (ikke åndbar) fugemasse både udvendigt og indvendigt på samme tid. Kommer der fugt og vand ind i mellemrummet mellem de 2 fuger, vil det ikke kunne komme ud igen, men sætte sig i træværket. Træværket vil derfor meget hurtigt blive nedbrudt. Der er set eksempler på nye vinduer, som er blevet nedbrudt på mindre end 5 år på grund af det forkerte valg af fugemateriale.

Det er også vigtigt, at fugt inde fra huset kan komme ud igennem konstruktionen og ikke bliver fanget imellem vinduet/døren og muren, da det vil kunne nedbryde konstruktionerne.

LÆS OGSÅ: Køb og valg af nye vinduer

Hvornår trænger udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre til udskiftning?

Mørtelfuge på gammelt vindue.
Mørtelfuger er oplagte at bruge ved vinduerne på murstenshuse. De har dog den ulempe, i at de kan sprække. Arkivfoto.

Som alt andet på et hus skal udvendige fuger omkring vinduer og yderdøre vedligeholdes og med tiden udskiftes.

Helst 2 gange om året bør du går en tur rundt om huset og undersøge om mørtelfugerne er revnet eller faldet ud, eller om fugebåndet har sluppet i siderne eller er mørnet.

Mørtelfuger

Ved mørtelfuger vil der ofte opstå mindre sprækker mellem fuge og vinduet. Mindre sprækker har ingen eller lille konsekvens, mens brede revner på over 2 mm eller fuger, der er delvist faldet ud, bør repareres eller udskiftes.

Du kan, alt efter skadens omfang, enten vælge kun at reparere fugen, hvor den er beskadiget, eller du kan vælge at skifte hele fugen.

Oftest vil man vælge at skifte hele fugen, da der tit vil være farveforskel og da der stort set altid vil være mindre revner i mørtelfugen.   Der findes mørtelfuger, der er en smule elastiske eller ”armerede” De kan optage mindre bevægelser mellem vinduet og muren. Elasticiteten kommer af fibre (fæhår) som tilsættes mørtlen. Fuger tilsat fæhår vil dog også, med tiden, revne lidt.

Er du gør det selv-typen, der selv vil udskifte fugerne, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvilken type fugemasse du skal bruge.

Du kan udskifte mørtelfugerne hele året, men det er nemmest forår og efterår, hvor det ikke er meget koldt eller meget varmt.

Fugebånd

Når fugebåndet er udskiftningsmodent, ser det som regel indtørret og rynket ud. Det vil begynde at krympe og dermed slippe i siderne, og der er derefter direkte passage for vand og fugt.

Fugebåndet ekspanderer bedst i varmt vejr. Det kan tage op til flere dage hvis det er koldt så det er bedst at udskifte fugebånd i sommerhalvåret.

Fugemasse/Elastisk fuge

Elastiske fuger, der trænger til at blive skiftet ud, ser indskrumpede og tørre ud. I slemme tilfælde kan fugerne være revnet, så det blæser ind, Hvis fugerne er sprækkede og indsunkne, bør du kontakte en fugemand, som vil undersøge fugernes tilstand og udskifte dem efter behov.

Elastiske fuger bør kun anvendes i bunden af vinduet/døren.

Gummifuger i bunden af vinduet eller døren må aldrig males, for det forringer dens holdbarhed, fordi overfladen tørrer ud og sprækker. Har fugen sprækker eller revner, kan vand trænge ind og forvolde skade.

Hvordan udskifter du den udvendige fuge omkring et vindue eller en yderdør?

Finger der kører over gammel fuge som skal skiftes
Begynder fugerne at blive misfarvede, er det et tegn på, at de snart skal udskiftes. Foto: Morten K. Mathiasen

Når du skal skifte den udvendige fuge omkring et vindue eller en yderdør, er det meget vigtigt at få fjernet den gamle fuge helt.

En mørtelfuge fjernes nemmest med en mejsel og en mindre hammer. Sørg for at få både fuge og bagstop ud.

Sidder der et gammelt fugebånd, kan man som regel løsne det langs siderne med en skarp hobbykniv. Nogle gange sidder båndet meget løst og er lige til at trække ud.

Når der er renset helt i bund, kan der lægges nyt bagstop ind. Det skal helst være et par millimeter bredere end selve hullet, så det kiler sig ordentligt fast.

