Hvilke problemer giver fugt i kælderen?

Fugt i kælderen kan være problematisk for både boligen og for helbredet. Høj fugtighed giver nemlig gode betingelser for angreb og vækst af svamp og råd. Råd kan i værste fald kan give alvorlige skader på bygningens materialer og konstruktioner, mens skimmelsvamp kan udløse allergiske reaktioner hos mennesker.

Gør du ikke noget ved et fugtproblem i en kælder, risikerer du, at problemerne breder sig til øvrige dele af boligen. Derfor skal du tage det seriøst og få undersøgt omfanget, hvis du har mistanke om et fugtproblem. Et omfattende angreb af fx ægte hussvamp eller skimmelvækst, der er opstået på grund af for høj fugtighed, kan blive både dyrt og besværligt at slippe af med igen. Især kan et angreb af ægte hussvamp få alvorlige konsekvenser. 

Det er kun et fåtal af mennesker, der er allergisk over for skimmelsvamp. Men de der er, vil typisk have symptomer, såsom luftvejsgener, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er særligt kraftige hos mennesker, der i forvejen lider af luftvejsallergi.

Fugt i kælderen behøver dog ikke at være et stort problem, hvis blot du har kontrol over den. I langt de fleste kælderkonstruktioner vil man da også kunne måle forhøjet fugtighed, uden at man af den grund behøver at gøre noget for at mindske det. 

Hvis fugten fx trænger igennem kælderydervæggen, fordamper på den indvendige side og derefter bliver ventileret ud igen, vil en smule fugt fx ikke være problematisk. 

Hvordan opstår der fugt i kælderen? 

Det er ikke altid lige let at gennemskue, hvad der er årsag til fugtproblemer i en kælder, men ofte er den skjult under jorden, og tegnene kan godt snyde. Ofte er der også være tale om en kombination af flere årsager.

Typisk opstår et fugtproblem også, når du begynder at bruge kælderen til andre formål, end den oprindeligt er bygget til. Før i tiden brugte man kælderen til kul og koks, viktualierum og vaskerum, men i dag ønsker vi tørre og varme kældre, der kan anvendes til flere formål, fx opbevaring, hobbyrum, eller opholdsrum. Det stiller større krav til kælderens byggetekniske kvalitet og kræver større kontrol over fugten, da den skal bortventileres, inden den bliver akkumuleret i konstruktionerne. 

Især kældre opført før 1960 er stort set altid fugtigt, da de ikke er bygget til at være tætte. Når tidens tand samtidig nedbryder mørtler, puds og lignende kan det give problemer.

Der er mange eksempler på, at fugtproblemer i en kælder er blevet forværret, når man har isoleret kælderen på den indvendige side netop for at mindske fugt og kulde. Det er derfor vigtigt, at man isolerer kælderen byggeteknisk korrekt under en kælderrenovering.  

Lokale fugtskjolder og afskalninger er fx ikke altid tegn på, at fugtproblemet har en lokal årsag. Skjolderne kan optræde netop der, fordi betonkvaliteten på netop det sted er dårlig, hvorved der opstår stenreder, afskalning eller andre uregelmæssigheder i væggen.

Hyppige årsager til fugt i kælderen

  • Kælderydervæggen ikke er helt tæt
  • Kældergulvet ikke er helt tæt
  • Brønde, dræn, nedløbsrør m.v. er tilstoppede eller utætte
  • Utætte vand- eller fjernvarmerør
  • Forkert fald på terræn, så regnvand løber ind mod huset
  • For høj luftfugtighed, der forårsager kondens på de kolde overflader 
  • Opstigende grundfugt
  • Oversvømmelse (skybrud eller vand fra kloak)
  • Mangelfuld ventilation
  • Isolering, der ikke er udført byggeteknisk korrekt

Sådan tjekker du kælderen for fugt

Når du skal undersøge kælderen for fugtproblemer, skal du gennemgå kælderen indefra og samtidig være opmærksom på, at årsagerne ofte findes uden for huset. Gør det gerne jævnligt, så du opdager fugten, før den bliver et reelt problem. Det er vigtigt at undersøge gulve og kælderydervægge systematisk. 

Der kan være flere forskellige tegn på, at der er fugt. Porøse overflader, afskallet maling, en muggen lugt samt direkte forhold i form af skimmelsvamp, plamager og saltudblomstringer hører til blandt de hyppige tegn. Måske kan fugten ligefrem mærkes, når man lægger en hånd på kældervæggen. Vand, der trænger ind gennem kælderydervæggene, gør med tiden overfladen porøs og løs, så puds og maling skaller af. 

Start med at finde ud af, om der er tale om et lokalt eller et mere generelt fugtproblem. Hvis der kun er fugtigt på et afgrænset område i kælderen, er årsagen måske et lokalt problem i terrænet udenfor det sted, hvor fugtproblemet optræder. Det kan fx være et utæt nedløbsrør, et tilstoppet dræn eller en lokal sænkning i terrænet op ad kældervæggen.

Hvis der derimod er tegn på fugt mange forskellige steder i kælderen, kan det tyde på, at kælderen generelt er fugtig, fx fordi der trænger fugt fra grundvand eller regnvand ind gennem kælderydervægge.
 

Typiske tegn på fugt i kælderen

  • Puds eller maling der skaller af
  • Porøse og løse overflader
  • Saltudblomstringer på kældervæggene 
  • Fugtigt træværk
  • Skader eller skimmelsvamp på opbevarede genstande, reoler, kasser m.v.
  • Vand, der kommer op gennem kloakken, når det regner meget
  • Tilstoppede kloakker, så vandet ikke ledes hurtigt nok væk gennem afløb
  • Vækst af skimmelsvampe 
  • Sur eller muggen lugt, der indikerer, at der kan være skimmelsvamp
  • Synlige mørkebrune, grønne eller sorte plamager eller pletter på kældervægge eller indbo

Vær OBS på, at skimmelsvampe også kan vokse skjult bag vægbeklædninger og på ting, der opbevares i kælderen. Tjek møbler, flyttekasser og andre ting, der står i kælderen. genstande er især udsatte for skimmelangreb, hvis de står direkte på et fugtigt gulv eller op ad en væg. Kontakt evt. et firma med speciale i bygningsanalyse, hvis du er i tvivl, om hvorvidt der er skimmelsvamp eller andre svampeangreb i din kælder.

Du kan også anskaffe dig et hygrometer (en fugtmåler), som måler luftens relative fugtighed (RF). Som hovedregel skal den relative luftfugtighed helst holdes under 40-45 procent om vinteren, og hvis det er muligt, under 60-65 procent om sommeren.

Tæt på væggene må den relative luftfugtighed ikke overstige 75 procent, da det er grænsen for vækst af skimmelsvampe på organisk materiale. Hvis væggene står med en overflade af pudset beton eller murværk, er tallet meget højere. 

Der findes mange gode trådløse målere, som også er styret af en app, hvor du løbende kan få følge med i luftfugtigheden eller få en notifikation, når fugtniveauet bliver for højt.

Kan du ikke gennemskue årsagen til fugtproblemerne, kan du søge hjælp hos en fagmand, der er specialist på området, fx en bygningskonstruktør eller ingeniør. En kloakmester kan inspicere dine brønde for utætheder, hvis du har dem under mistanke. Også firmaer med speciale i bygningsanalyse, råd og svamp har typisk stor viden og erfaring med at undersøge kældre for fugt. Det kan fx være aktuelt, hvis det ikke er muligt at finde synlige tegn på, hvor fugten stammer fra.

Hvordan undersøger du for skjulte fugtproblemer? 

Fugt kan give store problemer, når den lukkes inde bag tætte beklædninger, tætte malingstyper, træpaneler, gips, glasvæv m.v. Det kan i værste fald medføre skader på væggene og svampeskader i etageadskillelsen mellem kælder og stueetage. 

Problemerne kan brede sig til gulvkonstruktionen i boligen ovenover, og kan være katastrofale med råd og svampeskader på gulve og sågar ydervæggene over kælderniveau. Du skal derfor være ekstra opmærksom på skjulte fugtproblemer, som nogle gange blot viser sig som små tegn.

