I det seneste halve årer energipriserne steget markant, og i særdeleshed er priserne på naturgas røget i vejret. Den russiske invasion af Ukraine og en række landes sanktioner mod Rusland, kan gøre situationen endnu mere alvorlig, da Rusland leverer omkring 40 procent af EU’s samlede gasforbrug.

Normalvis ligger naturgaspriserne på omkring syv kroner pr. kubikmeter, men i december 2021 var prisen oppe på omkring 15 kroner pr. kubikmeter. For en familie med et årligt forbrug på 1.716 kubikmeter kunne det betyde en ekstraregning på omkring 3.000 kroner alene i december 2021 i forhold til december 2020.

Gaspriserne ligger lige nu på omkring 16 kr., og ingen ved med sikkerhed, om gasprisen vil stige endnu mere, og om og hvornår priserne falder til et mere normalt leje igen.

Bør du skifte dit gasfyr?

Mange boligejere står derfor i den situation, hvor de overvejer at udskifte gasfyret til en anden varmekilde. Men er det altid en god idé?

- Har du et nyere gasfyr med kondenserende gaskedel, og du har sørget for at få det serviceret løbende, så har du faktisk en ret effektiv varmekilde. I den sammenhæng, og hvis du ser bort fra den aktuelle gaspris, giver det derfor først mening at overveje en udskiftning, hvis du har et gasfyr, der er ældre end 10 år. Ellers vil udskiftningen simpelthen være en for stor udgift i forhold til, hvad du sparer på varmeregningen, siger fagekspert i Videncentret Bolius, Henrik Bisp.

Han understreger dog, at der ikke kan kigges bort fra de høje priser, og så handler det også om at kigge på den enkelte bolig. Kig på, hvad du har betalt mere over det seneste år og fremskriv det med de næste to fyringssæsoner. 

Hvis du eksempelvis har et stort, gammelt og dårligt isoleret hus, er din gasregning måske fordoblet fra 20.000 kroner til 40.000 kroner på et år – set over nogle år er det næsten udgiften til en varmepumpe, og så kan en udskiftning måske godt betale sig.

Tjek, om du kan skifte til fjernvarme – eller om der er fjernvarme på vej

I de tilfælde, hvor udskiftning af et gasfyr giver god mening, hvilke alternative varmekilder er der så at vælge imellem?

- Det gode ved et gasfyr er, at så har du allerede et vandbårent varmesystem – enten i form af radiatorer eller gulvvarme – hvor du relativt nemt kan skifte til en anden varmekilde, uden at du også skal have udskiftet alle boligens installationer, forklarer Henrik Bisp og fortsætter:

- Det anbefales at skifte til fjernvarme, hvis det er en mulighed i dit område. Hele fordelingsanlægget inde i huset kan du genbruge ved fjernvarme, og så skal der ’bare’ føres rør ind og ud af huset. Her skal du beregne en tilslutningsafgift samt en installation af selve fjernvarmeenheden med varmtvandsbeholder osv. 

- Nogle selskaber tilbyder pakker, hvor du får dækket en del af udgiften, når du kobler dig til fjernvarmen, eller hvor du betaler en del af udgiften gennem dit abonnement. Men et forsigtigt bud er fra 10.000 kroner og opefter afhængigt af, hvor meget gravearbejde og andet tilhørende arbejde der er i forbindelse med tilslutningen. 

Du kan typisk tjekke på dit lokale forsyningsselskabs eller din kommunes hjemmeside, om og hvornår der er planer for fjernvarme i dit område. Prøv at ’google’ fjernvarme og navnet på din kommune – fx fjernvarme Helsingør - eller kontakt din kommune, hvis du er i tvivl.

Skift til varmepumpe – vælg en god en

Hvis du ikke har mulighed for fjernvarme, eller muligheden ligger mange år ude i horisonten, er anbefalingen at vælge en varmepumpe.

- Her er løsningen enten en luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg har den fordel, at du undgår den fysiske udedel som ved en luft til vand-varmepumpe. Derudover udnytter jordvarmeanlæg varmen bedre. Til gengæld er det dyrere at etablere – omkring 30.000 kroner mere – og så skal du have en have af en vis størrelse for, at det kan lade sig gør, fortæller Henrik Bisp og fortsætter:

- Hvis du skal have en god, effektiv varmepumpe, så taler vi en investering på den anden side af 100.000 kroner i de fleste tilfælde – og så de omkring 30.000 kroner mere for jordvarme. Her bør du virkelig ikke blive fristet af billigere løsninger – det vil koste dig dyrere på den lange bane. Vælg derfor en varmepumpe fra Energistyrelsens varmepumpeliste.

I nogle områder er fjernvarme på vej, uden at der er sat en specifik dato på. I det tilfælde kan du kontakte det lokale fjernvarmeselskab og høre nærmere. Hvis der fx er fem år til, at der kommer fjernvarme, så kan det ikke betale sig at skifte til varmepumpe og så bagefter til fjernvarme. Men ligger fjernvarme længere ude i horisonten, kan du overveje at skifte til varmepumpe nu og her.

Overvej træpillefyr

Der er også mulighed for et pillefyr, men Henrik Bisp anbefaler, at du overvejer det grundigt.
- Det kan være let at blive fristet af et træpillefyr, som koster en tredjedel af prisen på varmepumpe.

Men mange tænker ikke over, at det kræver en del arbejde at vedligeholde og servicere – og så er der også et klimahensyn at tage. Når vi brænder træpillerne af, udledes den CO2, der er lagret i træet, og derudover en række andre partikler, siger han.

I tvivl? Få hjælp af en energikonsulent

Hvis du er usikker på, hvad du skal gøre, kan du få hjælp fra en energikonsulent i dit område – find en på SparEnergi.dk

På SparEnergi.dk kan du også prøve Ny varme-beregneren, som viser, om der er penge at spare ved at skifte til en anden varmekilde.