Den nemmeste måde at fjerne en elastisk fuge på, er ved at skære den op med en hobbykniv.

Mørtelfuge

Når bagstoppet er sat på plads, kan selve fugningen begynde. Du blander mørtlen og lader den hvile i 30 minutter, så alle luftbobler kan slippe ud.

Inden du begynder at fuge, skal du gøre murværket rundt om vinduet/døren fugtigt ved at kaste vand på det med en murerkost. Mørtelfugen hæfter bedst på fugtigt murværk.

Du skal bruge et fugejern, som er en meget tynd murske, der kan komme ind i det smalle mellemrum mellem karm og murværk. Mørtlen lægges i mellemrummet, som til sidst glattes med fugejernet, så fugen fremstår jævn og smuk.

Du skal ikke lave mørtelfuger i bagende sol, da de vil tørre alt for hurtigt, og det får mørtlen til at revne.

LÆS OGSÅ: Reparation af mørtelfuger i murede facader

Fugebånd

Når bagstoppet er sat på plads, kan fugebåndet lægges i. Fugebåndet udvider sig relativt hurtigt, når man åbner rullen og begynder at rulle det ud.

Hvis det er et vindue, du skal fuge, skal du starte nede i venstre hjørne og rulle hele vejen rundt om vinduet, til du er tilbage i venstre hjørne igen.

Nogle fugebånd kan man trække rundt i hjørnerne, mens andre typer skal skæres i alle hjørner. Spørg i byggemarkedet eller trælasten, hvis du er i tvivl om, hvordan fugebåndet skal monteres, og få en montagevejledning med.

Gummifuge

Når bagstoppet er sat på plads i bunden af vinduet/døren, kan selve fugningen begynde. Læg fugemassen i en fugepistol, og start fra den ene ende/side med at fuge ved at trykke på aftrækkeren. Fugemassen vil vælte frem og lægge sig imellem facaden og vinduet/døren.

Kan du forlænge de udvendige fugers levetid?

Det er ikke muligt at forlænge en udvendig fuges holdbarhed. Men det er vigtigt, at du vælger den rigtige fugemasse til vinduer og yderdøre. Desuden skal du sikre, at der er lavet et korrekt bagstop ved kalkmørtelfuger.

LÆS OGSÅ: Tjek vinduer, havedøre og yderdøre af træ

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Journalist / Kilder
Af:

Kilder:
"Brudskader i facadefuger med elastiske fugemasser" | BYG-ERFA Erfaringsblad (41) 99 09 24, 2. udgave "Fuger omkring vinduer i teglydervægge – udskiftning" | BYG-ERFA Erfaringsblad 06 12 31 "Diffusion og fuger" - | BYG-ERFA - erfaringsblad 41_061231 "Politikens gør det selv – gamle vinduer" | Flemming Rasmussen | Politikens Forlag A/S 2003 "Fugemassedeklaration DS/EN/ISO 11600. Samlinger i byggeriet" | Dansk Standard

Henvisninger:
Læs mere om facadefuger på BYG-ERFAs hjemmeside Center for Bygningsbevaring i RAADVAD, Udførelse af mørtelfuger ved vinduer og døre m.m. På Danalims hjemmesidekan du se hvordan fugebånd isættes Dafas hjemmeside med monterings vejledning for fugebånd

Kommentarer (2)

  1. Lars Pedersen
    Jeg er ikke enig i at silikone er egnet til fugning udendørs. Ihvertfald er der situationer hvor det er uegnet, som f.eks ved vægge som ikke tillader den store fugttransport udaf kombineret med trævinduer. Silikonefugen vil nedsætte udtørringshastighen af indtrængt vand (og fugt indefra) hvorved nedbrydning af træ vil kunne opstå. Derfor bør der i disse situationer anvendes en diffusionsåben fuge.
    (0)Svar og se andres svar


  2. Sune Kristensen
    Hej,

    Jeg har et nyere hus fra 2006 hvor ydervægen er af mursten.
    Mørtelfuger omkring vinduerne. Bundfugen ligger for langt fremme i forhold til drypkanten. Jeg vil kradse bundfugen ud.
    Mit spørgsmål er, skal bundfugen erstattes med mørtelfuge eller gummifuge?
    (0)Svar og se andres svar


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab