Spørg Bolius

Hvem skal vedligeholde mur i skel?

Kære Bolius

Vedligehold af mur i skel ved forskudte række-/klyngehuse : Hvem er ansvarlig?

Husene ligger forskudt så murene vender ud mod enten nabogrund eller mod fælles områder.

Vi har fået divergerende svar afhængig af hvem vi har spurgt til råds og er derfor i tvivl om hvem der har ansvaret og dermed udgiften.

mvh Jørgen B

Kære Jørgen B.

Det er den husejer hvis ydermur det er, der skal vedligeholde facaden/gavlen - da det er en del af hans/hendes hus - også selv om den vender ud mod anden grund eller fællesareal. Med mindre der i andre aftaler fx i Lokalplan, Grundejerforening servitutter eller lignende der gælder for bebyggelsen.
Læs mere her: Må du male naboens bygning i skel?

Hvis man ikke kan få en aftale med sin nabo om adgang til vedligeholdelsen, fremgår det af  BR10 afsnit 1.11 stk 1 nr. 2, at  "kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom."
Læs mere Bygningsreglementet (BR10):
Kap. 1 Administrative bestemmelser - 1.11 Midlertidig rådighed over nabogrund.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden