Indhold i denne artikel

Fundamenter

Fundamenter opføres på forskellige måder afhængig af, hvordan underlaget er. Sætningsrevner i huset kan skyldes, at der er problemer med fundamentet, hvor løsningen kan være at støbe et nyt fundament under det gamle.

Hvilken funktion har fundamentet på et hus?

Top af fundament med to skifter isolerede lecablokke.
Foto: Venligst udlånt af Maxit.
Top af fundament med 2 skifter isolerede lecablokke. Foto: Venligst udlånt af Maxit.

Fundamentet er den nederste del af huset, der afgrænser huset fra jorden under det. Den del af fundamentet, der stikker over jorden, kaldes for husets sokkel.

Fundamentets opgave er at bære vægten af husets bærende og stabiliserende vægge og tagkonstruktionen, så huset ikke synker sammen (sætter sig). Samtidig skal fundamentet forhindre fugt fra den underliggende jord i at trænge op i husets vægge.

Fundamentet afsluttes ofte med 2 skifter lecablokke, for at bryde kuldebroen fra jorden op i ydervæggen.

Hvornår er det vigtigt at kende noget til husets fundament?

Revner i husets ydervægge og sokkel kan skyldes, at der er problemer med fundamentet. Hvis fundamentet eller den jord, som fundamentet hviler på, ikke kan bære husets vægt, kan huset synke sammen. Det kan give såkaldte sætningsrevner.

Revner i ydervægge kan dog skyldes mange andre ting. Der kan både være alvorlige og mere harmløse årsager til, at de opstår. Hvis dit hus har eller pludselig får store revner, er det en god idé at få en bygningssagkyndig til at vurdere, hvad der er årsag til revnerne, og om der er grund til at gøre noget ved dem.

Hvilke typer fundamenter findes der?

Danske huse, der er bygget efter 1910, har normalt et betonfundament, der er støbt på stedet. Der er altid fundament under husets ydervægge og stort set altid under de bærende indervægge samt under søjler, tunge skorstene og pejse. Der vil ofte også være fundament under husets stabiliserende vægge.

Fundamentet skal ligge 90-120 cm under jordoverfladen for at undgå, at jorden skubber fundamentet op i hård frost. Hvor dybt afhænger af jordtypen på din grund. I ældre huse ses det, at fundamentet af og til ligger højere - fx i 70 cm's dybde. Det skyldes, at opfattelsen af, hvad en frostfri dybde er, har ændret sig en del gennem tiden.

Fundamentet er normalt udført enten som et stribefundament eller et punktfundament.

Hvilke forskellige typer fundamenter findes der? 

Det mest almindelige fundament til et enfamiliehus er et stribefundament. I praksis udføres fundamentet ved, at der graves en rende i jorden, hvori der udstøbes beton.
Tegning: Jan Pasternak.
Det mest almindelige fundament til et enfamiliehus er et stribefundament. I praksis udføres fundamentet ved, at der graves en rende i jorden, hvori der udstøbes beton. Tegning: Jan Pasternak.
Punktfundamentet passer i størrelse og form til den bygningsdel, det skal bære. Til runde fundamenter bruger man ofte en brøndring af beton som form. Tegning: Jan Pasternak.
Punktfundamentet passer i størrelse og form til den bygningsdel, det skal bære. Til runde fundamenter bruger man ofte en brøndring af beton som form. Tegning: Jan Pasternak

Huse på jord med dårlig bæreevne

Hvis huset ligger på jord med dårlig bæreevne, er der normalt enten brugt brøndfundamenter eller pælefundering. Disse fundamenter er boret eller banket ned i jorden til en dybde, hvor jorden har den nødvendige bæreevne.