Hvis kælderens ydervægge er beklædt på den indvendige side, og du er bekymret for, om der er trængt fugt ind på bagsiden af beklædningen, bør du lave en stikprøve ved fjerne et par plader og tjekke efter, om der skulle være problemer.

Ideelt set bør der ikke være nogen former for plader eller beklædninger på indersiden af kælderydervæggene. Især opbygninger med træ, gips og tapet vil kunne skabe fugtproblemer i konstruktionen.

Det er en dårlig ide at have gulvbelægninger i organisk materiale (træ, linoleum tæpper uden gummibelægning på bagsiden), da der nemt kan gro skimmelsvamp på den, og der kan opstå råd. Det er også en dårlig idé at have tætte belægninger som vinyl eller gulvtæppe med gummi på undersiden, da de ikke tillader den opstigende grundfugt i at blive ventileret bort og derfor kan der vokse skimmel på undersiden af belægningerne. Fliser eller rå beton er det bedst egnede belægninger til et kældergulv.

Har du en belægning på kældergulvet, kan du evt. løfte lidt op i den og undersøge, om den føles fugtig eller er angrebet af skimmelsvamp på undersiden.

Gulvmaling kan også give problemer, hvis den diffusionstæt og dermed ikke lader fugten trænge igennem. Her vil man opleve, at malingen bobler eller skaller af. Gulvmaling bør derfor altid være diffusionsåben.

Den bedste løsning er at have et flisegulv eller holde kældergulvet i rå beton.

Hvad kan du gøre for at få en mere tør kælder?

Når du har fundet årsagerne til fugten i kælderen, gælder det om at finde den rette løsning, som både afhænger af årsagerne, men også af, hvilket resultat du gerne vil opnå.

Du bør under alle omstændigheder gøre noget ved de fugtproblemer, der kan skade huset eller give sundhedsmæssige problemer. Hvor tør du ellers ønsker, at din kælder skal være, afhænger af, hvad du planlægger at bruge kælderen til, og hvor mange penge du vil afsætte til det.

Vær realistisk. Hvis du har en fugtig kælder i et ældre hus, er der formentlig grænser for, hvor tør den kan blive, hvis omkostningerne skal stå mål med resultatet. Bemærk dog, at en tør kælder giver et bedre indeklima i hele huset, så den overvejelse skal du også tage med.

Fugt i en ældre kælder kan sjældent fjernes helt. Men problemet vil som regel kunne minimeres så meget, så kælderen kan blive rimelig tør. Især hvis du efterfølgende bruger den fornuftigt.

I de følgende afsnit kan du læse mere om, hvordan du skal løse problemerne afhængig af, hvordan de er opstået. Der findes også en række lettere løsninger til at fjerne fugt i kælderen, som sagtens kan være fornuftige at gribe til, men som ikke nødvendigvis løser fugtproblemerne på den lange bane. 

Hvilke lette løsninger findes der til at fjerne kælderfugt?

Du kan relativt nemt og billigt fjerne fugt ved hjælp af en række lette tiltag. De er muligvis ikke tilstrækkelige, da de ikke fjerner kilden til fugten og derfor vil skulle foregå løbende. 

