Hvordan dyrker du selv asparges?

Svar: Plant aspargesplanter i porøs jord og vent i 3-4 år på de velsmagende skud.

Asparges er en meget delikat grønsag, der er forholdsvis dyr hos grønthandleren. Men de er meget nemme at dyrke selv.

Plant aspargesplanterne i april med knap en halv meter afstand mellem planterne i porøs jord. Bred rødderne godt ud til siden, for det er her de spiselige skud udvikles. Dæk planterne, så spirerne kommer ca. 5 cm under jordoverfladen. Der skal være ca. 60 cm's afstand mellem rækkerne.

At dyrke asparges kræver lidt tålmodighed i starten. Først det tredje eller fjerde år efter plantningen, kan du begynde at høste af de grønne spirer. Høst kun lidt de første år for ikke at svække planterne. Derefter kan du høste i en måned hvert år fra først i maj og til sankthans, hvorefter planterne skal have fred til at samle ny næring. I efteråret skæres stilkene tilbage helt nede ved jorden.

Når først, planterne er begyndt at gro i haven, kan de holde i 15-20 år eller mere.

Kilde: Haveselskabet

Kilder og henvisninger

Kommentarer (6)

  1. Jonas Bøge
    Jeg kom til 20. april at plante mine 1. årsplanter ca 20-30 cm under jordoverfladen. Her 16. maj er de ikke kommet frem. Er der noget håb tilbage?
    (0)Svar og se andres svar


  2. Anders Theisen
    Vort aspargesbed er mindst 25 år gammelt hvis ikke ældre. Da beddet er placeret mellem marken og vore hindbær, har vi blot anlagt to kørebaner med græs på hver side. Gødskning er NPK gødning efter samme princip og mængde som græsset og i øvrigt helt den samme med lavt fosfer(P)indhold til både roser, græs m.v. Vi høster flere end vi kan spise og fryser resten ned som rå. Fra Sankt Hans lader vi bedet vokse for til sidst at slå det med motorplæneklipperen. Ca. tre minutter i spilkogende vand.... og vi bliver aldrig trætte af grønne asparges
    (0)Svar og se andres svar


  3. jeanett hk
    har sat asparges for 1.ste x. Købte en potte på planteskolen med en stor klump og fine grønne toppe, men er i tvivl om den skal sættes samlet eller deles op? Har pt. sat den samlet i et højbed. Er der nogen som kan komme med et godt råd?
    (0)Svar og se andres svar


  4. Poul Villum
    Jeg har dyrket asparges(grøn) i haven i snart 10 år med stort udbytte. Jeg gøder aspargesplanter hvert år efter høst med alm. helårsgødning, og det er vigtigt at man overholder høststop til Skt. Hans.I tørre perioder vander jeg planterne. Det er næsten som slik at spise friske asparges hver dag, og så er de meget sunde og - gratis!.
    Venlig hilsen
    PV
    (0)Svar og se andres svar


  5. Leif S. Petersen
    Jeg har selv sået aspargsfrø (sort Wasinhton)for 5 år siden og gjort nogenlunde som beskrevet i artikel. Høstede rigtigt mange asparges det 4. år og i år er der masser af asparges.
    Jeg har set mange tilsvarende beskrivelser ang. asparesdyrkning, men ingen artikler der beskriver noget om gødskning (hvormeget og hvornår).
    Er der nogen der kan oplyse lidt desangående?

    Leif S. Petersen
    (0)Svar og se andres svar


  6. john andersen
    det er en god ting at dække sine asparges med tang fra stranden, det har vi gode erfaring med da aspagers er en strand plante
    (0)Svar og se andres svar


Annonce
Annonce

Bolius - et helejet Realdania selskab