Brøndfundamenter bruges som regel, hvor der er mellem 2 og 3 meter ned til det bærende jordlag. Først bores et hul i jorden med en maskine - typisk med en diameter på 0,5-1 meter - og derefter støbes hullet ud med beton. Oven på disse brøndfundamen
Brøndfundamenter bruges som regel, hvor der er mellem 2 og 3 meter ned til det bærende jordlag. Først bores et hul i jorden med en maskine - typisk med en diameter på 0,5-1 meter - og derefter støbes hullet ud med beton. Oven på disse brøndfundamenter hviler husets fundamentbjælker. Tegning: Jan Pasternak.
Pælefundering bruges som regel, hvor det bærende jordlag ligger mere end 3 meter nede. En betonpæl bankes et stykke ned i det bærende jordlag. Oven på pælene støbes husets fundamentbjælker.
Pælefundering bruges som regel, hvor det bærende jordlag ligger mere end 3 meter nede. En betonpæl bankes et stykke ned i det bærende jordlag. Oven på pælene støbes husets fundamentbjælker. Tegning: Jan Pasternak.

Gamle huse

I huse, der er bygget i perioden fra 1850-1910, da beton endnu ikke var så udbredt, er fundamentet ofte bygget op af hårdtbrændte mursten. Og i endnu ældre bindingsværkshuse fra før 1850 er fundamentet normalt bygget af sten (syldværk) med hårdt pakket jord og mørtel imellem.

I gamle huse på dårlig jord med lav bæreevne er fundamentet normalt lavet af træbjælker, der ligger på kryds og tværs under en muret væg (slyngværk). Bjælkerne skal ligge så dybt, at de konstant er fugtige, for at undgå, at de bliver nedbrudt. Man brugte også at pakke bjælkerne ind i ler, der kunne holde på fugten.

På steder, hvor der var langt ned til bæredygtig jord, brugte man træpæle til fundering. Det ser man fx i en del gamle ejendomme på Christianshavn. Af hensyn til holdbarheden skal træbjælkerne også her være under vand konstant ellers vil de rådne.

Hvilke årsager kan der være til problemer med fundamentet?

Der kan være flere forskellige årsager til, at der opstår problemer med husets fundament:

  • Hvis undersiden af fundamentet ikke når ned i frostfri dybde, kan fundamentet få revner i frostvejr, når vandet i jorden fryser til is og får jorden til at udvide sig og dermed skubber til fundamentet.
  • Hvis jorden under fundamentet ikke kan bære vægten af huset (jorden har dårlig bæreevne), kan huset få sætningsrevner, fordi huset synker sammen. Især huse, der ligger på blød og sumpet jord, er meget udsatte.
  • Hvis forskellige dele af huset har forskellige typer fundamenter, kan der komme revner i fundament og ydervægge, fordi husets forskellige dele arbejder forskelligt. Det ses fx i huse, der er bygget på en skrånende grund, eller i huse, hvor der kun er kælder under dele af huset.
  • Der kan også opstå revner, hvis vandindholdet i jorden er forskelligt under forskellige dele af huset, fx fordi de dræn, der fjerner vandet fra jorden, ligger i forskellig højde. Jordens bæreevne afhænger nemlig af, hvor meget vand der er i jorden.
  • Huset kan også få sætningsrevner, hvis jorden under fundamentet tørrer ud. Et stort træ for tæt på huset kan en varm sommer i nogle tilfælde suge så meget vand ud af jorden, at det får huset til at sætte sig. Det samme kan et dræn, der ligger for dybt.
  • For meget vand kan også være et problem. Vandet kan skylle jorden under fundamentet væk og dermed underminere dele af huset. Et utæt kloakrør kan være årsagen.

Det er ofte en rigtig god ide at få lavet en geoteknisk undersøgelse af din grund, inden du går i gang med udbedringer, hvis du har problemer med fundamentet på dit hus. En geoteknisk undersøgelse kan være med til at afklare, om jorden er bæredygtig, om grundvandsspejlet er højt, og hvilken sammensætning jorden under dit hus har. Det har alt sammen betydning for, hvordan dit fundament skal udbedres.

LÆS OGSÅ: Omfangsdræn

Hvordan kan problemer med fundamentet løses?