  • Fjern alle tætte belægninger samt beklædninger fra kældervægge og gulve, så konstruktionerne kan få luft. Det er vigtigt, at fugten ikke lukkes inde under beklædning, tæt maling, glasvæv og lignende.
  • God naturlig udluftning skal etableres ved hjælp af ventilationsriste i kældervægge eller via spalteventiler i vinduer.
  • Hvis det gælder om at få ophobet fugt væk hurtigst muligt, kan du supplere den naturlige udluftning med en elektrisk affugter eller en ventilator. Kontakt evt. et firma med speciale i affugtning for hjælp, hvis fugtproblemet er stort.
  • Hvis du ønsker at behandle vægge og gulve i kælderen, er det vigtigt, at du bruger diffusionsåbne (ikke tætte) materialer, eksempelvis silikatmaling, kalk eller lignende.
  • Sæt varme på kælderen. Der behøver ikke være samme temperatur, som der er oppe i boligen, men sørg gerne for, at temperaturen i kælderen er mellem 15-18 grader.
  • Acceptér, at du med jævne mellemrum må udføre små reparationer af puds eller maling på kælderydervæggene, fordi en smule fugt trænger igennem. Husk at bruge renoveringsmørtel, som bedre holder til saltudtræk mm.
  • Sørg for, at der ikke står indbo lige op ad væggene. Der bør være mindst 5 cm luft ud for væggene, så der kan ske ventilation af vægoverfladerne. Opbevar fx dine ting i åbne reoler, gerne med stålben. 
  • Sørg for at anvende kælderen korrekt! Tør fx ikke tøj i kælderen med mindre du har en god elektrisk udsugning, som er tændt, imens tøjet tørrer.
  • Tjek at der er fald i terrænet væk fra huset, og rens tagrender, nedløbsrør samt tagbrønde, så vand kan ledes væk.

Utætte og tilstoppede brønde, dræn, nedløbsrør og lignende 

Hvis en kældervæg i et afgrænset område pludselig er blevet meget fugtig, skyldes det ofte en utæthed i eller en tilstopning af en af de brønde eller afløbsledninger, der skal lede regnvand væk fra huset. Årsagen kan både være manglende rensning og vedligeholdelse, men det kan også skyldes et brud. Få udbedret fejlen hurtigst muligt, da problemet hurtigt kan udvikle sig.

  • Tjek alle afløbsledninger, kloakledninger, drænledninger, rense- og tagbrønde, nedløb m.v. igennem.
  • Tilstoppede brøndenedløbsrør m.v. skal renses og gennemspules, så vandet atter kan løbe frit igennem. Kan du ikke selv løse opgaven med en haveslange, så søg hjælp hos en kloakmester. 
  • Kontakt en kloakmester, hvis du har mistanke om eller har opdaget, at der er defekte afløbsledninger eller kloakledninger. Vedkommende kan undersøge skaden nærmere, evt. ved hjælp af en tv-inspektion af kloakken. 
  • Hvis der er brud på en kloakledning eller i en brønd, bør du undersøge, om dit forsikringsselskab dækker skaden. 

Forkert fald på terrænet

Terrænet, der støder lige op til bygningen, skal optimalt set have en smule fald væk fra bygningen, så overfladevand og regnvand ledes bort i stedet for at sive ned i jorden tæt ved bygningen, da det vil øge fugtbelastningen på kældervæggene. Faldet skal være der, uanset om du har græsplæne, løse sten eller fliser:

  • Sørg for, at der er mindst 2 cm fald pr. meter væk fra bygningen.
  • Dæk huller til og fjern lunker, så der ikke danner sig vandpytter tæt på bygningen.
  • Læg evt. en tæt belægning langs facadens sokkel (med fald væk fra huset), så der ledes mest muligt vand bort.

Utætte kælderydervægge

I ældre kældre fra før 1960 er væggene sjældent helt tætte, og er sjældent der ikke lagt omfangsdræn omkring huset, kan det skabe udfordringer med fugt, der trænger gennem væggene. Med tiden kan der også være opstået revner og sprækker ved sokler og kældervægge, hvor fugt kan trænge ind.

Kældervægge af denne type kan blive ret fugtige, og i værste fald kan fugten blive suget via kældervæggene op i træbjælkerne i etageadskillelsen mellem kælder og stueetage, hvor det kan give problemer med råd og svamp i konstruktionen.

Flere forhold har betydning for, hvor højt fugten suges op i væggene: 

  • Hvor meget grundvand og regnvand der kommer ind fra jorden udefra
  • Kældervæggenes materialer og kvalitet
  • Den omkringliggende jords sugeevne
  • Om kældervæggen er lukket inde bag indvendige vægbeklædninger og diffusionstætte malinger, så fugten presses opefter
  • Om kældervæggen er tætnet på ydersiden, så fugten ikke kan komme ud den vej

Hvornår kan det svare sig at lave omfattende tiltag mod kælderfugt? 

