Hvad er "personlig rådgivning"?
Skal du til at starte et byggeprojekt op, kan rådgivning fra en byggesagkyndig, fx en arkitekt, bygningskonstruktør og bygningsingeniør være en god hjælp til at komme godt igang. Arkivfoto.
Personlig rådgivning er rådgivning, som foregår "ansigt til ansigt", og hvor en boligejers projekt er i fokus. Rådgivning kan både være betalt og ikke-betalt.
Som boligejer eller kommende boligejer har man typisk brug for professionel rådgivning om juridiske og økonomiske aspekter samt forsikrings- og byggerådgivning.
Professionel rådgivning på disse områder kan fås hos:
- Advokater
- Finansieringsrådgivere
- Bankrådgivere
- Ejendomsmæglere
- Forsikringsrådgivere
- Byggesagkyndige som arkitekter, bygningskonstruktører og bygningsingeniører
Skal rådgivere altid være 100 procent uvildige?
En rådgiver er en specialist inden for sit fagområde. Rådgivere er ikke nødvendigvis uvildige, men hvis de skilter med, at de er det, skal de naturligvis også være det. Og er de så det? Det er ofte op til den enkelte boligejer selv at vurdere.
Mange tror fejlagtigt, at rådgivning altid er sober, pålidelig og uvildig. Men sådan forholder dig sig ikke nødvendigvis. Mange af de virksomheder, som tilbyder rådgivning, har økonomiske interesser, der rækker ud over det at vejlede deres kunder. Det kan være, at en rådgiver får en bonus, hver gang han eller hun sælger et bestemt produkt i forbindelse med sin rådgivning, fx lån, forsikringer eller andre ydelser.
Uvildig rådgivning
Uvildig rådgivning er rådgivning, hvor der ikke er økonomiske eller personlige interesser involveret. Rådgiveren fokuserer kun på kundens situation og har ingen alliancer med fx banker, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.
Det kan fx være en god idé at få en uvildig byggerådgiver til at gennemgå dit hus, inden du skal have fortaget små eller store reparationer. For det første vil byggerådgiveren måske opdage ting, du ikke selv har været opmærksom på. For det andet undgår du, at det er den samme person, der har udpeget problemerne, som skal udføre reparationerne. På den måde opstår der ikke et mistillidsforhold mellem dig som kunde og håndværkeren.
Desuden har en bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller arkitekt - erfaring inden for alle byggeriets fagområder, hvor en håndværker måske kun har indgående kendskab til eget fag.
Uvildig rådgivning kan være en fordel, inden du går i gang med både større og mindre reparationer. Rådgiveren får måske får øje på ting, du ikke selv har set. Arkivfoto.
Mange advokater med speciale i køb og salg af boliger fungerer som uvildige rådgivere. De arbejder efter et etisk regelsæt, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Rådgivning behøver ikke nødvendigvis at være uvildig for at være god. Det er dog vigtigt, at man forholder sig kritisk til de forhold, rådgivningen er givet under. Derefter er det muligt selv at vurdere, om der er andre ud over en selv, der har interesse i resultatet af rådgivningen.
Er uvildige rådgivere nu også helt uvildige?
Selv om en rådgiver beskriver sig selv som ”uvilldig” og ikke har nogle økonomiske forbindelser til hverken pengeinstitutter eller forsikringsselskaber, har rådgiveren allige-vel nogle interesser i forhold til sit eget indtjeningsgrundlag.
Først og fremmest har rådgiveren en interesse i, at etablere et fast forhold til dig som kunde. Det kan fx være gennem et abonnementssystem, hvor du bliver bundet op på jævnlig overvågning af dine fastforrentede lån.
For at kunne argumentere for en låneovervågning, er det nødvendigt, at du har et fast-forrentet lån, hvor rådgiver kan hjælpe dig med op- og nedkonverteringer i takt med ændringer i renten. Rådgiver har derfor en objektiv interesse i, at du finansierer boligen med et fastforrentet lån.
Hvad er forskellen på gratis rådgivning og betalt rådgivning?
Der kan være tale om både betalt og ikke-betalt personlig rådgivning.
