Generelt om bæredygtige boliger

Hvad er en bæredygtig bolig?

At en bolig er bæredygtig betyder, at der er taget hensyn til bygningens virkning på miljøet. Miljøhensynet i boligen kan gælde i tre faser:

• Under opførelse
• Ved brug og vedligeholdelse
• Ved nedrivning, genanvendelse og bortskaffelse.

En bæredygtig bolig er karakteriseret ved at:

• Være bygget af materialer med lavt klimaaftryk og lang levetid 

• Materialerne og produkterne er miljøvenlige og ikke indeholder uønskede kemikalier. 

• Være bygget af genanvendelige materialer og produkter, der kan vedligeholdes og til sidst genanvendes på ny. 

• Have et reduceret energi- og ressourceforbrug 

• Have en prioritering af alternative opvarmningsmetoder som fx varmepumpe, solfanger og jordvarme. 

• Have et fleksibelt og fremtidssikret design, der sikrer, at boligen kan tilpasses ved skiftende behov igennem livet uden større indgreb.  

• Være økonomisk rentabel og have en anlægspris, der kan konkurrere med konventionelt byggeri. 

Hvilke fordele har en bæredygtig bolig?

For dig som boligejer er der store fordele ved en bæredygtig bolig.

• Spar penge ved at gøre boligens energiforbrug mere effektivt – udskift fx dit gamle olie- eller gasfyr med en vedvarende energikilde. Det kan bl.a. være jordvarme eller varmepumpe. 

• Spar op til 70 procent af varmeudgifterne med bedre isolering og energivinduer. 

• Køb med omtanke og gå efter produkter af god kvalitet med lang holdbarhed. De holder længere og sparer dig både tid og penge på sigt. 

• Få et bedre indeklima, og nedsæt risikoen for allergi og astma med miljøvenlige materialer og produkter, der indeholder færre kemikalier. 

• Få et bedre indeklima ved at anvende biobaserede materialer og diffusionsåbne konstruktioner. 

• Forøg din boligs salgsværdi, og gør den lettere at sælge. 

Bygninger er langtidsinvesteringer. Med en forventet levetid på minimum 50-60 år, men reelt set 100 år eller mere, er dagens nybyggeri, renoveringer samt om- og tilbygninger fundamentet for den kvalitet og værdi, vores bygninger vil have mange år fremover. 

Vi ved i dag, at valg af byggematerialer har en stor påvirkning på bygningens samlede CO₂-udledning og klimapåvirkning. Alle byggematerialer og produkter, har under selve produktionen afsat et klimaaftryk. Dette klimaaftryk kaldes den indlejrede energi og medregnes i dag for at vurdere om et nybygget hus eller fx efterisolering af et hus, samlet set er klimavenligt.  

Fra 2023 bliver der indført nye regler i bygningsreglementet, der stiller krav til byggeriets klimaaftryk. Kravene kommer til at betyde, at der ved nybyggeri og ombygninger, der kræver byggetilladelser, skal vedlægges en LCA-beregning, også kaldet en livscyklusvurdering, der dokumenterer byggeriets klimaaftryk og CO₂-udledning pr. m2 pr. år. 

Bygningens samlede CO₂-udledning afhænger bl.a. af hvilke materialer huset er bygget af, og hvor meget energi der kræves for at opvarme og vedligeholde boligen. Op mod 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning og belysning i bygninger. Når du sparer på energiforbruget, sparer du på dit CO₂-udslip. 

Hvordan kan du indarbejde bæredygtighed i et nyt hus?

Når du bygger nyt, har du muligheden for at planlægge miljø- og energivenligt helt fra bunden, hvilket er en stor fordel. Overvej fx disse tiltag.

I planløsningen:

• At planlægge en bolig, der er fleksibel og kan justeres over årene til skiftende behov og livsfaser. 

• En indretning med de primære opholdsrum vendt mod syd eller sydvest for at opnå mest mulig solopvarmning. 

• Kølerum/viktualierum/fadebur ved nordvendte vægge. 

• Udluftning gennem solvægge eller atrium. 

• Lægivende beplantning i haven. 

I selve bygningen:

• At bygge konstruktionen i træ frem for beton 

• En høj isoleringsstandard. Gerne med alternativer som træfiberuld eller papiruld, frem for mineraluld. 