Hvis fugtproblemerne er omfangsrige og lette tiltag ikke virker, må der en mere omfattende renovering til.
Den bedste løsning er at isolere og kælderydervæggen udefra og lægge et omfangsdræn, hvilket er en dyr og omfattende løsning, da der skal graves ud langs hele husets facade, helt ned til undersiden af fundamentet eller kældervæggen.

Derfor skal du nøje overveje, om omkostningerne står mål med det, du kan få ud af kælderen. Alternativt kan du vælge en eller flere af de billige men knap så effektiver løsninger og acceptere, at der er grænser for, hvad du kan bruge din kælder til.

Hvis du ønsker en mere omfattende fugtrenovering af din kælder, bør du søge professionel rådgivning. En rådgiver kan vurdere fugtproblemernes reelle omfang og årsag samt beskrive den helt præcise byggetekniske løsning i dit individuelle tilfælde. Det vil typisk være en bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt, der kan hjælpe dig. 

En ingeniør bør desuden undersøge din kældervæg og sikre, at den kan tåle at blive gravet fri midlertidigt uden at revne, hvis der er behov for udvendig isolering. En kældervæg, der graves fri, kan nemlig i nogle tilfælde risikere at skride ud med risiko for sætningsskader og i værste fald kollaps af bygningskonstruktionen – især hvis der skal graves længere ned end til undersiden af kælderydervæggen.  

Desuden har du behov for håndværkere til at udføre de lidt vanskelige løsninger, og et omfangsdræn skal altid udføres af en autoriseret kloakmester.

Omfattende fugtrenovering af kælderen

Den omfattende fugtrenovering af kælderen består af disse trin:

  1. Der graves op langs kældervæggen.
  2. Ydervæggen renses af.
  3. Huller og utætheder repareres med cementmørtel (også kaldet at berappe).
  4. Væggen asfalteres, hvis der er behov.
  5. Trykfast isolering sættes op. Anvendes fx polystyrenplader, fungerer disse også som drænplade.
  6. Hvis der anvendes stenuld, afsluttes der med en fiberdug på den side af isoleringen, der vender ud mod terrænet.
  7. Drænrør lægges ud i bunden af udgravningen.
  8. Udgravningen fyldes med drænende fyld (fx sand eller grus) og øverst et lag muldjord. Genbruges en fed lerjord, er der stor risiko for at overfladevandet aldrig kommer ned til drænet, fordi det holder på vandet.
  9. Terræn langs med facaden reetableres med fald væk fra facaden.
  10. I mange tilfælde, hvor grundvandet står højt, eller drænet ligger dybere end kloakken, skal der etableres en pumpebrønd, der kan lede vand væk fra drænet.

Efter etablering af drænet er det meget almindeligt, at kældervæggen fortsat er våd. Vent derfor med at overfladebehandle væggene indvendigt, til de er tørret helt. Udtørringen kan godt tage adskillelige måneder eller i nogle tilfælde år. Op til 2 år er ikke ualmindeligt, hvis de har været meget våde.

Den billigste form for udtørring af kælderen er naturlig udluftning, evt. suppleret med let opvarmning af kælderen og en fugtstyret mekanisk ventilator. 

Når du skal overfladebehandle væggene, er det meget vigtigt, at du vælger diffusionsåbne produkter. Anvender du vandtætte malinger, pudser og smøremembraner risikerer du nemlig at forværre fugtproblemerne. Når væggen tætnes indefra, kan fugten ikke trænge gennem væggen og fordampe fra indersiden. Det medfører, at fugten bliver presset længere op i væggen og i værste fald videre op i bjælkelaget over kælderen og op i boligen.

Opstigende grundfugt i kældervæggen

Ud over fugt, der trænger igennem kældervæggene fra jorden uden for  kælderen, kan fugt også komme fra undergrunden, hvor grundfugt bliver suget op igennem kældervæggen. Hvis det er årsagen til fugtproblemer, er der desværre ingen nemme løsninger.

