Der er stor forskel på, hvor store skader de forskellige svampetyper kan forårsage. Visse svampetyper, fx skimmelsvamp, giver ingen eller blot mindre overfladiske skader, mens svampetyper som ægte hussvamp helt nedbryder det materiale, de lever af og på. Når en svamp nedbryder en trækonstruktion, mister den bæreevnen og skal derfor udskiftes.

Rent teknisk skelner man mellem de svampeangreb, der vokser langsomt og derved kun langsomt forårsager væsentlige skade på konstruktioner - og de hurtigt voksende svampeangreb, som på kort tid kan nedbryde hele konstruktioner:

  • Den tilstand, hvor nedbrydningen af materiale forårsaget af svampe (og bakterier) foregår langsomt, betegnes rent teknisk som råd.
  • Den tilstand, hvor svampe på kort tid kan nedbryde materialer af væsentlig betydning for din bolig betegnes som et svampeangreb.

Et rådangreb kan sagtens udvikle sig til et svampeangreb. Så hold øje med, om træværk eller andet organisk materiale i din bolig såvel ude som inde, er angrebet.

Hvordan ser et svampeangreb ud?

Der findes over 30 forskellige arter svampe, som kan leve i bygninger, og svampene har forskellige former, farver og aftegninger alt efter, hvilken type svamp, der er tale om.

Nogle af arterne ligner hinanden, så det kan være svært at skelne den ene type fra den anden.

Et svampeangreb opdages som regel først, når svampen bliver synlig på konstruktionerne. Den kan fx vise sig som mørke eller aftegninger på en kældervæg eller brunlige aftegninger på træ og trækonstruktioner både indenfor og udenfor på huset. Eller ved at konstruktionen er ved at miste sin styrke og derved kommer til at ”hænge”, fx et tag som begynder at bue nedad eller et etagedæk som begynder at hælde mere.

Ved nogle typer svampe vil der også lægge sig et brunt, hvidt eller gråligt støvlag omkring svampens levested - også kaldet gråmuld, hvidmuld eller brunmuld alt efter, hvilken svampeart, der er tale om.

Hvilke vækstbetingelser kræver de trænedbrydende svampe?

Svampe kræver, overordnet set, blot vand, organisk materiale og de rette temperaturforhold for at kunne vokse og gro.

Organisk materiale, som giver næring til svampevækster, findes rigtig mange steder i boligen, fx i alle former for træ og træmaterialer - dvs. tømmerkonstruktioner, brædder, planker, lister, lægter, mdf-plader, krydsfinér, tapet, papir og pap. Visse lim- og malingstyper er også organiske og kan fungere som næring for svampe.

De fleste trænedbrydende svampe foretrækker temperaturer mellem 15-25 grader, som ikke er unormale i boliger, især i tagkonstruktionerne eller i kælderen. Det betyder, at der blot skal fugt til, før boligen bliver et godt sted at slå sig ned for en række svampearter.

Er din bolig angrebet af svamp, vil det derfor være en tydelig indikator på, at det angrebne område er for fugtigt.

Hvor og hvornår er der især risiko for svampeangreb?

Da for høj fugtighed er skyld i de fleste svampeangreb, er det især de steder i boligen, som udsættes for fugt, der også er i risiko for et angreb.

Badeværelser og andre vådrum

Der kan både opstå fugtproblemer i forbindelse med en vandskade men også som følge af utilstrækkelig ventilation. Derfor kan bygningsdele som vægge og gulvkonstruktioner tæt på eller i badeværelser og andre vådrum være i risiko for svampeangreb. 

Sokkel, facade og tag

Utætheder i husets klimaskærm, dvs. sokkel, facade og især tag, kan også medføre svampeangreb. Især i tagkonstruktioner med utæt dampspærre er der en forøget risiko for svampeangreb, når fugten fra boligen trænger op og møder den koldere overflade i taget, hvorved den kondenserer.

Manglende ventilation

Manglende ventilation i al almindelighed kan også være skyld i svampeangreb. Det drejer sig igen om at sørge for ordentlig ventilation af tagkonstruktioner. Men også i kældre og krybekældre er det meget vigtigt, at der er god ventilation. Er ventilationen utilstrækkelig i en kælder, er det typisk i bjælker og andet træværk i etageadskillelsen mellem kælder og etagen ovenover, at der opstår svampeangreb.

Der kan også opstå skimmelsvamp på indersiden af ydervægge, hvis der ikke luftes godt nok ud i kælderen. 