• Lavenergi- eller ventilationsvinduer 

• Generelt at bruge miljømærkede produkter, der er skånsomme for naturen og for dig, der skal opholde dig i boligen. 

• Brug af lokalt producerede materialer, der ikke er belastet af et stort energiforbrug til transport. 

• Brug af FSC-mærket træ. 

• Brug af genbrugsmaterialer, fx døre, gulvbrædder, mursten og sanitet.

Installationer og varme:

• Varmegenvindingsanlæg eller jordvarmeanlæg 

• Zoneopdelt gulvvarme, så kun zonen ud mod ydervæggen opvarmes i løbet af forår og efterår, hvor der ikke er behov for fuld opvarmning. 

• Tilslutning af varmtvandsbeholder til solvarme. 

• At samle installationer i et fælles fremføringssystem. Når de er samlet, er de nemme at reparere og vedligeholde, og der skal kun laves ét hul i væggen, når de føres ind. 

• At lave varmerør så korte som muligt. Det vil begrænse deres varmetab. 

• Isolering af tekniske anlæg og rør. 

• Regnvandsopsamling til toiletskyl, vask og havevanding. 

Overvej også: 

• Brug af materialer, der kan let kan vedligeholdes og genbruges direkte eller genanvendes, når det en dag tages ned igen.

Der kan være mange grunde til, at et materiale eller produkt er mindre bæredygtigt end andet. Når det kommer til byggematerialer, er det ofte CO₂-udledning og holdbarhed, der bruges som parameter for, hvorvidt noget er mere eller mindre bæredygtigt. Men giftige kemikalier og bevaring af naturens ressourcer er også vigtige forhold at tage med i overvejelserne.  

At bygge eller renovere et hus er komplekst, og der kan være forhold, der gør, at den eneste mulighed er at bruge et materiale eller produkt, der anses for mindre bæredygtigt. For at få det fulde overblik til mere komplekse byggeprojekter er det altid godt at have en uvildig rådgiver med i processen, som kan belyse projektet fra både den byggetekniske og bæredygtige vinkel. 

Til mindre komplekse projekter er der nogle tommelfingerregler, du kan bruge, så du så vidt muligt undgår eller minimerer brugen af materialer eller produkter, der er knapt så gode for miljøet:

• Undgå trykimprægneret træ, da det indeholder tungmetaller og kemikalier, der kan skade både dig og miljøet. Gå i stedet efter varmebehandlet- eller modificeret træ. Alternativ kan du bruge selvimprægnerende træsorter som eg, lærk og tuja til udendørs brug. 
• Undgå PVC, da det indeholder kemikalier, der afgasser ved forbrænding og derfor gør det svært at genanvende eller afbrænde (findes bl.a. i kabelbakker, tagrender og vinylgulve). 
• Undgå tropisk træ, der ikke er FSC- eller PEFC mærket, da træet kan komme fra udrydningstruede regnskove. 
• Undgå isoleringstyper med højt klimaaftryk. Gå i stedet for efter isoleringstyper med samme egenskaber, men med lavere klimaaftryk. 
• Undgå blandingsprodukter, også kaldet kompositmaterialer, da de ofte har en kortere holdbarhed og ikke kan genanvendes.  
• Undgå produkter, der indeholder isocyanater. Isocyanater kan fremkalde eksem og allergisk astma. (Findes bl.a. i isolering- og tætningsskum, fugemasse, lim, maling og lak)  
• Undgå plastik- og akrylmaling, der ikke er miljømærket. 
• Undgå materialer og produkter, der ikke lover en lang holdbarhed. 

Hvilke arkitektoniske overvejelser kræver bæredygtige løsninger? 

Bæredygtige initiativer gavner miljøet, økonomien og din sundhed. Men inden du vælger en eller flere bæredygtige løsninger i din bolig, bør du tage højde for, om løsningerne vil se harmoniske ud. Altså om solcellerne på taget eller den udvendige efterisolering gør huset grimmere og dermed forringer dets værdi i en salgssituation.

Bæredygtige tiltag er vigtige, men hvis de medfører at husets herlighedsværdi ødelægges, kan det i sidste ende gøre. at huset nedrives helt og bygges op igen på ny – og så er vi lige vidt. En tommelfingerregel er, at hvis du selv holder af dit hus, så gør den næste familie det sikkert også. 