Opstigende grundfugt er meget udtalt i ældre kældervægge, hvor vand suges op via gamle vægge, enten af murværk eller beton, suger, via den kapillarer virkning, vand op i væggene. Opfugtningen er meget almindelig, og ødelægger som oftest puds og maling i 30-50 cm højde fra gulvet. Men nogle gange kan fugten trænge endnu længere op.

Der findes forskellige metoder, du kan forsøge dig med, men de er omkostningstunge og besværlige.

  • Hvis kældervæggen er lavet af mursten, kan specialfirmaer presse stålplader ind på tværs af kælderydervæggen i en fuge lige under kældergulvets niveau for at bremse fugten. Det vil sige, at der igennem en af de vandrette mørtelfuger, bliver presset en metalplade ind i hele væggens tykkelse. Løsningen er dyr og vanskelig, da det kræver plads og udgravning for maskinen, der skal presse pladerne ind. Skær en rille og lægmurpap eller stålplader ind i den og fyld ud med betonmørtel efterfølgende. Der skal skæres en meter ad gangen, og murpappen/stålpladerne skal overlappe i samlingerne.
  • Hvis du vælger at grave kælderen ud for at få større højde til loftet og et bedre gulv, vil du oftest være nødt til et understøbe kældervæggene. Nutidens beton er mere vandtæt, så på den måde standses opsugningen nedefra.  
  • Sprøjt fugtstandsende kemikalier ind i borede huller nederst i kælderydervæggen. Erfaringsmæssigt er det ikke nogen sikker løsning. Nogle gange virker det, andre gange ikke.
  • Fjern fugt ved hjælp af elektro-osmose. Metoden går ud på at danne et elektrisk felt i væggen, der bremser den opstigende fugt. I teorien skulle det virke, men om det også virker i større stil i praksis, er der delte meninger om. De første anlæg som bl.a. Teknologisk Institut har fulgt de seneste godt 30 år, virkede, ifølge dem, ikke. Siden er der udviklet på anlæggene, men den endelige fulde anerkendelse blandt fagfolk er endnu ikke slået igennem.

Hvis du ikke vil kaste dig ud i en dyr løsning, må du nok acceptere, at der er grænser for, hvor tør din kælder kan blive.

Uanset hvad, er det vigtigt, at kælderens indvendige overflader er behandlet med en diffusionsåben overfladebehandling, fx renoveringspuds, kalk, silikatmaling eller lignende. Disse produkter tillader fugten at trænge igennem væggen, så den har mulighed for at fordampe på indersiden og blive ventileret bort. 

Når kældergulvet ikke er helt tæt

Kældergulvet kan også opsuge fugt fra jorden. Fugtig jord, som f.eks. lerjord, er værst. Hvis betonen ikke indeholder ret meget cement, er den relativt utæt og kan også suge fugt op. Og er der ikke er noget kapillarbrydende lag under gulvet, dvs. et lag sten eller andet løst materiale, bliver problemet blot værre. Stenene i det kapillarbrydende lag skal have en diameter på mindst 4 mm, for at fugten fra jorden ikke kan suges op.

For at komme problemet til livs, er den mest effektive løsning at bryde det gamle gulv op og genetablere dit kældergulv med et kapillarbrydende lag samt isolering. Ved at isolere gulvet mindsker du både dit varmeforbrug og risikoen for sommerkondens. Løsningen er dog ikke billig.

Hvis du vil renovere kældergulvet, er det oplagt ved samme lejlighed at overveje, om du vil grave kælderen ud for at opnå større rumhøjde på samme tid. 

Det er vigtigt, at du er omhyggelig, når du etablerer det nye gulv og aldrig graver ud uden at få rådgivning. At sænke et kældergulv betyder ofte, at man graver dybere end kældervæggens fundament. Det kan betyde, at kældervæggene skal understøbes (altså suppleres med en ’forlængelse’ af væggen/fundamentet). Her bør en ingeniør komme med anvisninger på, hvordan du undgår sætningsrevner i væggene.