Nye bygningsdele

Nye bygningsdele kan også være et yndet sted for svampeangreb. Det skyldes enten, at konstruktionerne er udført forkert, og der kommer fugt i dem, at de er blevet lukket under byggeriet, mens de var fugtige, eller at byggematerialerne var for fugtige, da de blev anvendt. 

Overflader og skjulte konstruktioner

Svampe kan både etablere sig på overflader og i skjulte konstruktioner. Sidstnævnte giver de største problemer, fordi svampene her har ro til at brede sig og forvolde store skader, inden de bliver opdaget. '

Når svampe sætter sig på synlige overflader, er det typisk på malede vægge i kælderen, vinduer, udvendigt træværk osv. Her kan der også opstå skader, som ofte vil kunne opdages og udbedres hurtigt og derfor ikke når at blive omfattende.

Hvilke trænedbrydende svampe kan angribe dit hus?

Der findes ca. 30 forskellige svampetyper, der er kendt for at angribe træ og andre organiske materialer i bygningsdele. De mest almindelige svampe er:

  • Ægte hussvamp
  • Gul tømmersvamp
  • Hvid tømmersvamp
  • Korkhat
  • Forskellige barksvampe
  • Blåsplintsvampe
  • Tåresvampe.

Hyppigt forekommende kan også nævnes skimmelsvamp samt forskellige arter gråmuldsvampe. Skimmelsvamp betegnes dog rent teknisk ikke som trænedbrydende, medens gråmuldsvampe typisk kun vil forekomme udendørs, hvor nedbrydningen af træværket vil foregå så langsomt, at et angreb oftest blot vil blive karakteriseret som råd.

Ægte hussvamp

Ægte hussvamp er den svamp, som er skyld i de mest omfattende ødelæggelser i bygningsdele og derfor nok også den mest frygtede blandt husejere. Ægte hussvamp kan vokse rigtig hurtigt og angriber typisk trækonstruktioner, men som en af de få svampe kan den også brede sig til andre materialer, bl.a. murværk.

Svampen er nem at kende, hvis den først bliver så stor, at den danner frugtlegemer på overfladen af de angrebne områder. Frugtlegemerne kan kendes på, at de er brune og omkranset af en hvid rand. Når ægte hussvamp nedbryder træværket, kommer der et karakteristisk brunt lag (brunmuld), der ligner støv, i nærheden af svampeangrebet.

Ægte hussvamp kan under de rette temperatur- og fugtforhold brede sig meget hurtigt, hvis den først får etableret sig. Gennem sit strengmycelium, som den kan brede gennem murværk og andre uorganiske konstruktioner, formår den at hente næring og vand over flere meters afstand.

Sporene fra ægte hussvamp spirer ikke på sundt træ. Den vil derfor typisk være at finde i fugtige trækonstruktioner, som ofte i forvejen er angrebet af andre svampearter, fx i etageadskillelse til kælderen og i tagkonstruktioner.

Gul tømmersvamp

En af de mest almindelige svampe er gul tømmersvamp. Den angriber stort set alle typer trækonstruktioner og kan derfor forekomme mange steder i boligen.

Hvis forholdene er gunstige, er gul tømmersvamp i stand til at udvikle sig og vokse hurtigt. Den ses oftest i kælder, etageadskillelser og tag og vil derfor kunne forveksles med ægte hussvamp.

Gul tømmersvamp kan kendes på, at den giver flade, flossede, gule og brune aftegninger på træet.

Hvid tømmersvamp

Hvid tømmersvamp, er benævnelsen for flere svampearter. De er i familie med gul tømmersvamp. Den ses ofte i konstruktioner i vådrum og tag. Ved angreb af hvid tømmersvamp er der risiko for kraftig nedbrydning af træet. Typisk forekommer den i etageadskillelse og tag samt i kælderen. Den foretrækker at angribe fyrretræ og trives bedst, hvor der er relativt varmt (28 grader).

Træ, der er angrebet af hvid tømmersvamp, har hvide eller let gule svampe, og træet sprækker i forholdsvis lige rækker med hvide aftegninger.

Korkhat

Korkhat er den svampetype, som kræver mest varme og en god mængde fugt. Derfor vokser den ofte i varme tagkonstruktioner samt facader og vinduer mod syd og vest, hvor den nedbryder det træ, den lever på. Den ses oftest på udvendigt træværk, dvs. på vinduer, facadepartier og tag. Korkhat giver sig til kende som brunlige og gyldne svampe med let knoldede former.

