Hvad skal du overveje, når du køber fryser?

Først og fremmest skal du overveje, hvor stort et behov, du har for at fryse ting ned. Det gælder om at være så realistisk som muligt i dine overvejelser.

Set ud fra et økonomisk synspunkt kan det nemlig ikke svare sig at købe en større fryser, end du har brug for. Både pris og energiforbrug hænger sammen med fryserens størrelse.

Bemærk også, at selvom du fryser mad ned, er det ikke ensbetydende med, at maden kan holde sig for evigt. Du risikerer at skulle smide madvarer ud, der har forputtet sig i bunden af fryseren, hvis du vælger en for stor fryser.

Hvilken type fryser bør du vælge?

Oftest står valget mellem en kummefryser eller en skabsfryser. Er du også på udkig efter et nyt køleskab, kan du vælge et køleskab med integreret frostboks, eller du kan gå efter et amerikanerkøleskab, hvor du har fryser og køleskab i ét.

Når du skal vælge fryser, er pladsforholdene i boligen, kravet til fryserens størrelse, dine krav til bekvemmelighed og til fryserens energiforbrug afgørende.

  • Kummefryser: Ønsker du størst mulig kapacitet til den lavest mulige pris og med det lavest mulige energiforbrug, er der ingen vej uden om en kummefryser.
  • Skabsfryser: Frostvarerne er lettere tilgængelige i kraft af skabets hylder og skuffer, hvilket også gør det nemmere at holde styr på de forskellige madvarer. Da skabet ofte er placeret i køkkenet, giver det samtidig en lettere adgang til dets indhold. Til gengæld har skabsfryseren et højere energiforbrug sammenlignet med kummefryseren.
  • Integrerede løsninger: I en integreret løsning er det – ligesom ved skabsfryseren – nemmere at holde styr på madvarerne, og der er let adgang.

Derudover er frysere i dag ofte udstyret med en række funktioner. Eksempelvis automatisk afrimning og indfrysningsfunktion. Om du har brug for eller godt kunne tænke dig sådanne funktioner er derfor også værd at overveje, når du skal købe fryser.

Hvad skal du kigge efter, når du køber fryser?

  • Indfrysningskapacitet
  • Temperaturstabilitet
  • Isoleringsevne
  • Brugervenlighed
  • Afrimning
  • Anbefalede indstillinger
  • Energiforbrug
  • Støj og vibrationer
  • Farve
  • Opbevaringstid ved strømafbrydelse
  • Low frost funktion
  • Kapacitet
  • Mål

Hvad bør du især lægge mærke til, når du køber fryser?

Du bør især hæfte dig ved følgende faktorer i valget af fryser:

  • Indfrysningskapacitet: Læg mærke til indfrysningskapaciteten, hvis du fryser store mængder kød eller grøntsager ned ad gangen. Betegnelsen angiver, hvor stor en mængde varer fryseren kan fryse ned i løbet af 24 timer.
  • Temperaturstigningstid: Angiver det antal timer, som fryseren kan køre uden strøm, før temperaturen stiger fra minus 18 til minus 9 grader.
  • Lynfrysefunktion: Undersøg, om funktionen automatisk slår fra efter brug.
  • Afrimning: Nogle frysere er forsynet med en automatisk afrimningsfunktion, så du slipper for selv at afrime fryseren.
  • Termostat: Regulering af fryserens temperatur foretages med termostatknappen. Læg mærke til, om der er temperaturindstilling på termostaten, og hvor tilgængelig knappen er. Det kan spare dig tid og besvær.
  • Energiforbrug: Frysere fås i forskellige energiklasser, hvor det på den lange bane formentligt vil kunne svare sig både miljømæssigt og økonomisk at gå efter en med at lavt energiforbrug.

Går du efter et fryseskab til køkkenet, er det desuden værd at notere, om lågen er vendbar, om det er integrerbart, og hvor meget fryseskabet støjer, når det er tændt.

Hvilken rolle spiller energiforbruget, når du køber fryser?

Når du køber fryser, betaler det sig at gå efter en model med energimærket A, hvilket angiver den mest energivenlige model. Ofte er prisen på en model i klasse A ikke markant højere end prisen på de mindre energivenlige klasser.

Fryseskabe bruger generelt 20-25 procent mere energi end kummefrysere. Men har du mulighed for at vælge et skab med energimærke A, bør en højere pris ikke nødvendigvis afskrække dig. Besparelsen på skabets indkøbspris kan på længere sigt blive spist op af et øget strømforbrug.

Det kan være en god idé at sammenligne forskellige modeller, og her kan du med fordel bruge værktøjet "Hele Prisen", som er udviklet af det europæiske projekt Label2020 i samarbejde med Energistyrelsen. Værktøjet giver information om data på energimærket og gør det lettere at sammenligne produktmodeller. "Hele Prisen" gør det muligt at vurdere prisen i drift og de forventede totale omkostninger i produktets levetid. 

Kan en tillægsforsikring betale sig, når du køber fryser?

Under normale omstændigheder bryder en fryser sjældent sammen i de første leveår. Skulle der være fejl og mangler på produktet, er du dækket af reklamationsretten, der gælder i to år.

I det første år af reklamationsretten skal producenten eller forhandleren godtgøre, at der ikke var fejl på fryseren, da du købte den, mens du det efterfølgende år som forbruger skal bevise, at du ikke selv har ødelagt fryseren og har ret til dækning under reklamationsretten.

Mange forhandlere tilbyder tilkøb af en tillægsforsikring, der typisk løber i tre-fem år. Da du allerede er dækket ind af reklamationsretten de første to år, bør du overveje, om det er pengene værd at dække sig ind ved hjælp af en forsikring. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det sjældent en god investering at bruge ekstra penge på en tillægsforsikring.

Hvad dækker garanti typisk over?

Nogle forhandlere yder ekstra garanti på udvalgte produkter.

Der kan være stor forskel på, hvad garantien dækker over, og derfor er det en rigtig god idé sætte sig ind i, hvad der står på garantibeviset og gemme det, såfremt du skulle få brug for det senere.

Hvor lang tid kan en fryser holde?

Levetiden for en fryser er normalt ikke det store problem, da mekanikken sjældent går i stykker.

En almindelig skabs- eller kummefryser holder snildt i 10-15 år, og du kan sagtens vente med at skifte din fryser til en ny, når den gamle er helt udtjent. 

Hvornår skal du udskifte din fryser?

Hvis du overvejer at udskifte din fryser, fordi den gamle bruger mere i strøm end nyere modeller, er det værd at huske, at produktionen af en ny fryser belaster klimaet ved brug af råstoffer og CO2-udledning under produktionen. Det kan derfor af miljømæssige årsager betale sig at beholde din gamle fryser, til den er helt udtjent, og først derefter gå ud og købe en ny fryser med det bedste energimærke. 

Hvis du vil tænke bæredygtigt, skal du beholde din fryser så længe som muligt og om muligt reparere den. Undersøg om du kan købe en god brugt fryser, inden du køber en ny. Og skal du købe en ny, så skift den ud med en i den bedste energiklasse og længste levetid.

Hvordan finder du et godt tilbud på en fryser?

Priserne på den samme eller næsten identiske model dybfryser kan svinge fra forhandler til forhandler. Eksempler på prisforskelle på 50-60 procent er ikke usædvanlige.

Er du på jagt efter det bedste tilbud, er der derfor ingen anden udvej end at følge med i tilbudsaviser, avisannoncer og på internettet.