Understøbning af fundamenterne kan også afhjælpe problemer med opstigende grundfugt i vægge, da de betontyper, man i dag anvender, ikke er nær så fugtsugende. Dermed stopper man den opstigende grundfugt. Det kræver, at man vælger en beton af høj kvalitet og styrke.

En billigere måde at tætne kældergulve

En mere enkel og billigere løsning er at tætne det eksisterende betongulv ved at påføre et fugttæt materiale, fx. støbeasfalt, eller en vandtætningsmembran (MK-godkendt flisesystem), inden der evt. lægges et klinkegulv. Der er dog stor risiko for, at der i løbet af en kort årrække kan komme buler og revner i belægningen, da fugten presses op nedefra.

Det er også blevet mere og mere moderne at bruge epoxygulvbelægninger eller sågar polyurethanbelægninger. Der findes ikke langtidserfaringer med disse produkter endnu.

Når fugten skyldes kondens

Der kan også være fugtproblemer i kælderen, der ikke skyldes indtrængen af fugt gennem vægge og gulve, men derimod kondens. Det vil sige fugt fra luften, der sætter sig på de kolde overflader i kælderen.

Hvis fugtproblemerne i kælderen oftest viser sig om sommeren som fugtige vægge og gulvoverflader, skyldes det sandsynligvis det, man kalder sommerkondens.

Den varme sommerluft indeholder store mængder fugt, og når luften kommer ind i kælderen, sætter fugten sig på de kølige overflader, typisk på gulvene og den del af væggene, der ligger under terrænet. Det kan medføre vækst af skimmelsvamp og misfarvning af vægge og gulve.

Kondens kan også opstå om vinteren, men her sætter fugten sig typisk på den del af væggen, der ligger over terræn, da den er koldest om vinteren.

Sådan gør du, hvis der opstår sommerkondens i kælderen: 

  • Luft ud om sommeren, når det er koldest udenfor, dvs. sent om aftenen eller meget tidligt om morgenen. Om sommeren hjælper det nemlig ikke at lufte ud midt på dagen, da det blot bringer mere varm, fugtig luft ind i kælderen.
  • Luft ud ved behov om vinteren, og sæt evt. varme på kælderen.
  • Anskaf evt. en fugtstyret affugter til brug de meget fugtige dage om sommeren.
  • Forebyg evt. sommerkondens ved at sætte varme på i kælderen i sommermånederne. Det kan med fordel ske med solvarme.

Hvis du har etableret et nyt gulv, vil problemerne med sommerkondens blive mindre. Det samme gælder, hvis kældervæggene isoleres, da overfladerne bliver varmere, hvorved kondensen ikke sætter sig i samme omfang.

Hvad gør du, hvis kælderen er angrebet af skimmelsvamp? 

Hvis der er vækst af skimmelsvampe i kælderen, skal du fjerne det hurtigst muligt. Du vil måske opleve, at det kommer igen, hvilket skyldes, at du ikke har fået bugt med fugten. Er problemet begrænset, kan du muligvis nøjes med blot med jævne mellemrum at vaske ned og selvfølgelig sørge for at holde kælderen så tør som mulig for at forebygge angreb. 

Hvis kælderen derimod er voldsomt angrebet af skimmelsvamp, bør du kontakte fagfolk, der har erfaring med skimmelsanering. De kan vurdere, om det er nødvendigt med en fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af kælderen for at undersøge, hvad der skal til for at fjerne angrebene. Omfattende angreb af svampe fjernes med dampafrensning, afrensning med is eller anden mekanisk afrensning af overfladerne.

Sådan fjerner du skimmelsvamp 

  • Fjern først alle angrebne materialer, der ikke kan rengøres, fx gamle papkasser, trækasser, isoleringsmaterialer, beklædningsplader, gipsplader, puds (bankes af), krydsfinérplader, tapet, glasvæv, spånplader, nedhængte lofter m.v.
  • Vask herefter resten af de angrebne overflader og materialer med Protox Hysan, Rodalon skimmel ®) eller et lignende rengøringsmiddel, som fjerner og forebygger skimmelsvamp. Vægge, støbte gulve, fliser, klinker, tekstiler og plast kan vaskes.