Barksvamp

Barksvampe dækker over flere typer svampe, bl.a. kæmpe-barksvamp, tofarvet pig-barksvamp og pæle tandsvamp. Barksvampe kræver et meget højt fugtindhold og vokser derfor primært i udendørs træværk, såsom på facadepartier og vinduer.

Svampeangreb med barksvamp nedbryder træet og efterlader små hvide aftegninger omkring det træ, der er nedbrudt.

Blåsplint

Blåsplint er en type skimmelsvamp. Den forekommer oftest i nyere træ og trækonstruktioner, fordi den typisk opstår, hvis træet har været fugtigt ved levering og ikke er opbevaret tørt, inden det er blevet anvendt i byggeriet.

Træ med blåsplint får nogle blå, næsten sorte aftegninger, der til tider kan se meget voldsomme ud, og som går dybt ind i træet. Et angreb af blåsplint skal være meget voldsomt, før det direkte skader træet.

Tåresvampe

Tåresvamp hører til gruppen bævresvampe. Fælles for bævresvampe er deres frugtlegemer. Farven er gul til orange og ligner små geleagtigt puder i varierende størrelser. Frugtlegemerne fremkommer tydeligt i sensommeren og efteråret, hvor vejret er fugtigt. Ved tørvejr skrumper de ind og er ikke altid tydelige.

Tåresvamp forekommer typisk udendørs på nåle- og løvtræer. I bygninger er det de udvendige konstruktioner, som er ikke imprægneret og udsat for vejrlig, som vinduer, døre, spærender, stern, hegn og træbeklædninger.20 grader og en høj fugtighed op til de 80 procent er gunstig for tåresvamp.

Når tåresvamp nedbryder træet, dannes der brunmuld og sprækkeklodser.

Er trænedbrydende svampe skadelige for helbredet?

Nej. Der er ikke umiddelbart helbredsmæssige gener forbundet med de trænedbrydende svampe. Til gengæld vil der også være vækstbetingelser for skimmelsvampe de steder, hvor der konstateres angreb af trænedbrydende svampe.

Skimmelsvamp er kendt for at have en sundhedsskadelig effekt hos nogle mennesker, hvor symptomerne er hudirritation, allergi, høfeberlignende symptomer, kløende øjne og hivende vejrtrækning.

7 gode råd til at forebygge svampeangreb

  1. Tjek årligt huset for tegn på fugt, råd og svamp - både indvendigt og udvendigt, på overflader og i skjulte konstruktioner.
  2. Hold øje med vandskader omkring badeværelser og andre vådrum.
  3. Hold øje med utætheder i husets klimaskærm - dvs. tag og facade.
  4. Sørg for god ventilation i rum, kælder og tagkonstruktion.
  5. Sørg for daglig udluftning i boligen.
  6. Hold øje med bygningsdele i forbindelse med ombygning og tilbygning.
  7. Sørg for, at hjemmet er rengøringsvenligt.

Hvad kan du gøre for at forebygge svampeangreb?

Forebyggelse af svampeangreb er altid billigere og nemmere end en efterfølgende reparation. Svampesporer spredes gennem luften, og du kan derfor ikke holde muligheden for svampeangreb væk fra huset. For at undgå svampeangreb er det derfor vigtigt at sørge for, at de ideelle vækstbetingelser for svampene ikke er til stede.

Det er altid en god idé at se huset efter for skader ca. 2 gang om året. På den måde kan rigtig mange skader tages i opløbet. For eksempel kan skader og påfaldende store mængder fugt opdages, inden der opstår svampeangreb. For at forebygge svampeskader gælder det derfor primært om at holde øje med huset, holde vand væk og holde indholdet af fugt i luft og materialer nede.

En god vedligeholdelse af huset både ude og inde er også med til at minimere risikoen for svampeangreb - enten fordi du kan nå at udbedre skaderne, før de udvikler sig eller ved at forebygge med overfladebehandling af træværk. Jævnlig rengøring forebygger også svampeangreb, da svampesporer kan ligge i støv og snavs.

Er dit hus først alvorligt angrebet af en eller flere svampearter, er det vigtigt at få identificeret svampen/svampene, fundet årsagen, stoppet svampens vækst, udbedret skaderne og efterfølgende forebygge et nyt angreb. Denne proces vil i nogle tilfælde kræve professionel hjælp, hvis du vil sikre, at svampen ikke bliver et tilbagevendende fænomen. Men er der tale om en af de mindre alvorlige arter, og stoppes angrebet i tide, behøver en udbedring nødvendigvis ikke være omfattende og dyr.