Solenergianlæg

Skal du udskifte taget, er det oplagt at planlægge integrering af solceller i samme ombæring. På den måde kan solcellerne indgå i tagkonstruktionen som et integreret element, der er placeret optimalt i forhold til ydelse og æstetik. Desuden vil solcellerne erstatte tagbelægning på de arealer, de dækker, og derved sparer du penge og ressourcer til tagmateriale. 

Når du etablerer solceller, skal du være opmærksom på skyggegivende elementer som kviste, udhæng, træer m.m. Solceller er meget følsomme over for skygge, som kan nedsætte deres ydelse betragteligt. 

Efterisolering

Hvis du vælger at efterisolere husets facader eller yderside af taget, skal du være opmærksom på ikke ødelægge husets herlighedsværdi, også kaldet arkitektonisk kvalitet. Det ekstra lag om huset kan meget hurtigt skabe ubalance i helheden, og huset vil på sigt miste salgsværdi. Rådfør dig altid med en rådgiver, f.eks. renoveringsarkitekt, hvis du overvejer at efterisolere dit hus på ydersiden.  

Et alternativ er at efterisolere dit hus på indersiden. Der er det dog vigtigt, at du først grundigt vurderer kvaliteten af ydervæggen og rådfører dig med en byggesagkyndig for at undgå risiko for fugt mellem ydervæggen og den nye isolering.

Et ’minus’ ved at efterisolere dit hus på indersiden er, at du mister en andel af rums kvadratmetre, men du kan ofte ’genvinde’ dine kvadratmeter ved at gentænke din indretning. Indsæt f.eks. indbygget skabsplads i væggene og brug de ekstra dybe vindueskarme som hyggelige siddepladser. 

Vinduer og dagslys

Ældre vinduer isolerer ikke lige så godt som helt nye vinduer med den højeste energiklasse. Men du behøver nødvendigvis ikke at udskifte vinduerne af den grund. 

Er vinduernes rammer og karme i god stand, kan du overveje kun at skifte selve termoruderne ud med moderne energiruder. 

Det er heller ikke altid nødvendigt at udskifte gamle vinduer med kun et enkelt lag glas. Hvis træet er velholdt og af god kvalitet, kan det være meget bedre, også rent energimæssigt, at få lavet koblede rammer på det gamle vindue med en indvendig rude af energiglas. 

Det giver et bedre energiregnskab end for en almindelig energirude, og de smalle sprosser i den oprindelige rude bevares, hvilket er en arkitektonisk fordel for husets samlede udtryk og herlighedsværdi. 

Bæredygtighed handler også om indeklima, og det er vigtigt at trække dagslys ind i din bolig for indeklimaet og din sundheds skyld. Det kan gøres med velplacerede store vinduesåbninger (gerne høje vinduer, som sikrer lys langt ind i rummet), glasfacader og ovenlys. Lyse overflader og relativt glatte overflader hjælper også dagslyset ind i rummet. 

Anvendelse af træ

Træ som byggemateriale har fået en renæssance. Det er der mange årsager til; det er nemt at bearbejde, det kan være hensigtsmæssigt ved tilbygninger, det er forholdsvis billigt (afhængigt af træsort) og i forhold til andre materialer, som f.eks. beton og mursten, har træ et markant lavere klimaaftryk. 

Ved valg af træ på facaden skal du se på huset som en helhed. Passer træet til huset, og passer træsorten til bygningen? Husk også, at alt udvendigt træ skal overfladebehandles, da det ellers nedbrydes af vind og vejr. Her kan du med fordel også indtænke muligheden for konstruktiv beskyttelse af træet, altså løsninger som fx tagudhæng, der er med til at beskytte træet. 

Miljø-mærker og certificering af huse  

Bæredygtighed er et omfattende begreb, og der kan være mange forhold at holde styr på, når du ønsker at bygge mere bæredygtigt. Her kan miljømærkerne og certificeringer være en god hjælp til at vælge mere bæredygtigt. 

Et miljømærke eller en certificering er et system, der klassificerer vores bygninger, produkter og materialer efter f.eks. kvalitet, energiforbrug, kemikalieindhold mv. Vi kender allerede mærkningsordninger fra dagligvarebutikkerne fx Øko-mærket og Svanemærket, og i byggemarkedet kan du fx købe FSC-mærket træ eller maling med Indeklimamærket.  
Der findes også mærkninger af bygninger. Det kan f.eks. være Energi-mærket, Svanemærket for boliger eller den lidt mere omfattende DGNB-certificering. 

Svanemærket for byggeri 

Mange kender allerede Svanemærket fra deres daglivarer, og ligesom Svanemærket for produkter, findes der også et for byggerier.  

Et Svanemærket byggeri er bl.a. kendetegnet ved et lavt energiforbrug, godt indeklima og god mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdelene. Svanemærkede huse findes i dag både som énfamiliehus, dobbelthus, rækkehuse og etagebyggeri. 

Hvilke fordele er der ved at købe et Svanemærket hus? 

Et Svanemærket hus har en mindre påvirkning på miljøet og et godt indeklima for dig, der lever i huset. For at gøre huset så miljøvenligt som muligt stilles der bl.a. krav til, at: 

• Huset har et begrænset brug af byggematerialer med miljø- og sundhedsskadelige stoffer. 
• Huset skal kunne bruges ved et lavt energiforbrug. 
• Byggeaffald skal håndteres miljørigtigt. 
• Der er en drifts- og vedligeholdelsesplan for huset. 
• Det er muligt at opnå et godt indeklima i huset. 
• Husets produkter og materialer så vidt muligt skal kunne genbruges igen efter endt brug. 

DGNB-certificeret byggeri

DGNB er det officielle certificeringssystem for miljømærkning af bygninger i Danmark. En bygning med en DGNB-certificering er vurderet ud fra både miljømæssige-, sociale- og økonomiske aspekter, og alt efter hvor mange point byggeriet har opnået, bliver det mærket med enten Platin, Guld eller Sølv. DGNB har hidtil været mest brugt på større byggerier, men er nu også blevet brugbar på mindre byggerier, som én-familiehuse og renoveringer. 

For at en bygning kan DGNB-certificeres, skal den bl.a. kunne leve op til følgende krav: 

• Huset har et begrænset brug af byggematerialer med miljø- og sundhedsskadelige stoffer. 
• Huset skal kunne bruges ved et lavt energiforbrug. 
• Byggeaffald skal håndteres miljørigtigt. 
• Der er en drifts- og vedligeholdelsesplan for huset. 
• Der er taget højde for byggeriets totaløkonomi. 
• Det er muligt at opnå et godt indeklima i huset. 
• Husets produkter og materialer så vidt muligt skal kunne genbruges igen efter endt brug. 
• Husets design er fremtidssikret. 
• Huset design forholder sig til området omkring sig. 
• Byggeriets tekniske udførsel er optimeret ifht. nyeste viden om bæredygtighed. 

DGNB-bygninger kan derudover også opnå en ekstra Diamant-mærkning, som tildeles de byggerier, der har opnået ekstra høj arkitektonisk værdi – også kaldet herlighedsværdi.  

Et certificeret hus har ofte en højere kvadratmeterpris end et tilsvarende standardhus, da mærkningerne stiller krav om, at der anvendes materialer, som er miljøvenlige og gode for indeklimaet.  

Samtidig kan kravet til et lavt energiforbrug også være med til at gøre huset dyrere, da der skal bruges ekstra til isolering og lignende. Til sidst skal tilføjes, at det også koster penge i sig selv at få et byggeri certificeret, idet der er omkostninger forbundet med selve papirarbejdet og den endelige vurdering og mærkning af huset.  

Til gengæld vil et miljømærket eller certificeret hus ofte være billigere i drift og vedligehold og generelt være markant sundere at leve i. Derudover stilles der også krav til bygningens generelle kvalitet og holdbarhed, hvilket ofte giver en bedre økonomi på lang sigt.  

Selvom et certificeret hus kan være dyrere at bygge pr. kvadratmeter, behøver det ikke at være dyrere at bo i på langt sigt. Miljømærkning Danmark har beregnet, at man kan spare cirka 2.500 kroner om året ved at bo i et Svanemærket hus i forhold til et almindeligt moderne standardhus, fordi udgifterne til varme, el og vand er lavere.