Gratis rådgivning
Den gratis rådgivning fås ofte i forbindelse med køb af produkter. Det vil sige hos virksomheder, som også er interesseret i at sælge egne produkter, eller måske har en aftale om at sælge andre virksomheders produkter.
Det kan diskuteres, om rådgivning fra virksomheder, der også lever af at sælge specifikke produkter, kan være uvildig. I alle tilfælde bør du søge oplysninger om en rådgivers økonomiske interesser. Enten ved selv at undersøge virksomheden eller ved at spørge rådgiveren ved den første rådgivningssamtale. Det er altid en god idé at få at vide, hvilke samarbejdspartnere og alliancer den pågældende rådgiver har, om hun er provisionslønnet eller får bonus for at sælge de enkelte produkter, og hvad rådgivningen koster. Derefter må du så selv vurdere den rådgivning, du får, og vælge, hvad der er bedst for dig.
Når der er tale om rådgivning fra bank eller forsikringsselskab, er det også altid en god idé at henvende dig til mere end én virksomhed. Der findes mange forskellige produkter på markedet, og da den enkelte bankrådgiver eller forsikringsmand kun tager udgangspunkt i virksomhedens egne produkter, anbefaler hun ikke nødvendigvis den bedste løsning på markedet.
Et andet eksempel på gratis rådgivning kan være fra såkaldte energirådgivere. Det kan eksempelvis være i form af en vvs-installatør, der har taget et kursus i energibesparelse. Installatørens råd er måske ikke uvildige, hvis han gerne vil sælge dig et nyt gasfyr.
Vær opmærksom på om rådgivningen er uvildig, eller om der er andre interesser involveret - fx salg af et produkt. Foto: Torben Klint.
Betalt rådgivning
Det kan være en stor fordel at bruge rådgivning fra virksomheder, der udelukkende lever af at rådgive inden for specifikke fagområder, og som altså ikke samtidig er salgsvirksomheder. Sådanne virksomheder kræver typisk betaling for rådgivningen, men du kan så forvente at få et uvildigt og tilpasset løsningsforslag i forhold til lige netop de behov, du har. Disse rådgivningsvirksomheder indsamler, strukturerer og sælger viden på specialområder, som kunderne ikke selv kan holde sig ajour med. Derfor har de overblik over de mange forskellige produkter, der er på markedet, og de kan derfor bedre rådgive om det produkt, der lige netop passer til din situation.
Mediation i byggekonflikter
Når du laver en kontrakt om et byggeri, kan du overveje at inkludere mediation i aftalen, hvis det skulle ende i en konflikt.
Mediation er ikke det samme som mægling, selvom det minder meget om det. Mens en mæglers opgave er at forhandle mellem to stridende parter og evt. udarbejde et udkast til et forlig, er mediatorens rolle at sørge for at få skabt det rette rum og give de rette værktøjer til, at parterne selv finder frem til en løsning.
I forbindelse med tvister i byggesager vil du som boligejer typisk kunne bruge mediation, hvis du rager uklar med en entreprenør, håndværker, arkitekt eller anden form for rådgiver.
Læs mere om mediation her
Kan du drage dine rådgivere til ansvar?
Hvis du mener, din rådgiver har svigtet, skal du i første omgang rette henvendelse til ham eller hende. Henvendelsen skal være skriftlig og gerne anbefalet, så du senere kan dokumentere forløbet. Det er vigtigt i alle klagesager.
Det er derfor afgørende, at du kan dokumentere sagens forløb og eventuel korrespondance. Det vil sige, at der skal være en skriftlig aftale om rådgivningen, der kan dokumentere, at den overhovedet har fundet sted, og hvad den bestod i. De fleste klagesager tabes af kunderne, netop fordi sagsforløbet er uklart og ikke kan dokumenteres.
Det skal også kunne bevises, at du har lidt et økonomisk tab, og at tabet var en følge af rådgivningen. Hvis du i forbindelse med rådgivningen er blevet oplyst om, at der er en øget risiko ved det valg, du har truffet, har du selv medvirket til resultatet og dermed også til det økonomiske tab. I det tilfælde kan du derfor ikke efterfølgende gøre krav gældende over for rådgiveren, medmindre han eller hun har begået en åbenlys fejl i forbindelse med rådgivningen.