Den mest almindelige måde at udbedre et fundament, der har sat sig - eller er i fare for at sætte sig, på er at grave ud og understøbe fundamentet, dvs. støbe et nyt fundament under det gamle. Det er vigtigt, at det nye fundament står på bæredygtig jord.

Når man understøber et fundament, er det vigtigt at grave ud og understøbe under fundamentet et lille stykke ad gangen, ca. 1 meter. Ellers kan huset bliver beskadiget under processen. Arbejdet er meget tidskrævende, og det kan  anbefales, at du får fagfolk til at hjælpe dig, da det kræver erfaring at udføre korrekt.

I stedet for at understøbe hele fundamentet kan man presse pæle ned under det eksisterende fundament. Dette arbejde må og kan kun udføres af professionelle

Understøbning af eksisterende fundament.
Foto: Venligst udlånt af Dansk Fundering.
Understøbning af eksisterende fundament. Foto: Venligst udlånt af Dansk Fundering.
Presning af stålpæle under eksisterende fundament.
Foto: Venligst udlånt af Dansk fundering.
Presning af stålpæle under eksisterende fundament. Foto: Venligst udlånt af Dansk Fundering.

Kan du selv tjekke dit fundament?

Problemer med husets fundament er sjældent noget, som opstår fra dag til dag. Men hvis du holder et vågent øje med fundament og sokkel, eventuelt i forbindelse med et halvårligt eller årligt tjek af huset, kan du forhindre, at eventuelle problemer vokser eller breder sig. Typisk vil det være en god idé at tjekke huset i foråret efter efterårets og vinterens hærgen.

LÆS OGSÅ: Tjek dit hus for skader efter vinteren

Det kan være svært uden specialviden at fastslå årsagen til problemer med soklen, men er du opmærksom på nogle enkle symptomer, kan du tilkalde en byggesagkyndig i form af en arkitekt, bygningsingeniør, konstruktør eller murermester i tide: 

  • Revner i soklen, som måske også har bredt sig til murværket ovenover, kan skyldes problemer med jordens bæreevne. Hvis eksisterende revner udvider sig mærkbart, eller nye revner pludselig opstår, bør du tilkalde en fagmand. Har du kælder under huset bør du også tjekke kælderydervæggene for revner indefra.
  • Fugt i kælderen, mørke skjolder og eventuel skimmelsvamp, fugtproblemer i facaderne eller i gulvet i stueetagen kan skyldes fugt fra fundamentet. Hvis fundamentet ikke er sikret mod opstigende fugt fra jorden eller vand kan trænge ind gennem revner og sprækker, kan det være årsagen. Har jorden rundt om huset ikke fald væk fra huset, eller er der en utæt kloakledning tæt på facaden, kan det også forårsage vandindtrængning og fugtproblemer.

Løs puds og revner i soklen bør under alle omstændigheder udbedres for at sikre tætheden i dit hus.

LÆS OGSÅ: Tjek husets sokkel

Oprindeligt publiceret d. , senest ajourført d.

Kilder og henvisninger
Kilder:
  • Fundering af mindre bygninger" | SBi-anvisning 181 | Statens Byggeforskningsinstitut Bygningskultur Danmark Byggeskadefonden
  • Huse med sjæl" | Søren Vadstrup | Gyldendal 2004
Henvisninger:

Kommentarer (3)

  1. Frank Larsen
    Jeg har læst at man kan få fundamenter der graves ned og fås som et slags samlesæt og skulle være ligeså godt som et støbt fundament.Desværre så gemte jeg ikke dette nye produkt. Har i en ide om hjad det var.
    (0)Svar og se andres svar


  2. PER Olsen
    Jeg så en interssant artikel på www.selvbyg-traehuse.dk der handler om muligheden for at bruge lettere/ billigere fundamenter til træhuse, den mulighed syntes jeg der mangler i artiklen.
    VH
    Per
    (1)Svar og se andres svar
    1. jesper
      Punkt fundament kan laves med store stål skruer. Se www.nemtfundament.dk der skal ikke graves så meget.


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab